KøbenhavnSkitseGeneralplan

voldkvartererne kunne fremme den skitserede udvikling ved

at lempe de gældende beboelsesservitutter f. eks. i Glyptotek

kvarteret, men fastholde dem i Østervold kvarteret, uanset

at lejlighedstyperne her kunne friste til kontoranvendelse.

Derimod foreslås i hele den indre by - indenfor voldgaderne -

almindelig tilbageholdenhed over for erhvervsudvidelser og

nyt erhvervsbyggeri. Tilladelser til udnyttelsesgraden

3,5

tænkes kun givet i randbebyggelserne ved de store færdsels

årer og kun, hvor særlige omstændigheder taler derfor. I de

øvrige, bagved liggende områder af den indre by tilrådes

stærkere tilbageholdenhed, også ved almindelige erhvervs

omdannelser. Den ønskede kombination af kontorer og beboelse

i disse dele af byen vil kunne fremhjælpes gennem fastlæggelse

af byggeområder i h. t. byggeloven §

Den forberedte udbygning af centraladministrationen i til

slutning til Slotsholmen må bevirke, at større områder ud

mod havnen, på begge sider af Slotsholmen forbeholdes

udvidelser. Tilsvarende forekommer det rimeligt at sikre et

større område ved Universitetet til universitetsudvidelser,

kollegiebyggeri m. v., hvorved også opnås en bevaring og

bedre udnyttelse af de særlige værdier i området.

Universitets-kvarteret og centraladministrationens område må

betragtes som særområder. Som led i den fremtidige plan

lægning må der forhandles

med.de

pågældende statsmyndig

heder om disses interesser i udvidelser, eventuelt også udover

de her angivne områder. Områderne vil om nødvendigt kunne

sikres mod uvedkommende erhvervsindtrængen ved partielle

byplaner.

I de vanskeligst betjente dele af den indre by bør der ikke

gives tilladelse til højere udnyttelse end

, ligesom det kunne

være ønskeligt at modvirke tendensen til sammenlægning af

mindre ejendomme. En sammenlægning burde kun finde sted,

for så vidt den kunne tjene til at regulere forholdene for en

karrés ejendomme som helhed. Frem for en intensiv udnyttelse

af den enkelte ejendom må tilstræbes en rationel udnyttelse

af den samlede karré. Mange steder bør der foretages karré

udtynding og gårdomlægning, således at virksomhederne kan

få plads til parkering og til af- og pålæsning af varer. Samtidig

skulle man reservere beboelsen de mest nødvendige opholds

arealer. Visse bebyggelser, f. eks. omkring enkelte af torvene,

bør måske fastlægges som boligområder. Skal en cityudvik

ling som den her skitserede imidlertid virkeliggøres, og skal

det lykkes at løse de stadig voksende problemer i forbindelse

med erhvervs- og trafikudviklingen i de centrale byomrader,

forudsætter det, at alle muligheder for at lede udviklingen

tages i betragtning.