66 / 178
tioner med et etageareal på ca.
300
000
m2). For
15
-års perio
den
1930-1945
var forøgelsen af erhvervsetagearealet i dette
område omkring
500
000
m
2
(ekscl. offentlige institutioner).
Dette tal kunne måske tjene som omtrentlig størrelsesorden
ved dimensioneringen af en kommende cityvækst.
Efter de retningslinier, der er angivet i det foregående, er
som eksempel foretaget
en skitsemcessig fordeling a f en yder
ligere erhvervstilvækst i det centrale område og langs brogaderne
på i
000
000
m2
etageareal.
Heraf er ca.
150
000
m
2
beregnet at fremkomme ved nybyggeri
på byggemodne grunde - d.v.s. banegårdsterrænet og Kalvebod
Brygge - samt i forbindelse med udvidelsen af centraladmini
strationen på Slotsholmen. Resten, ca.
850
000
m2, fremkom
mer ved fortrængning af eksisterende beboelse, fordelt med
ca.
400
000
m
2
i Nørrevold og Vestervold kvarter, ca.
350
000
m
2
i bydelen indenfor voldgaderne og ca.
100
000
m
2
langs
de to brogader på Nørre- og Vesterbro. I Nørrevold og Vester
vold kvarter bliver det resterende boligareal herefter ca.
150
000
m2, medens der i den indre by bliver ca.
750
000
m
2
boligareal tilbage.
A f de
350
000
m
2
nyt erhvervsareal i den indre by tænkes
hovedparten fremskaffet ved en næsten fuldstændig for
trængning af boligarealet i de karréer, der er placeret ved de
bedst trafikbetjente strækninger, hvorimod der i de øvrige
dele af byen indenfor voldene kun er vist en mindre erhvervs-
udbygning.
Forslag t il zoneplan
På grundlag af de skønnede fremtidige erhvervsarealer har
man skitseret en zoneplan, der angiver karakteren af de ind
greb, som anses for nødvendige i det centrale område og i de
tilstødende kvarterer langs de to brogader.
I sammenhæng med denne zoneplan er udarbejdet det under
trafikafsnittet foreslåede net af cirkulationsgader. Også forslaget
til den nye tunnelbanes linieføring og stationsplaceringer i city
bygger på de overvejelser, som finder udtryk i den her
skitserede zoneplan (jfr. side
135
).
I Nørrevold og Vestervold kvartererne og langs brogaderne
tænkes herefter givet mulighed for højere udnyttelse etc. i
forbindelse med ombygning til erhvervsformål, hvorved disse
områder gives en tydelig præferencestilling under cityudvik
lingen. En snarlig etablering af større parkeringspladser i
tilslutning til -disse kvarterer kan muligvis også fremskynde
den ønskede udvikling.
Som en yderligere mulighed vil man bl. a. gennem udøvelsen
af kommunens påtaleret for de gamle byggeservitutter
1
6
l