292562837

OFF IOERSKOLENS ORDNING OG VIRKSOMHED

FRA DENS OPRETTELSE TIL 1893. \ .

PROGRAM VED OFFICERSKOLENS 25-AARIGE JUBILÆUM DEN 1. MAJ 1893.

UDGIVET MED KRIGSMINISTERIETS TI LLADELSE PAA FORANSTALTNING AF OFFICERSKOLEN.

o ®

KJØBENIIAVN C E N T RA L T RYKKE R I E T

Udarbejdet af C. S øltoft , Oberstløjtnant af Fodfolket.

Officerskolens Ordning og Virksomhed fra dens Oprettelse til 1893.

Officerskolen oprettedes den 1ste Maj 1868 paa Grundlag af de i Hærloven af 1867 givne Bestemmelser. Da den saaledes nu har bestaaet i en Fjerdedel af et Aarhundrede, turde det være af Interesse at kaste et Blik tilbage paa dens Ordning og Virksomhed i dette Tidsrum og paa de Forandringer, der ere foregaaede med den, navnlig ved Tillæget af 1880 til Hærloven. Officerskolens Ordning. Officerskolen er fælles for Hæren og til Dels for Søværnet, idet den uddanner Officerer til Hærens forskellige Vaabenarter og til- visse Poster i Søværnet; en Tid lang har den tillige uddannet til Poster i Forplejningskorpset. Skolen er underlagt en Oberst eller Oberstløjtnant som C he f, der staar umiddelbart under Krigsministeren. Der er ved Skolen ansat 3 Kaptajner (Ritmestre) af Fodfolket, Rytteriet og Artilleriet som S ko leo ffice re r, hvilke under Chefens Ledelse forestaa Udførelsen af hele Tjenesten. Af Læ re re kan der foruden Skoleofficererne være indtil 11 Officerer til stadig Tjeneste samt et Antal Befalingsmænd af Hæren eller Flaaden og andre Videnskabsmænd, hvilke ikke have fast Ansættelse. Lærerne, som af Chefen modtage alle Befalinger vedrørende Undervisning og Tjenesteorden, danne et U n d e rv isn in g s ra ad , der drøfter de Spørgs- maal angaaende Undervisningen, som dets Formand, Chefen, forelægger det, og faar Meddelelse om, hvad der tildrager sig af større Betydning for Undervisningen, sRaadet yælger et staaende Forretningsudvalg under Chefen til Behandling eller Forberedelse af visse Sager, særlig Valg af Lærere. Raadets og Udvalgets Udtalelser skulle anføres i Chefens Indstillinger og Erklæringer om de forhandlede Sager; En Fortegnelse over. Cheferne, Skoleofficererrie og Lærerne i det forløbne Tidsrum/er vedføjet Skriftet. Ved. Skolen er der fremdeles fast ansat 1 Intendant, 1 Læge,I 5 Underofficerer af

4 *

Sergentsklassen, 1 Laboratoriekårl og 1 Portner. Desuden beordres der skiftevis et An­ tal Officerer og Underofficerer til Inspektions- og anden midlertidig Tjeneste, ligesom der ogsaa er afgivet det nødvendige Antal Hestepassere og Militserarbejdere til Skolen, som har 15 Heste. E lev e rn e , for hvem Undervisningen betragtes som Tjeneste, ere forpligtede til at efterleve de militære Love og Anordninger samt overholde den samme Mandstugt, som naar de ere til Tjeneste ved Tropperne. De have til Foresatte Chefen og Skole­ officererne og ved Undervisningen tillige Lærerne, overfor hvilke sidste de skulle vise Respekt baade paa Skolen og uden for den. Elever,' der ere Officerer eller Sergenter, lønnes efter deres Grad; de øvrige Elever modtage ikke Lønning m. m.., men have Ophold frit paa Skolen. Eleverne af Underklasserne indkvarteres og forplejes paa Skolen, for hvilket Sergenter erlægge Betaling. • Krigsministeren kan tillade hjemsendte Befalingsmænd og Menige paa egen Bekostning at deltage i Undervisningen i de forskellige Klasser og at underkaste sig Prøverne, samt at ogsaa andre ligeledes paa egen Bekostning deltage- i Undervisningen i de to ældste Klasser. f Ifølge Hærloven’ af 1867 bestod Officerskolen af fire Klasser, nemlig yngste, næstyngste, næstældste og ældste Klasse, af hvilke imidlertid den førstnævnte bortfaldt ved Hærlovens Ændring i 1880, hvorefter næstyngste fik Navn af yngste Klasse. Ældste Klasse er med Hensyn til Undervisningen delt i forskellige Afdelinger^ i øvrigt kunne Klasserne ogsaa med Hensyn til Elevantallet deles i flere Afdelinger. Den oprindelige yng ste K lasse, som bestod til 1881, havde det Formaal at give Eleverne den militære Dannelse og praktiske Udvikling, som bør fordres af Hærens Sekondløjtnanter, og var et nødvendigt Gennemgangsled for dem, der ønskede at blive Sekondløjtnanter. Klassen begyndte paany hvert Aar i Oktober Maaned og optog som Elever efter Krigsministerens nærmere Bestemmelse et lovmæssigt fastsat Antal Underofficerer fra Hærens forskellige Vaabenarter. Undervisningen, der for enkelte Fag var forskellig, eftersom Eleverne hørte til den ene eller anden Vaabenart, varede i 7 Maaneder. Fodfolkets Elever mødte dog fra 1871 at regne 6—7 Uger, førend Kursus begyndte, for at gennemgaa en Kom­ mandoskole, der havde det Formaal at gøre dem fortrolige med Tjenesten som Delings­ fører. Kursus i yngste Klasse sluttede med en Prøve, efter hvilken Eleverne vendte til­ bage til nogle Maaneders Tjeneste ved Troppeafdelingerne, hvornæst de bestaaede Elever, som erholdt Anbefaling for denne Tjeneste, udnævntes til Sekondløjtnanter som Regel vaabenartsvis i den Rækkefølge, der var bestemt ved Prøvens Udfald. Ved Hærlovens Forandring i 1880 overgik Sekondløjtnantsuddannelsen helt til Troppeafdelingerne. Efter Vedtagelsen i 1868 af Loven om Forplejningskorpsets Ordning optoges der i .yngste Klasse fra dette Korps et Antal Elever, der dels‘skulde uddannes for deres særlige Virksomhed og dels modtage Uddannelse sammen med Sekondløjtnants­ eleverne. Fra Hærlovens Ændring i 1880 at regne foregaar Uddannelsen til Reserve- intendant helt ved Forplej llingskorpset. ; .

5 Næ sty ligste eller, som den nu hedder, y n g s te K lasse liar det Formaal at give Eleverne Lejlighed til at erhverve de Kundskaber, som behøves for Indtrædelsen i næstældste Klasse, til hvilken den imidlertid ikke er noget nødvendigt Gennemgangs - led. Eleverne optages uden særlig Adgangsprøve. Hvem der skal optages bestemmes af Krigsministeren efter følgende Regler: I næstyngste Klasse fastsattes Elevantallet af Krigsministeren, men der kunde. alene optages Sekondløjtnanter, som af deres Afdelinger vare anbefalede til at ud­ dannes til faste Officerer; i yngste Klasse maa Elevantallet ikke overstige 20, der skulle vælges blandt begavede og vel anbefalede Befalingsmænd, uanset den Grad de have naaet. Kursus i næstyngste Klasse begyndte paany hvert Aar den 1ste Maj og var etaarigt; men det viste sig snart, at Eleverne vanskelig vare i Stand til at erhverve de fornødne Kundskaber i den givne Tid, hvorfor det efterhaanden blev tilladt ad­ skillige af dem at gennemgaa.Klassen mere end een Gang. Yngste Klasse begynder ikkun hvert andet (ulige) Aar i de første Dage af Oktober og varede oprindelig henved to Aar, hvori 4 Ugers praktisk Tjeneste i Reglen under de større Efteraarsøvelser, hvilken Tjeneste imidlertid er bortfalden fra 1891, samtidig nied at der er sket andre For­ andringer, hvorved Kursus er blevet nedbragt til at vare halvandet Aar, uden at For­ dringerne dog paa noget væsentligt Punkt ere nedstemte. Undervisningen slutter med en Prøve, der er Adgangsprøve til næstældste Klasse, hvorefter Eleverne nu vende tilbage til deres Afdelinger, medens de før 1891 efter Omstændighederne straks optoges i næstældste Klasse, afgik til deres Afdelinger eller hjemsendtes. Til den nævnte Prøve kunne ogsaa andre end Klassens Elever indstille sig, baade Militære og Civile, de saakaldte »Aspiranter til næstældste Klasse«, for hvilke der desuden, saa længe yngste Klasse har bestaaet, i Marts Maaned har været afholdt en tilsvarende Prøve, tidligere hvert Aar, men fra 1891 kun i de Aar, da der ikke af­ holdes Afgangsprøve for Klassen. N æ stæ ld s te K lasse har det Formaal at give‘Elevernevden videregaaende Ud­ dannelse, som bør fordres af Hærens faste Officerer, og er et nødvendigt Gennem­ gangsled for dem, der ønske at blive Premierløjtrianter. En Tid lang har den til­ lige ved særskilt Undervisning skullet forberede Elever til ældste Klasse. Elevantallet, og hvem der skal optages, bestemmes af Krigsministeren efter følgende Regler: Der gives kun unge Mænd med dansk Indfødsret Adgang til Klassen. Før 1881 optoges der alene Sekondløjtnanter, som havde bestaaet Afgangsprøven for næstyngste Klasse, og vare anbefalede til at uddannes til faste Officerer; men Krigsministeren kunde fritage for denne Prøve eller Dele deraf saadanne, som ved en anden af Landets Under­ visningsanstalter havde godtgjort fornøden Kundskab i de paagældende Fag. Efter 1881 kræves der med Hensyn til forudgaaende Troppetjeneste blot at have gennem- gaaet den for de paagældendes Vaabenart fastsatte første Uddannelsestid (Rekrut­ skolen) uden Hensyn til den Grad, de have erhvervet, saaledes at der nu kan findes Elever af alle Grader fra Sekondløjtnant til Menig. Ved Siden! heraf fordres der at

i

6 have bestaaet Afgangsprøven for den nuværende yngste Klasse, almindelig Forberedelses­ eksamen eller en dertil svarende Prøve; men det er tillige gjort muligt for de »Aspi­ ranter til næstældste Klasse«, som have taget en af disse med Afgangsprøven lige­ stillede Prøver, at underkaste sig Dele af denne, for saaledes at vinde forøget Udsigt til at komme i Betragtning ved Optagelsen i næstældste Klasse. Før 1881 begyndte Klassen paany hvert andet Aar den 1ste Maj; dog oprettedes der i Toaaret 1874 —76 to næstældste Klasser af Hensyn til de mange ledige Premier­ løjtnantpladser. Undervisningen varede oprindelig to Aar med treMaaneders mellemfaldende praktisk Tjeneste ved Tropperne i Reglen under Lejrsamlingerne. Efter 1881 begynder Klassen paany hvert Aar i de første Dage af Oktober, og Undervisningen varer halv­ andet Aar uden Afbrydelse af mellemfaldende praktisk Tjeneste; der er saaledes altid et halvt Aar ad Gangen, i Vinterhalvaaret, to Klasser samtidig i Gang, der benævnes A og B. Undervisningen slutter med en Prøve, hvorefter der gives de bestaaede Elever Adgang til Forsættelse til den Vaabenart, i hvilken de ønske fremtidigt at tjene. .1 Reglen kunne de vælge i den Rækkefølge, som bestemmes ved Prøvens Udfald; dog tilstodes der i Tiden fra 1879 til 1881 de Elever, der vare bestaaede saavel ved Klassens almindelige som ved dens særskilte Prøve, om hvilken sidste der senere skal tales, den Begunstigelse at -de kunde vælge forud for de øvrige Elever, saafremt de da vare bestaaede i hvert enkelt Fag ved den særskilte Prøve. Efter Afgangsprøven vende Eleverne tilbage til Tropperne, og de bestaaede, der ere vel anbefalede for deres praktiske Tjeneste ved disse, udnævnes til Premierløjtnanter. Indtil Omordningen i 1880 kunde denne Udnævnelse ske straks efter afsluttet Prøve; nu til Dags sker den først, efter at de paagældende fra Afgangsprøven at reglie have forrettet sex Maaneders tilfredsstillende praktisk Tjeneste som Sekondløjtnanter, til hvilken Grad de, der ikke tidligere have naaet den, udnævnes umiddelbart efter Prøven. Udnævnelsen til Premier­ løjtnant sker i den ved Afgangsprøvens Udfald bestemte Rækkefølge, naar der er Pladser ledige, forhen i den paagældendes Vaabenart, nu til Dags i Hæren som Helhed betragtet. Næstældste Klasse har blandt sine Elever hilt Hs. Icgl. Højhed Prins Christian til Danmark, der indtraadte i Klassen i Oktober 1889 og underkastede sig Afgangsprøven derfra i Foraaret 1891. • Æ ld s te K lasse har det Formaal at give Undervisning til de Officerer, der ønske at uddanne sig videre. Det er en frivillig Sag at gennemgaa Klassen; dog anses det for ønskeligt,-at-den besøges af samtlige Artilleriets og Ingeniørkorpsets tilgaaende faste Officerer. Den giver egentlig ikke nogen særlig Adkomst med Hensyn til Elevernes senere Stilling i Officerskorpset; kun udtaler Hærloven, at Løjtnantspladserne ved Generalstaben samt Adjutantpladserne hos Generalinspektørerne og Brigadecheferne fortrinsvis skulle besættes med de Officerer, der have gennemgaaet Klassen; men i øvrigt kunne disse Pladser ogsaa besættes med Officerer, som alene have forrettet Tjeneste i en vis Tid ved de forskellige Vaabenarter. Klassen er delt i en Stabs-, en Artilleri- og en Ingeniørafdeling med til Dels forskellig Undervisning; desuden kan der oprettes andre

7 Afdelinger, hvilket dog endnu ikke er sket, Som Elever kunne optages Officerer af Hæren og Søværnet, der have bestaaet Afgangsprøven henholdsvis for næstældste Klasse og for Søværnets Officerskole. Hvem der skal optages fra Hæren og hvor mange, fastsættes af Krigsministeren, medens Marineministeren træffer Bestemmelse for Søværnets Officerer. For Optagelsen af Hærens Officerer gælde nedennævnte almindelige Regler: I)e skulle være anbefalede af deres Troppeafdelinger. Desuden blev det i 1879 bestemt, at de ikke alene skulde være bestaaede ved den fælles Afgangsprøve for næstældste Klasse, men ogsaa i visse Fag af den den Gang ved denne Klasse oprettede særskilte Undervisning eller dog underkaste sig en anordnet Modenhedsprøve i mate­ matiske og sproglige Fag; efter Hærens Omordning i 1880 bortfaldt saavel den nævnte særskilte Undervisning som Modenhedsprøven, den sidste efter at have været afholdt 3 Gange. Ved Siden af disse, almindelige Betingelser er der fastsat nedennævnte sær­ lige for Klassens enkelte Afdelinger: For Indtrædelsen i Stab s a fd e ling en gjaldt oprindelig alene de ovenfor fremsatte almindelige Betingelser. Ved den senere anordnede Modenhedsprøve skulde Eleverne underkaste sig Prøve i Matematik, Topografi og Fransk, for saa vidt de ikke ved Afgangsprøven for næstældste Klasse vare bestaaede i disse Fag. Fra 1884 at regne skulle de have gjort fra i y 2— 2x/2 Aars Officerstjeneste i deres Vaabenart, eftersom de ønske at gennemgaa Afdelingen i sin Helhed eller alene dens egentlige Generalstabskursus. Tillige kræves der nu Anbefaling ikke alene fra vedkommende Troppeafdelinger men ogsaa fra Officerskolen, og det er i 1887 blevet fastsat, at Ansøgninger om at indtræde i Stabsafdelingen skulle give Fremstilling af Ansøgerens tjenstlige Virksomhed efter Af- t gangen fra næstældste Klasse samt Oplysning om, hvorvidt han har beskæftiget sig med militærvidenskabelige, eller sproglige Studier. Ansøgerens Chef skal fyldigt udtale sig, om den paagældende særlig har vist Anlæg og Interesse for den praktiske Tjeneste, om han antages at have. alvorlig Lyst og de nødvendige Evner til fortsat videnskabelig Uddannelse, om han har en fast Karakter og taktfuld Optræden, samt om hans Helbred, Syn, Hørelse og økonomiske Forhold ere gode. For Indtrædelsen i A rtille ri- og In g e n iø ra fd e lin g e n krævedes der oprindelig heller ikke andre end de for Klassen i Almindelighed fastsatte Betingelser, men fra 1879 til 1881 var der opstillet den Betingelse, at Eleverne skulde være bestaaede i Matematik baade ved næstældste Klasses fælles og dens særskilte Prøve samt i Fysik og Kemi ved sidstnævnte Prøve, eller dog skulde de have underkastet sig Modenheds­ prøven i disse Fag. Fra 1881 at regne skulle Eleverne have gjort mindst 1 Aars Tjeneste som Officerer i deres Vaabenart. O ffice re rn e af S øvæ rne t undervises sammen med Klassens forskellige Afdelinger, men fritages for enkelte Fag og modtage i det Sted Undervisning i andre, der have særlig Hensyn til Tjenesten om Bord. Klassen begynder i de første Dage af Oktober, før Hærlbyens Ændring hvert andet og efter denne Tid hvert tredie Aar. Undervisningen varede oprindelig 18—20

i

8 Maaneder, men .varer fra 1884 at regne omtrent halvtredie Aar, idet der dog i Stabsafdelingen ved Siden af dette fuldstændige Kursus, som ovenfor berørt, er op­ rettet et Kursus, der varer ikkun balvandet Aar, og som omfatter alene Generalstabs^ fag og Sprog; undtagelsesvis har der i 1890—91 i Artilleriafdelingen været oprettet et afkortet etaarigt Kursus, hvorom mere længere nede. Undervisningen slutter med en Prøve, hvorefter Eleverne vende tilbage til deres Afdelinger. I ældste Klasses Ingeniørafdeling optoges i 1890 Sekondløjtnant, senere Premier­ løjtnant, i den kgl. siamesiske Hær Prhis Mom Rajaivongse Satarn Klang, der havde gennemgaaet næstældste Klasse i 1887—89. O ffic e rsk o len b egynd te sin V irk som h ed i 1868, da der i Marts og April Maaned afholdtes en Adgangsprøve til næstældste'Klasse efter et midlertidigt Program, som krævede et noget mindre Maal af Kundskaber end det, der var fordret ved Adgangsprøven til den daværende kgl. militære Højskole, og til hvilken Officerer, tjenstgørende Underofficerer, Officersaspiranter og Civile kunde indstille sig. De bestaaede Aspiranter indtraadte derefter i Officerskolens næstældste Klasse, der be­ gyndte den 1ste Maj 1868, og samtidigt modtog Skolen i sin ældste Klasse de bestaaede Elever- fra den kgl. militære Højskoles yngste Klasse, for hvilke imidlertid Under­ visningen skulde ledes' i Overensstemmelse med det for Højskolens ældste Klasse gældende Program. Den første yngste Klasse begyndte den 1ste Oktober s. A. og den første næstyngste Klasse den 1ste Maj det paafølgende Aar, til hvilket Tidspunkt Skolen saaledes var i fuld Gang. Den anbragtes oprindelig i det tidligere Landkadetkorpses Bygning, som havde huset den militære Højskole i de sidste Aar af dennes Tilværelse; i Maj Maaned 1869 flyttedes den til F r e d e r ik s b e rg S lot, hvor den siden den Tid har været. Officerskolens økonom iske V ilk a a r ordnes ved de aarlige Finanslove i Henhold til Lønningsloven for Hæren og særlige Love for Skolen; men det skal ikke forbigaas,. at der er knyttet til den ikke ubetydelige L e g a te r, hvilke, have tilhørt den ældre Tids militære Undervisningsanstalter, og hvis Bestemmelse er at anvendes dels til Fordel for ubemidlede Elever dels til Bibliotekets Vedligeholdelse. Disse Legater ere: 1) To Legater, stiftede i 1810 og 1812, af Generalauditør, Etatsraad Ko lderup- Rosenv inge til et samlet Beløb af 2200 Rdlr. dansk Kurant, som ved kgl. Resolution i 1824 bleve omskrevne til 4000 Rdlr. Sedler, for hvilke der indkøbtes Obligationer lydende paa 4200 Rdlr., der fordeltes ligeligt mellem Landkadetkorpset og Artilleri- kadetinstitutet, for at Renterne kunde tilfalde disse Anstalter eller deres trængende Elever. Artillerikadetinstitutets Andel gik i 1830 over til den militære Højskole og derfra senere til Officerskolen med den Bestemmelse at benyttes til Bedste for dens Bibliotek. Landkadetkorpsets Andel er ligeledes overgaaet til Officerskolen, efter at dens Renter i Aarene 1861—69 vare bievne lagte til Kapitalen; den skal anvendes fornemlig til ubemidlede Elevers Forsyning med Bøger o. desl. Disse Legaters Størrelse er nu til­ sammen omtrent 10,250 Kroner. 2) Et Legat, stiftet i 1819, af Oberst v. Rustad , der skænkede en Obligation paa

9

. \

. 4000 Rdlr. Sølv til offentligt Brug, hvoraf Renterne ifølge kgl. Resolution fra samme Aar skulde anvendes til Gavn for Artillerikadetinstituttet. Dette Legat overgik i sin Tid til den militære Højskole og derfra til Officerskolen til Bedste for Biblioteket. 3) Et Legat, stiftet i Aarene 1834—36, af Konsul i Frankfurt am Main Mumm v. S ch e ib le r, der efterhaanden skænkede 3916 Rdlr. 64 Skili. 4) Et Legat, stiftet i Aarene 1834—35, af Konsul i Bordeaux, Ridder G u illaum e v. Ilem m e r t og hans Søstersøn, Hofagent A lex a n d e r de B e thm ann , der efter­ haanden skænkede 1660 Rdlr. 88 Skiil. 5) Et Legat paa 2000 Rdlr., stiftet i 1835, af Oberst v. T repka . De tre sidstnævnte Legater vare bestemte til Grundlæggelse af et Bibliotekfond for den militære Højskole og ere derfra overgaaede til Officerskolen for ligeledes, at anvendes til dens Bibliotek. De ere ved Indkøb af Obligationer og ved Konvertering efterhaanden voksede til 20,000 Kroner. Størstedelen, nemlig 37,800 Kr., af samtlige Legater er anbragt i en 4 pCt. rentebærende Prioritetsobligation, Resten forrentes i en Sparekasse. Endnu kan det her bemærkes, at der bestaar en U n d e rs tø tte ls e s - og Laane- kasse ved O fficer sko len , som oprindelig er stiftet af Lærere og Elever ved den militære Højskole, hvorfra den er overgaaet til og fortsat ved Officerskolen. Dens Formaal er at understøtte Funktionærer og deres Enker samt derefter yde Laan til Medlemmerne. Kassens Formue var ved Udgangen af 1892 noget over 4000 Kroner. Regler for Undervisningen og Prøverne. Grundlaget for Undervisningens Omfang fastsættes i kongelig stadfæstede U n d e r­ v isn in g sp la n e r, der tillige indeholde Regler for Prøvernes Afholdelse, og ordne andre herhen hørende Forhold. Skolens første Undervisningsplan stadfæstedes i 1868, men erstattedes allerede i 1870 af en anden, der begrænsede de oprindelig stillede Fordringer saavel med Hensyn til Kundskabsmaal som til at bestaa ved Prøverne. Denne Plan bestod med nogle mindre Ændringer, indtil den i 1881 afløstes af en ny, som atter i Aarenes Løb, navnlig i 1891, er bleven noget ændret, men som i Hovedsagen er gældende for nærværende Tid. Der er vedføjet Skriftet O v e rs ig t over U n d e rv isn in g e n s Om fang for de for­ skellige Fag i Henhold til Planerne af 1870 og 1881, medens derimod Bestemmelserne herom fra Planen af 1868 ikke ere angivne, da denne Plan ikkun havde kort Varighed og ikke en Gang kom til at gælde for ældste Klasse. O v e rs ig t over de for P rø v e rn e gæ ldende B estemm e lse r ifølge samtlige Planer vil blive givet paa dette Sted; andre af Planernes Bestemmelser ville blive anførte længere nede især under det Afsnit, der giver statistiske Oplysninger. Saavel de mundtlige som de praktiske Prøver ere offentlige. Karaktererne gives i hvert Fag af et , Udvalg paa tre Dommere, blandt ^hvilke den ene er Læreren i Faget, som tillige fører Ordet ved de mundtlige Prøver, medens de , t° 2

10 andre oprindelig skulde være Mænd uden for Skolen, hvilken sidste Bestemmelse bortfaldt i 1870. Dommerne opsætte Spørgsmaalene skriftligt, saaledes at der ved de mundtlige Prøver er to flere end Elevernes Antal og ved de skriftlige fra et til tre Spørgsmaal. Til de skriftlige Spørgsmaals Besvarelse kan der gives indtil 4 Timer. Tidligere var det fastsat, at de mundtlige skulde kunne besvares i lfi— 1/2 Time og de skriftlige i 2 Timer. Der kan gives følgende Karakterer med vedføjede Talværdier: ug. = .7 , mg. = 5 , g. = 3, tg. == 1, mdl. -= — 1, slet = — 5; til de første 5 Karakterer kan der ifølge den nu gældende Plan føjes et Minus, hvorved Talværdien formindskes med en Enhed. Til at bestaa udkrævedes oprindeligt for hvert Fag, i hvilket der gaves kun 1Karak­ ter, mindst Værdien 1, men for hvert af de øvrige Fag en Værdi af mindst to Gange Karakterernes Antal og i det hele en samlet Værdi af mindst tre Gange Karakterernes An­ tal. Disse Bestemmelser lempedes i 1870 saaledes, at den sidstnævnte Betingelse kun krævedes, naar de to førstnævnte ikke vare opfyldte for indtil to Fags Vedkommende. I 1891 ere Fordringerne atter skærpede, idet der nu kræves en samlet Værdi af mindst tre Gange Karakterernes Antal, hvilken Betingelse ikke en Gang er tilstrækkelig, naar der i mere end to Fag ikke er opnaaet én Værdi af mindst tre Gange Karak­ terernes Antal for vedkommende Fag. De bestaaede Elevers Rækkefølge skulde oprindeligt bestemmes efter de samlede Karakterværdier i alle Fag, og saafremt disse vare ens, efter de samlede Værdier i de enkelte Fag i en vis Orden, nemlig først de særlig militære, dernæst de matematiske og til sidst de sproglige; skulde ogsaa disse Værdier være ens, bestemtes Rækkefølgen ved Lodtrækning. Ifølge de senere Planer bestemtes Rækkefølgen efter de samlede Karakterværdier, dog saaledes, at de, der ikke havde tilfredsstillet Fordringen om at have en Værdi af mindst to Gange Karakterernes Antal i de enkelte Fag, ordnedes efter de øvrige; vare de samlede Karakterværdier ens, bestemtes Rækkefølgen ved Lodtrækning. Fra 1891 at regne, da der kun gælder een almindelig Regel for at bestaa, ere de samlede Karakterer, og i Tilfælde at disse ere ens, Lodtrækning det bestemmende for Række­ følgen. Ved den forhen omtalte delvise Adgangsprøve, som Aspiranter til næstældste Klasse kunne indstille sig til, gives der Karakterer men ikke Vedtegning om at »be­ staa« eller »ikke bestaa«; dog er det i 1891 blevet bestemt, at Karaktererne for Tillægs­ prøven i Matematik skulle medregnes ved Fastsættelsen af den Orden, hvori de paagældende betragtes som bestaaede. For den i sin Tid anordnede Modenhedsprøve til ældste Klasse, som afholdtes af en Kommission af Lærere fra ældste og næstældste Klasse, skuidé der ikke gives Karakterer, men Dommen skulde udtrykkes ved Be­ tegnelsen »antagelig« eller »ikke antagelig«. Ved Afgangen fra Skolen meddeles der hver Elev et Vidnesbyrd om den Prøve, han har aflagt, med Angivelse af de opnaaede Karakterer og det erholdte Nummer. , En Elev, der ikke er bestaaet, kan faa Tilladelse til at fremstille sig igen til Prøven næste Gang, den afholdes, men til Adgangsprøven til næstældste Klasse efter de nyeste Bestemmelser som Regel i det højeste tre Gange. Ligeledes kan det tillades, at

11 der afholdes en ny Prøve for en Elev, der paa Grund af Sygdom eller anden ham utilregnelig Aarsag har været forhindret i at underkaste sig den almindelige Prøve til bestemt Tid, eller ogsaa kan han faa Tilladelse til at følge Undervisningen paany, det sidste dog kun efter langvarig Fraværelse. Det kan endnu her være paa sin Plads at nævne, at Officerskolen .besidder et betydeligt B ib lio te k , en anselig fy s isk In s trum e n ts am lin g , et godt udstyret kom isk L abo ra to rium og en M odelsam ling til Brug ved Undervisningen i for­ skellige Fag. Disse Samlinger hidrøre alle fra de tidligere militære Undervisningsan­ stalter, men ere bievne væsentligt forøgede ved Skolen. ' Officerskolens Andel i den samlede Officersuddannelse. Ifølge Hærloven kan ingen blive antagen til Officersuddannelse uden først at være bleven vaabenøvet som Menig, hvortil han i Henhold til Værnepligtsloven ikke kan antages før med det fyldte* 18de Aar. Det var oprindelig en frivillig Sag, hvem der vilde uddanne sig til Se kon d : lø jtn a n t, og den paagældende skulde ved en af Vaabenarterne gennemgaa Rekrut- skolen samt Korporalskolen, til hvilken sidste der fordredes »antagelig Færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i Modersmaalet og i at regne baade med hele og brudne Tal samt et saa stort Maal af Kundskab i Historie, Geografi, Naturlære og Geometri, som en flink Elev antages at opnaa ved i to 'Halvaar at nyde Under­ visning paa en af Landets bedste Folkehøjskoler«. Efter at have bestaaet Afgangs­ prøven for Korporalskolen skulde han forrette Befalingsmandstjeneste i nogen Tid og kunde dernæst udnævnes til Korporal. Han kunde da blive optagen i Officerskolens yngste Klasse, saa at Afgangsprøven for Korporalskolen for saa vidt kunde betragtes som Adgangsprøve til denne Klasse. Det var saaledes ikke noget stort Kundskabs- maal, der kunde kræves af dens Elever. Undervisningstiden i yngste Klasse var lagt saaledes, at Eleverne, dog ikke Rytteriets, kunde være tilbage til Tjeneste véd Tropperne inden det næste Aars Rekrutskole. Officerskolens Virksomhed strakte sig ikkun over et forholdsvis ringe Tidsrum af den hele til Sekondløjtnantsuddannelsen paaregnede Tid, hvilken i øvrigt var af for­ skellig Udstrækning ved de forskellige Vaabenarter. Forinden Indtrædelsen paa Officerskolen maatte Sekondløjtnantsaspiranterne tilbringe mindst 16—17 Maaneder ved Tropperne, ved Rytteriet endog 201/2 Maaned. Kursus i yngste Klasse varede som nævnt ikkun 7 Maaneder, for Fodfolkets Elever, der gjennemgik den forudgaaende Kommandoskole, dog 6—7 Uger længere. Den Tjeneste, som Eleverne derefter skulde udføre ved deres egen Vaabenart', varede fra 3—5 Maaneder, hvornæst Udnævnelsen til Sekondløjtnant fandt Sted, hvilket altsaa i gunstigste Tilfælde først kunde ske 27—29 Maaneder, ved Rytteriet 32y2 Maaned, efter Indtrædelsen/i Hæren; men Ud­ nævnelsen skete, uanset om de forbleve til Tjeneste eller lode sig hjemsende, hvilket

12 siod dem frit for. Saavel i det ene som i det andet Tilfælde vare de imidlertid for­ pligtede til at møde, naar Mandskabet af deres Aargang indkaldtes. Sekondløjtnantsuddannelsen, i hvilken Officerskolen ikke længere har Andel, kan nu foregaa i udelukkende militær Retning og uden at anses som en første Forberedelse til at blive fast Officer. Den er i øvrigt bleven mere kortvarig, og der er sket den Forandring, at der kan udtages unge Mænd til Sekondløjtnantselever selv imod deres Ønske, samt at Udnævnelsen til Sekondløjtnant gøres afhængig af, om den paa­ gældende lader sig tage til Tjeneste eller senere bliver indkaldt. Ved Uddannelsen til P r em i e r lø jt n a n t kræves der et adskilligt længere Ophold paa Officerskolen. Efter den oprindelige Hærlov skulde de jpaagældende først være Sekondløjtnanter og altsaa have gennemgaaet den daværende yngste Klasse med forud- gaaende og efterfølgende Troppetjeneste. Udnævnelsen til Premierløjtnant kunde ske umiddelbart efter tilendebragt Kursus i næstældste Klasse, som var toaarigt med tre Maaneders mellemfaldende Troppetjeneste. Men de Elever, som ved Afgangen skif­ tede Vaabenart, maatte i deres nye Vaabenart gennemgaa et Kursus af praktisk Natur, førend de kom til at forrette egentlig Officerstjeneste. Da Kursus imidlertid begyndte i Maj Maaned og kun hvert andet Aar, medens Udnævnelsen til Sekondløjtnant fandt Sted i Løbet af hvert Aars Sommer og Efteraar, kunde der hengaa mindst 7—9 Maaneder og for hvert andet Sekondløjtnantshold endog et Aar mere, førend Indtrædelsen i næstældste Klasse kunde ske. For Anvendelsen af denne Mellemtid var der ikke truffet særlige Bestem­ melser; efter frit Valg kunde de paagældende udfylde den ved Tjeneste som Sekondløjtnant i deres Vaabenart, eller ved at gennemgaa næstyngste Klasse, eller endelig lode de sig hjemsende. Opholdet ved Officerskolen for de tilgaaende Premierløjtnanter var mindst 28 Maaneder og for dem, der besøgte næstyngste Klasse, endnu et Aar til, saa at Skolens Kendskab til Eleverne den Gang kunde blive ret indgaaende; men Udnævnelsen til Premierløjtnant kunde i gunstigste Tilfælde ikke finde Sted før 5 Aar efter Ind­ trædelsen i Hæren. Der gjorde sig efterhaanden den Anskuelse gældende, at det var ønskeligt, at dette uforholdsmæssig lange Tidsrum kunde afkortes. Man lod derfor, som tidligere anført, Fordringen om at være Sekondløjtnant falde og forlanger nu af Troppetjeneste førend Indtrædelsen i næstældste Klasse kun, at den paagældende har gennem­ gaaet Rekrutskolen. Unge Mænd, som i Forvejen have erhvervet sig de nødvendige Forkundskaber, kunne saaledes adskilligt hurtigere naa at komme ind i denne Klasse. Den ved Hærlovsforandringen i 1880 til halvandet Aar nedsatte Undervisningstid i næstældste Klasse har ikke begrændset Fordringerne til Uddannelsen, da det halve Aar, som paa denne Maade opgaves, indvandtes for Undervisningen, dels ved at den mellem­ faldende Troppetjeneste blev strøgen, og dels ved at Klassen ikke længere ved særskilt Undervisning skal forberede til ældste Klasse. Da nu næstældste Klasse aabnes hvert Aar i Oktober Maaned, til hvilken Tid Rekrutskolen slutter, bliver det muligt at naa Premierløjtnantsgraden i Løbet- af 29—33 Maaneder, af hvilken Tid 18 Maaneder tilbringes ved Officerskolen og for dem, der forberedes gen

33 nem yngste Klasse, altsaa tidligere to, nu halvandet Aar længere. Idet Udnævnelsen til Premierløjtnant nu til Dags ikke kan ske, førend den paagældende efter be- staaet Afgangsprøve for næstældste Klasse har gjort et halvt Aars tilfredsstillende Tjeneste i sin Vaabenart, hvor han -om fornødent skal gennemgaa en særlig Ud­ dannelse i praktisk Retning, kommer Troppeafdelingernes Indflydelse til sin Ret baade forinden Indtrædelsen paa Officerskolen og efter Afgangen derfra. Undervisningen i næstyngste Klasse.med tilhørende Prøve sluttede saaledes, at Eleverne og Aspiranterne umiddelbart derefter i alt Fald hvert andet Aar, naar næstældste Klasse aab- nedes, kunde indtræde i denne, saafremt de i øvrigt havde opfyldt Betingelserne. Ligeledes kunde Elever og Aspiranter med den nuværende yngste Klasses oprindelige Ordning hvert andet Aar indtræde i næstældste Klasse straks efter tilendebragt Prøve, men efter den senere foretagne Forandring, hvorved yngste Klasse er bleven halvandet- aarig, hengaar der et halvt Aar mellem den Tid, da denne Klasse slutter og Kursus i næstældste Klasse begynder. Den i Marts Maaned alene for Aspiranter sted­ findende Prøve tilsigter nærmest at muliggøre det for civile Aspiranter at gennemgaa Rekrutskolen uden Ophold, efter at de have underkastet sig Adgangsprøven til næst­ ældste Klasse. < Hvad angaar de faste O ffice re rs v id e re U dd ann e lse , som paa Officerskolen nu helt er henlagt til ældste Klasse, og som det er en frivillig Sag at under­ kaste sig, kan den ikke fortsættes umiddelbart efter Afgangen fra næstældste Klasse, allerede fordi denne Klasses Afslutning og ældste Klasses Begyndelse ikke falde paa samme Tid, hvilken Mellemtid udfyldes med Troppetjeneste. Dertil kommer, at der nu kræves fra 1—21/, Aars Officerstjeneste ved Tropperne for at kunne indtræde i sidstnævnte Klasses forskellige Afdelinger. Lægges hertil , disses Varighed, som er bleven forøget fra 1884 at regne, vil det ses, at den videre Uddannelse efter den oprindelige Hærlov i gunstigste Tilfælde kunde tilendebringes i Løbet af henad 7 Aar fra Indtrædelsen i Hæren at regne og efter Hærlovens Ændring i omtrent 6 Aar, naar da de fuldstændige Kursus i ældste Klasses Afdelinger skullo gennemgaas. Af denne Tid tilbringes nu 4 Aar, tidligere knap 4 Aar ved Officer­ skolen uden Hensyn til de Elever, der gennemgaa den forberedende yngste (næst­ yngste) Klasse. . Officerskolens Virksomhed statistisk belyst. Der skal i dette Afsnit foretages en nærmere Behandling af de enkelte Klasser, navnlig for statistisk at paavise den Virksomhed, der efterhaanden er udfoldet ved Officerskolen, idet der tillige skal gøres Rede for enkelte Omstændigheder, som ikke finde deres Plads anden Steds i Skriftet. Yngste Klasse før 1881. / Undervisningen omfattede efter Planen af 1868 Dansk, Matematik, beskrivende Geometri, Krigskunst, Hærordning, Artilleri, Vaabenlære. Krigsbygningskunst, Tegning,

14 Eksercis, Gymnastik, Vaabenbrug og Ridning med en daglig Undervisningstid af 7—0 Timer. Der var desuden ansat 4 Uger til større praktiske Øvelser i Eksercis, Felt- tjeneste, Krokering m. m. Ved Planen af 1870 bortfaldt Undervisningen i Gymnastik, Vaabenbrug og Ridning samt for Fodfolkets og Rytteriets Elever i Krigsbygningskunst, og der paaregnedes . indtil 8 Uger til større praktiske Øvelser. Klassen var særlig underlagt Skoleofficeren af Fodfolket, der i Forbindelse med de to andre Skole­ officerer gav 1 Karakter for Hovedindtrykket af EleVens Anlæg til at være Befalings­ mand. Undervisningstiden har efter de forskellige Planer været fordelt med omtrent følgende Antal Timer til Fagene, foruden den til de større praktiske Øvelser an­ satte Tid:

Yngste Klasse før 1881.

1870.

1868.

D an sk .......................................................... Matematik og beskrivende Geometri . . Krigskunst og Hærordning..................... Artilleri og Vaabenlære............ , . . . . Krigsbygningskunst..................................... Terræn- og Troppetegning........................ Eksercis . . . : ........................................... Gymnastik, Vaabenbrug og Ridning. . .

100 170 260

100 200 220

30, 60, 30 », 30, 60

90

40 ;

. 60

50 60

120 120

»

I a l t . . .

960 660,720,720

De for Artilleri, Vaabenlære og Krigsbygningskunst efter Planen af 1870 angivne forskellige Antal Timer angaa henholdsvis Fodfolkets og Rytteriets, Artilleriets samt Ingeniørkorpsets Elever, der i disse Fag modtoge Undervisning i forskelligt Omfang. Den i Forbindelse med eller rettere forud for Klassen oprettede Kommandoskole for Eleverne af Fodfolket, gav Undervisning i Eksercis, Felttjeneste, Gymnastik og Vaabenbrug og varede fra Begyndelsen af August indtil den 1ste Oktober. Eleverne af Forplejningskorpset skulde særlig undervises i Forplejningslære; de fritoges oprindeligt for Undervisningen i Dansk og'Matematik, men skulde forresten deltage i Klassens Undervisning sammen med de øvrige Elever. Ved Planen af 1870 bestemtes det i Modsætning hertil, at disse EleVer, der først mødte en Maaned-senere end de øvrige, alene skulde deltage i Klassens Undervisning i Dansk, Matematik, og til Dels Eksercis, men forresten kun undervises i Forplejningslære, til hvilket Fag der var ansat omtrent 150 Timer.

15 Yngste Klasse begyndte og sluttede som foran angivet; dog afkortedes den sidste, der sluttede i Foraaret 1881, med næsten en Maaned, for at Fodfolkets Elever kunde møde paa Rekrutskolen, der nu skulde begynde ved Udgangen af Marts og ikke som forhen i Slutningen af April Maaned. Klassen blev efterhaanden gennemgaaet af 13 forskellige Hold Elever, om hvis Størrelse efterstaaende Oversigt giver Oplysning, men hvor Forplejningskorpsets Elever ikke ere medregnede:

i

*3

C3

©

o

© So rH

'

© 00 rH

" ©

*O T i

I alt.

Yngste Klasse før 1881.

CO So rH

»2* So rH

Ci

OOri So rH

So rH

So rH

So rH

So t H

So rH

GO rH

Indtraadt i Klassen............ 71 69 59 78 70 88 59 41 43 41 59 46 83 807 Til Stede ved Afgangsprøven 71 68 58 71 69 83 57 34 41 37 57 42 77 765 Deraf bestaaet..................... 36 57 54 67 62 66 51 34 38 34 51 36 66 652'

Blandt de indtraadte 807 Elever af Vaabenarterne forekomme imidlertid 24 to Gange, idet de erholdt Tilladelse til paany at gennemgaa Klassen. Det var naynlig i Holdet 18

16

Indtraadt i Klassen.

Deraf bestaaet

Yngste Klasse før 1881.

I alt.

Procent.

Hærens Elevskole ........................................... ........................... Studentereksamen...................................................................... 1ste Del af Artium eller almindelig Forberedelseseksamen 109 223 103 Den mindre Forberedelseseksamen..................................... Skolelærereksamen............... .................................................... . Latin- eller Realskoler uden Afgangsprøve ............................ Borger- eller Almueskoler.......................................................... Privatister eller ubekendt tidligere Uddannelse................... 31 2 5 109 141 6 6

192 100 101

8 6 97

' 93

21 24 90 91 33

6 8 96 83 6 5 5 0

I a l t . .

.807

81

6 5 2

Det er saaledes Hærens Elevskole, hvorfra det forholdsvis største Antal Elever er tilgaaet; derefter komme Studenter, Elever med 1ste Del af Artium eller almindelig Forberedelseseksamen, Latin- eller Realskoler uden Afgangsprøve, Borger- eller Almue­ skoler med omtrent lige mange af hver Art, o. s. fr. Medens saa godt som alle Elever med Studentereksamen, 1ste Del af Artium, almindelig Forberedelseseksamen eller Skolelæreroksamen have bestaaet Afgangsprøven, har dette ikke været Tilfældet, om end i forskelligt Omfang, for de Elever, der tidligere havde modtaget Undervisning i mindre Udstrækning. Af Forplejningskorpsets Elever have efterhaanden 50 besøgt Klassen, iblandt hvilke 1 forekommer to Gange. Af disse bestode 45 Afgangsprøven, hvorefter de fleste ere bievne udnævnte til Eeserveintendanter. Der kunde aarligt optages indtil 15 af disse Elever. Næstyngste og nuværende yngste Klasse. Undervisningen omfattede efter Planen af 18G8 Dansk, Tysk, Fransk, Historie, Geografi, Matematik, Fysik, Tegning, Gymnastik, Vaabenbrug og Ridning med en daglig Undervisningstid af 7 Timer. Ved Planen af 1870 bortfaldt Undervisningen i Gymnastik, Vaabenbrug og Ridning. Den Fritagelse, der kunde gives for at under­ kaste sig Dele af Afgangsprøven, kom alene til at gælde for Historie og Geografi, og for saa vidt de paagældende vare bestaaede i disse Fag ved den kgl. militære Høj­ skole, Landkadetkorpset, næstyngste Klasse, Hærens Elevskole eller Søværnets Officer­ skole eller havde faaet mindst godt ved Adgangseksamen, til Universitetet, Afgangs­ eksamen fra en lærd Skole, almindelig Forberedelseseksamen eller Skolelærereksamen;

17 Planen af 1881 genoptog af de i 1870 bortfaldne praktiske Pag Gymnastik og Vaabenbrug; endvidere optog den Engelsk, Eksercis og Svømning samt 4 Ugers praktisk Tjeneste ved Regimenterne, og Fysik gik over til at blive Naturlære, hvilket Fag til­ lige omfatter Kemi. Denne Plan ændredes noget i 1891,. hvorved samtlige praktiske Fag tilligemed Troppetjenesten bortfaldt samt af Tegning Frihaandstegning, medens Ridsefjeder- og Terræntegning bibeholdtes. Ved Planen af 1881 bortfaldt den givne Fritagelse for Prøve i Historie og Geografi; men der skete den tidligere berørte Forandring, at de Aspiranter til næst­ ældste. Klasse, der have underkastet , sig almindelig Forberedelseseksamen eller en dermed ligestillet Prøve, kunne indstille sig til visse Dele af Afgangsprøven for yngste Klasse, nemlig Matematik, Tysk, Fransk, Engelsk og Terræntegning, efter frit Valg til Prøven i alle eller i enkelte af disse Fag, for Matematik dog kun til den saa- kaldte »Tillægsprøve«, der omfatter alene den Del af dette Fag, hvori der meddeles Undervisning i yngste Klasse ud over det, som fordres ved almindelig Forberedelses-' eksamen. Undervisningstiden har efter de forskellige Planer været fordelt med omtrent føl­ gende Antal Timer til Fagene:

Næstyngste og nuværende yngste Klasse.

1881.

18G8.

1870.

150 140 240 150 140 280 260 270 360 150 140 240 110 110 160 370 330 480 » » 220

D ansk ....................................................... Tysk.......................................................... Fransk.................................................... ... Enge lsk ................................................. . Historie .................................................... Geografi..................... ........................... . Matematik................................................. Naturlære (Fysik)..................................... Tegning.................................................... Eksercis........................... : .....................

70

90 160

180 180 320

»

» »

80

160

Gymnastik m. v ....................

110

I a l t . . .

1550 1400 2700

I 1891, da Varigheden af Kursus i yngste Klasse blev nedsat fra to til halvandet Aar, blev den til Dansk ansatte Tid formindsket med 40 Timer og Tiden til Tegning med 150 Timer; da tillige Eksercis og de gymnastiske Fag bortfaldt, formindskedes Undervisningstiden i det hele .med 430 Timer. • / Den første næstyngste Klasse begyndte i Maj 1869, den sidste sluttede i For- aaret 1881, idet den ligesom den sidste oprindelige yngste Klasse afkortedes med en 3

18

Maaned. Yngste Klasse, som afløste næstyngste, begyndte første Gang i Oktober 1881 og er derefter regelmæssigt begyndt i Oktober Maaned i de ulige Aar. Næstyngste Klasse blev efterhaanden gennemgaaet af 12 forskellige Hold Elever; men da der desuden i 18G8 blev afholdt en særskilt Adgangsprøve for Aspiranter til næstældste Klasse, fandt denne Prøve saaledes Sted 13 Gange i Tiden indtil 1881. I den nuværende yngste Klasse har der efterhaanden været G forskellige Hold Elever. Tillige har der i Marts Maaned i hvert af Aarene fra 1882 til 1802 været afholdt sær­ skilt Adgangsprøve for Aspiranter til næstældste Klasse. Det er paa denne Maade i alt 18 Hold Elever, der have gennemgaaet Klassen i de her omhandlede 25 Aar, men Adgangsprøven til næstældste Klasse har været afholdt 30 Gange; endvidere af­ holdtes der i September 1881 en særskilt Tillægsprøve for Aspiranter til den næst­ ældste Klasse, der oprettedes i den følgende Maaned. Efterstaaende Oversigt giver Oplysning om Elevholdenes Størrelse, samt om hvormange Aspiranter til næstældste Klasse der have underkastet sig Adgangsprøven til denne Klasse helt eller delvis. For Simpelheds Skyld ere Aspiranterne fra 1882 at regne samlede for de paagældende yngste Klassers toaarige Tidsrum, uanset om de have indstillet sig samtidigt med Klassens Elever eller til de andre Tidspuukter, da Prøven har været afholdt.

8981. o o'"

o c'" ODrH

2 OD

^o o ' X 00 t H 31 24 17 44 28

Ci O' So▼H

»ft 00 t H 11 8 5

oo OO t -H

" OD

»ft- OO t H OD TH

I alt.

Næstyngste Klasse.

00 t H c*

00 t H 00 T-H

Indtraadt i Klassen...................... Til Stede ved Afgangsprøven . . . Deraf bestaaet . .............................

33! 31 1G

25 22 i i

28 24 14

23 20 12

•27 23 17

30 21

32G 275 145

25 23 7

28 27 18

29 22 13 21 15

36 30 9

» ». »

Elever.

G

428 225

42 14

34 24

41 1G

17 10

64 31

12 5

25 20

35 14

35 14

1 1

57 33

Til Stede ved Afgangsprøven . . . Deraf bestaaet ...............................

Aspi­ ranter.

Nuværende yngste Klasse.

18"'/*, 18 s 785 18 s 78; 1887/8« 18sn/91 18fll/)(3 Ialt.

21 19 16

21 14 10 90 3G G4

20 1G 12

130 105 87 498 237 34G

20 19 1G

Indtraadt i Klassen...................... Til Stede ved Afgangsprøven .’.. Deraf bestaaet.............................. Til Stede ved Afgangsprøven . . . Deraf bestaaet.............................. Prøve alene i enkelte Fag ..........

2G 19 16 80 43 3(1

22 18 17 G9 41 19

Elever.

GO 31

128 55 24

71 31 93

Aspi­ ranter.

.110

19 Blandt dé i næstyngste Klasse indtraad(e 326 Elever forekomme imidlertid 31 to og 1 Elev tre Gange, idet der fra 1876 at regne gaves tidligere Elever Tilladelse til paany at gennemgaa Klassen. Et Par Elever have deltaget i Undervisningen paa egen Bekostning. Blandt yngste Klasses 130. Elever er der ingen, som forekommer mere end en Gang, ej heller har nogen af dem deltaget i Undervisningen paa egen Bekostning. At der i flere af yngste Klasses Hold er indtraadt over det lovbefalede Antal af 20 Elever, hidrører fra, at Pladser, der i Løbet af Kursus ere bievne ledige, i Heglen ere blevhe besatte paany. Fordelt efter Vaabenarterne stiller Antallet sig saa- ledes: fra Fodfolket er der mødt 295, fra Rytteriet 38, fra Artilleriet 91 og fra Ingeniørkorpset 32 Elever; af Eleverne have 2 været Sergenter og 4 Korporaler, medens Resten har været Sekondløjtnanter. Blandt de 926 Aspiranter til næstældste Klasse, som have underkastet sig den fuldstændige Prøve, og til hvilke der er henregnet dem, der før 1881 bleve fri-, tagne for Prøverne i Historie og Geografi, forekommer der henved 100, som enten før eller efter det Aar, i hvilket de ere anførte som Aspiranter, have besøgt yngste (næst­ yngste) Klasse som Elever; et endnu større Antal har indstillet sig mere end en Gang som Aspiranter, en enkelt endog fem Gange. Af de 346 Aspiranter, som have aflagt Prøve alene i enkelte Fag, er der ligeledes adskillige, som oftere have ind­ stillet sig til Prøven. Aspiranterne have været dels Militære af alle Grader fra Sekond­ løjtnanter og ned. efter og dels Civile. Det samlede Antal Elever og Aspiranter har været ikke mindre end i, alt 1728 Personer, saa at Tilstrømningen maa siges at have været særdeles livlig. I Løbet af Kursus afgik der af næstyngste og yngste Klasses Elevantal omtrent 17 %. Af det tilbageblevne Antal har omtrent 61 % bestaaet Afgangsprøven, men undersøges dette Forhold alene for yngste Klasse efter 1881 vil det ses, at omtrent 83 % er bestaaet, saa at denne Klasses udvidede Undervisning har baaret gode Frugter. Anderledes stiller Forholdet sig derimod for de Aspiranter, der have indstillet sig til den .fuldstændige Prøve før og efter 1881, idet der procentvis er bestaaet flere i Skolens første Tidsrum end senere. Af de Aspiranter, der have indstillet sig til Prøve alene i enkelte Fag, og for hvis Vedkommende der altsaa ikke har været Tale om*at be- staa eller ikke, ere efterhaanden 146 optagne i næstældste Klasse og saaledes be­ tragtede, som om de havde bestaaet den fuldstændige Prøve, altsaa noget under det halve Antal af dem, der have indstillet sig. . Med Hensyn til Elevernes Uddannelsestrin vil efterstaaende Oversigt give Op­ lysning om de Eksaminer, som de have underkastet sig, eller Skoler, som de have besøgt, førend de indtraadte i Klassen, idet det dog maa erindres, at samtlige Elever i' Tiden fra 1870 til 1881 desuden havde gennemgaaet den oprindelige yngste Klasse, samt at en Del af dem i de sidste Hold før 1881 havde gennemgaaet næstyngste Klasse to Gange: .. • / ■ ,

20

Indtraadt i Klassen.

Deraf bestaaet

Næstyligste og nuværende yngste Klasse.

I alt.

Procent.

Hærens E l e v s k o l e ............. .......................................... Studentereksamen........................................................................ 1ste Del af Artium eller almindelig Forberedelseseksamen 121 Den mindre Forberedelseseksamen........................................... 20 Skolelærereksamen. ..................................................................... 10 162 43

79 30 63

49 70 5 2 40 80 42 5 2 37

8 8

50 31

21 16

Latin- eller Realskoler uden Afgangsprøve .

Borger- eller Almueskoler............. ............................................. Privatister eller ubekendt tidligere Uddannelse....................

7

19

232

I alt . .

* 456

51

Det viser sig da, at det er Hærens Elevskole, der liar leveret det forholdsvis største Antal Elever, hvilket dog især var Tilfældet i Tiden før 1881. Derefter komme Elever med 1ste Del af Artium eller almindelig Forberedelseseksamen, hvis Antal efter 1881 er betydelig tiltaget, Elever fra Latin- eller Realskoler, Studenter o. s. fr. Medens over Halvdelen af det Antal Elever, der havde Studentereksamen, 1ste Del af Artium, almindelig Forberedelseseksamen eller Skolelærereksamen ere bestaaede, have de øvrige nævnte Grupper af Elever ikke drevet det saa vidt. Tilsvarende Op­ lysninger haves fra Tiden før 1881 for Aspiranterne til næstældste Klasse, hvoraf det fremgaar, at det langt overvejende Antal af bestaaede Aspiranter havde Studenter­ eksamen, 1ste Del af Artium eller almindelig Forberedelseseksamen. Næstældste Klasse. Undervisningen blev indtil 1881 given dels i et for alle Elever fælles Kursus og dels i et særskilt Kursus, hvilket sidste nærmest var indrettet som Forberedelseskursus for dem, der ønskede at indtræde i ældste Klasse, og omfattede oprindelig alene Matematik, senere tillige Fransk, Fysik og Kemi. Den fælles Undervisning omfattede efter Planen af 1868 Dansk, Fransk, Matematik, beskrivende Geometri, Fysik, Kemi, Topografi, Krigskunst, Hærordning, Tjenestereglement, Artilleri, Vaabenlære, Krigs­ bygningskunst, Eksercis, Gymnastik, Vaabenbrug og Ridning med en daglig Undervisnings­ tid af 5—6 Timer. Desuden var der paaregnet 4 Uger til praktisk Opmaaling og 2 Uger til Besøg paa Øvelsespladser, Samlinger, Værksteder m. v. samt 13 Uger til praktisk Tjeneste ved Tropperne; Ved Planen af 1870 overgik Fysik og Kemi fra den fælles til den særskilte Undervisning, .og Eleverne kunde efter frit Valg deltage i denne .