![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0060.jpg)
De centrale områders fremtidige udvikling —
forslag til retningslinier.
Skal den kommende udvikling i de centrale byområder for
løbe hensigtsmæssigt og gnidningsløst, vil det forudsætte en
planlægning, der tager hensyn både til cityfunktionernes behov
og til den eksisterende bebyggelses anvendelsesmuligheder.
I de centrale byområder findes kun få ledige byggegrunde og
kun i begrænset omfang nedrivningsmodne bygninger. City
væksten må derfor hovedsageligt tage form som en fortsat
erhvervsomdannelse af den eksisterende boligbebyggelse inden
for og i tilslutning til de centrale områder.
Disse områder indeholder imidlertid så store reservearealer for
en fortsat citydannelse, at kun en del af beboelsen, selv på
lang sigt, kan ventes fortrængt af erhverv. En fremsynet
ordning af city-udviklingen bør derfor gå ud på dels en be
grænsning af den mere tilfældige erhvervsindtrængen i for
bindelse med en beskyttelse af beboelsen i visse kvarterer,
dels en understøttelse af erhvervsudviklingen i de dertil bedst
egnede kvarterer og bebyggelser.
Den fremtidige trafikbetjening må planlægges i overensstem
melse hermed. I trafikafsnittet (side
133
og
143
) er der redegjort
for tunnelbaner og gadeforbedringer i de centrale byområde.
Voldkvartererne
Voldkvartererne mod vest og nordvest er uden sammen
ligning den del af de centrale byområder, som yder de bedste
betingelser for en større erhvervsudvikling. En sådan udvikling
er da også forlængst indledt. Området har allerede gode
hovedfærdselsårer, er nært knyttet til de eksisterende S-sta-
tioner i centrum og har god forbindelse til mange sporvejslinier.
I det foreslåede trafiksystem vil betjeningen af området blive
yderligere forbedret. Samtidig findes der ret gode fremtidige
parkeringsmuligheder, bl. a. på det nuværende Grønttorv og
ved overdækning af banegraven. I voldkvartererne findes
iøvrigt de sidste ubebyggede grunde egnet til erhvervsbebyg
gelse (banegårdsterrænet og Kalvebod Brygge) og en eksi
sterende boligbebyggelse som er egnet til erhvervsomdannelse,
bl. a. ved Vestre Boulevard-Nørre Farimagsgade.
Frem for at lade cityudviklingen brede sig frit til alle sider
fra den gamle kærne, bør en udvikling med retning mod disse
områder støttes kraftigt. De to voldkvarterer - Vestervold
og Nørrevold - vil dermed også danne overgang til brogaderne
— Vesterbrogade og Nørrebrogade, langs hvilke den city
prægede udvikling, som endnu i hovedsagen kun omfatter
udvalgsvarehandelen, på længere sigt må støttes med henblik
55