med en Rigdom af Delinger — mange vil mene for
stor Rigdom for et kun fem Fag bredt Hus.
Det er allerede karakteristisk, at Kælder og Stue
etage er behandlet under eet, idet de ved en kraftig
Gesims er afdelt fra Hovedetagen, det høje Stokværk,
med den lavere Mezzanin øverst. Det giver Holdning
og Tyngde, modsat det opløbne og lette i „Ildebrands-
husene“ . Det er ogsaa ejendommeligt, at de lodrette
Delinger her omfatter samtlige Fag. Forøvrigt er
Facaden traditionstro samlet mod Midten. De tre
Midtfag springer frem som Risalit og af disse træder
igen selve det midterste Fag frem foran de to andre,
stærkere betonet ved at være behandlet i Rustik;
Sidefagene er diskret trukne lidt tilbage og med Vin
duerne indpassede i de for Rococoen saa typiske
Rammepilastre. Ligeledes typiske for Tid og Sted er
Attikaen over Midtfagene og Ballustrader over Side
fagene, oprindelig kronede af Vaabenskjolde og Vaser.
Thuras Hus er forøvrigt interessant ogsaa derved,
at det retter sig lydigt efter de Byggeregler, der var
fastsat for samtlige Huse i Kvarteret. Etageinddelingen
og selve Etagehøjderne var følgelig givne paa For-
haand. I denne, som i saa mange Privatbygninger fra
18. Aarhundrede, kan man klart skønne, hvor Pragt
salen har været. Den plejede altid at ligge midt i anden
Etage — Beletagen som den kaldtes — og i Thuras
Hus giver da ogsaa de tre ornamentalt saa stærkt
fremhævede Midtvinduer tydeligt til Kende, at bagved
dem var „Salen“ , og ligesaa klart forstaar man, at bag
Sidevinduerne maa have ligget Kabinetter. At Port
gennemkørselen er lagt ud i et Yderfag, gør det tillige
indlysende, at Husets Herre har haft en Sidefløj til
sin Disposition.
Af lignende Proportioner og ligeledes med Facader
i Sandsten er to andre Huse i samme Gade — Sten
hugger G. W. Bæseckes Hus,
Amaliegade Nr. 15
og det
64