KøbenhavnSkitseGeneralplan

76 / 178

Det normale forløb er, at et nyt kvarter fortrinsvis tages i
besiddelse af nygifte. Dette medfører, at nye boligbebyggelser
gennem en periode præges af børn i samme aldersklasser. I
ældre kvarterer nærmer aldersfordelingen sig byens gennem­
snit. Sammenligner man brokvartererne med ældre yderkvar­
terer som befolkningsmæssigt er faldet til ro, ses procenten
af børn - ikke de absolutte tal - at være mindre i de indre
kvarterer end i yderområderne. Familier med børn foretrækker
- hvis de overkommer det økonomisk - de bedre lejligheder
i frie omgivelser for de umoderne i kvarterer med ringe op­
holdsarealer. Barnløse og ugifte lægger mere vægt på at bo
nær bycentrets arbejdssteder og adspredelser.
Christianshavn og Island s Brygge
Christianshavn hører rent historisk sammen med den gamle
bykærne, men funktionelt - med sit præg af boligkvarter uden
nævneværdig citydannelse og klart adskilt fra det øvrige centrale
område ved havneløbet - har det meget tilfælles med brokvar­
tererne. Det bør ligesom de indre brokvarterer bibeholdes og
til en vis grad rendyrkes som boligområde. Med den særlige
bebyggelseskarakter, med kanalerne og voldterrænet kan det
blive et værdifuldt og særpræget boligkvarter.
Skønt en del af bebyggelsen stammer fra samme tid som Bor­
gergadekvarteret, synes en totalsanering af hele karréer ikke at
være aktuel. Ved en nærmere gennemgang af boligkommis­
sionens kvalitetsvurderinger (årsberetning 1951 ) kommer man
til det resultat, at en udhuling af karréer og istandsættelse eller
fornyelse af de enkelte forhuse og nogle af sidehusene stort set
forekommer mest realistisk. Derved bibeholder man bebyggel­
sens proportioner og de fredede husrækker, og de anselige
kirkebygninger vil kunne fortsætte deres eksistens i et harmo­
nisk miljø.
De store fabrikker, sukkerraffinaderiet og Burmeister & Wains
motorfabrik, virker som fremmedelementer i kvarteret. Histo­
risk betragtet er deres tilstedeværelse særdeles forklarlig, men
i det nuværende Christianshavn og iøvrigt i København som
helhed kan de trods deres tilknytning til havnen ikke anses
for helt hensigtsmæssigt placeret. En yderligere industriel
udbygning er lidet ønskelig i denne bydel, og skulle der med
tiden blive tale om at udflytte de store virksomheder, bør
man vel søge at lette en sadan flytning. E t fastere tilknytnings­
forhold til bydelen har de store pakhuse og lignende havne­
betingede virksomheder.
Islands Brygge-kvarteret - der stammer fra tiden umiddelbart
efter århundredskiftet, er også et samfund med en vis selv­
stændig karakter. Kvarterets kærne er ren boligbebyggelse og
71