74 / 178
endvidere de små afsluttede enheder, Islands Brygge og
Amagerbro. Nørrebro er det mest blandede område. På
det indre Nørrebro repræsenterer kærnen omkring Blågårds
Plads og kvarteret mellem Sjællandsgade og Jagtvej boligom
råder fra hver sin tidsalder. På det ydre Nørrebro har man et
stort boligkvarter vest for Nørrebrogade, omkransende Nørre-
broparken.
De store
institutioner
er ikke taget med i etageareal-opgørelsen.
Den rolle, de spiller i bolig-arbejdssted-balancen, bør imidlertid
tages i betragtning ved deres nuværende og fremtidige anven
delse. Ved Amager Boulevard ligger f. eks. en industripræget
enklave, bestående af N y Tøjhus, Artillerikasernen, Serum
instituttet, Statsprøveanstalten og Mønten. Den nordlige del af
Christianshavn optages af Bådsmandsstrædes Kaserne, A rse
nalet, Orlogsværftet og Flådestationen. Omkring Fælledparken
breder sig de
3
store hospitaler, De gamles By, Universitetets
naturvidenskabelige institutter og Østerbrogades Kaserne.
Bebyggelsestæ th ed og beboelsestæthecl
Udnyttelsesgraden
for den eksisterende bebyggelse varierer
meget fra bydel til bydel (ill. side
68
). Brokvartererne ligger i
2
. grundkreds, hvor udnyttelsesgraden for boligbebyggelse er
maksimalt
2
,
0
. For store, samlede dele af brokvartererne
overskrider den eksisterende bebyggelse denne norm. Det gæl
der specielt de ældre kvarterer, men også nyere som Amagerbro.
Visse karréer på det indre Nørrebro og flere på Vesterbro har
endog en udnyttelsesgrad over
2
,
5
. På Frederiksberg og i de
ydre kvarterer har derimod ingen karré højere udnyttelse end
2,0
og et stort antal har mindre end
1
,
0
. Tilstedeværelsen af
erhvervsvirksomheder resulterer hverken i det indre eller ydre
bælte i en højere udnyttelse end boligbebyggelsens - man fristes
til at sige tværtimod. Dette er bemærkelsesværdigt i betragt
ning af, at byggeloven muliggør en forhøjet udnyttelse i
erhvervsområder.
Beboelsestcetheden -
etagearealet pr. beboer - fortæller noget om
lejlighedsstørrelsernes fordeling i byen, men også om familie
typerne og indtægtsfordelingen (ill. side
70
). På Østerbro og på
Frederiksberg finder man den mindste beboelsestæthed (store
lejligheder). Den tætteste sammenklumpning af beboelser findes
bl. a. på det indre Nørrebro og Vesterbro - de samme steder,
hvor også korridorhusene optræder i stort tal.
Byens befolkningsmæssige struktur - den geografiske fordeling
af aldersklasser, familietyper, indtægtsgrupper etc. - hænger nøje
sammen med fordelingen af byens boligbestand. Men iøvrigt
foregår der stadig forandringer i denne struktur, forårsaget
såvel af den samfundsmæssige udvikling som af byens vækst.
69