KøbenhavnSkitseGeneralplan

på en aflastning af de centrale forretningsstrøg (jfr. side

brokvartererne).

Derimod bør området mellem Sortedamssøen og Stockholms-

gade-Østbanegade, d.v.s. størstedelen af Østervold kvarter, så

vidt muligt ikke inddrages i cityudviklingen. Dette kvarters

geografiske adskillelse fra det øvrige cityområde betyder, at

en spredning af cityfunktionerne her ud vil blive særlig uhen

sigtsmæssig. Hertil kommer, at hele området i kraft af sin

tilknytning til søerne og de grønne områder - Østre Anlæg,

Kastellet og de to kirkegårde - har usædvanlig gode betin

gelser som boligområde.

Den indre bys syd lig e del

Med de voksende krav til parkering og trafikbetjening og til

indretning af erhvervslokaler vil det snævre gadenet og den

irregulære blandede bebyggelse i den gamle bykærne være

uegnet til at optage yderligere store erhvervsudvidelser.

Skal denne bydel fortsat udøve vigtige funktioner indenfor de

centrale byområder bør erhvervsudviklingen her begrænses.

Her må udvikles et erhvervsliv, der ikke er stærkt trafik

skabende, og som kan indpasse sig i mindre ejendomme.

I et cityområde vil der være brug for både store og små er

hvervsejendomme. En centralisering i storbygninger vil i større

omfang kunne finde sted bl. a. i banegårdskvarteret. De små

ejendomme, som er et særkende for den indre by, vil derimod

kunne imødekomme de ofte forekommende ønsker hos sel

skaber, specialforretninger, koncerners hovedkontorer etc., om

at have et hus for sig selv.

Centraladministrationen og Universitetet har ligeledes byg

ningskrav og et trafikbehov, der uden vanskeligheder vil kunne

tilfredsstilles indenfor bydelens rammer.

Den gamle bydels kærne, kvarteret mellem Universitetet og

Slotsholmen, hvor der endnu ikke har fundet nogen større

erhvervsudbygning sted, bør reguleres således at der gives

fortrinsret for en række særlige formål, d.v.s. universitetets

funktioner omkring Frue Plads, butikshandel omkring Vim-

melskaftet og Købmagergade og en eventuel kombination af

beboelse og kontorer i Kompagnistræde-kvarteret.

Enkelte spredte boligbebyggelser i området er saneringsmodne.

Skal sådanne boligenklaver i større udstrækning bibeholdes

som beboelse, forsvinder det forretningsmæssige incitament

til en sanering, og det offentlige må utvivlsomt forberede sig

på visse udgifter ved fornyelsen af disse bebyggelser.

En del, hovedsagelig små, industrivirksomheder er filtret

sammen med den saneringsmodne boligbebyggelse. En ud

flytning af ikke hjemmehørende industrier kan derfor også