KøbenhavnSkitseGeneralplan

Brokvarterernes bebyggelse og fornyelses

behovet i de enkelte bydele

Når den fortsatte erhvervsudvikling i det centrale byområde

skal finde sted samtidig med en vis udtynding af den tætte

beboelse i brokvartererne, vil den nuværende uligevægt i

fordelingen af boliger og arbejdssteder og de hermed følgende

trafikvanskeligheder forværres. I de indledende afsnit er det

understreget, at man som et nødvendigt modtræk herimod

bl. a. må søge at bevare den grundstruktur i byen, at city

området omgives af et bælte af boligkvarterer, der kan rumme

en væsentlig del af city-erhvervenes beskæftigede. Specielt

bør man i disse områder i højere grad end hidtil imødekomme

behovet for boligformer, som rummer en stor procentdel

erhvervsudøvere. Den foreslåede favorisering af boligbebyg

gelsen medfører bl. a. at industrien på lang sigt i et vist

omfang må vige pladsen - især i de indre brokvarterer. T il

gengæld synes det rimeligt, at der skabes bedre vilkår for

industrien længere ude i brokvartererne, hvor den har vundet

hævd på større samlede områder. Her har virksomhederne også

fordel af naboskabet til godsbanen og de har en heldig beliggen

hed i forhold til boligbebyggelserne såvel i brokvartererne som

i de nærmeste yderområder - og fo røvrigt også til boligbebyggel

sen i S-bane-oplandene. Endelig synes det rimeligt at støtte

den cityprægede erhvervsudvikling, som allerede er i gang

langs visse hovedgader, tværs igennem brokvarterernes bælte

af boligbebyggelse.

Boligb ebyggelse og erhvervsbebyggelse

Man kan få en forenklet oversigt over

bebyggelsens fordeling

mellem, boliger og erhverv

ved at beregne, hvor mange procent

boligetagearealet udgør af det samlede etageareal indenfor hver

karré. De overvejende erhvervsprægede karréer (uden for city

området) samler sig om havneanlæggene og i de ydre brokvar

terer, hvor der især er tale om større industrivirksomheder.

E t særlig stort erhvervsområde findes på det ydre Nørrebro.

Tilknytning til godsbane synes i det hele at have spillet en

betydelig rolle for industriens placering i brokvartererne.

En vis opblanding af boligkvartererne med erhverv - mest

småindustri - findes bl. a. i et smalt bælte umiddelbart uden

for søerne, og - med forretningsbebyggelse - ud langs Nørre-

brogade og Vesterbrogade. På Frederiksberg forekommer de

erhvervsprægede karréer mere sporadisk.

Som forholdsvis rene boligområder (over

% boligareal) må

navnlig fremhæves de store sammenhængende områder på det

indre Østerbro og det mellemste Vesterbro og på Frederiksberg;