58 / 178
end at der i denne periode ved byggeliniepålæg kun er gen
nemført tilbagerykninger udfor enkelte, spredte ejendomme.
I visse tilfælde har denne tilbagerykning tilladt en væsentlig
forøgelse af bygningshøjden og altså en yderligere koncentra
tion. I almindelighed synes byggeliniepålæg imidlertid i stedet
for at fremskynde gadeudvidelser nærmest at have den mod
satte virkning, idet de enkelte ejere, stillet overfor krav om
tilbagerykning på de i forvejen små grunde, frem for at bygge
nyt, har foretrukket istandsættelser og små ombygninger.
I det store og hele er der vel i dag enighed om, at successiv
tilbagerykning ved nybyggeri ejendom for ejendom er en
ufremkommelig vej til at sikre gadeudvidelser og færdselsfor
bedringer i de centrale områder.
En ny, bredere fordelingsgade parallelt med Strøget har dog
stadig været betragtet som den mest påkrævede trafikforbedring
i den indre by, og har været foreslået gennemført etapevis
indenfor et kortere tidsrum.
Gennemførelsen af et sådant projekt måtte forudsætte, at det
offentlige tog initiativet og dækkede de fornødne udgifter.
Indgreb af denne art vil imidlertid medføre betydelig større
problemer end de gadegennembrud, der tidligere er gennemført.
Både ved gennemførelsen af N y Østergade i begyndelsen af
århundredet og ved gennemførelsen af den nyere Bremerholm-
linie, var der samtidig tale om udprægede saneringsopgaver,
der tilmed blev lettet økonomisk ved de store værdistigninger
som fremkom langs de nye forretningsstrøg, der blev skabt ved
gadegennembruddene. Nye gennembrud vil til forskel herfra
ikke kunne gennemføres som egentlige saneringer, med tilsva
rende store værdistigninger, men må ske i hovedsagen på
bekostning af erhvervsejendomme, som endnu er anvendelige
for de pågældende virksomheder.
Som led i større gadegennembrud bygget op til dels på eksi
sterende gadelinier vil de allerede stedfundne udvidelser
ofte være utilstrækkelige. Det må også tages i betragtning,
at dele af den indvundne gadebredde vil medgå til at betjene
en øget trafik til og fra de nye forretningsbygninger langs
gaden. Planer om omfattende gadeudvidelser og - gennembrud
må alene på baggrund heraf betragtes med skepsis.
Hertil kommer imidlertid, at sådanne planer hidtil ikke er
fremkommet i forbindelse med en samlet plan for de centrale
byområders fremtidige gadenet og trafikbetjening. Såfremt der
med bedre tilslutning til byens øvrige gadenet etableres et
sammenhængende net af brede cirkulationsgader mellem de
forskellige dele af de centrale byområder (jfr. side
159
), bør
spørgsmålet om de fremtidige fordelingsgader i selve den
indre by søges løst uden store udvidelser og gennembrud.
53