Previous Page  60 / 178 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 178 Next Page
Page Background

De centrale områders fremtidige udvikling —

forslag til retningslinier.

Skal den kommende udvikling i de centrale byområder for­

løbe hensigtsmæssigt og gnidningsløst, vil det forudsætte en

planlægning, der tager hensyn både til cityfunktionernes behov

og til den eksisterende bebyggelses anvendelsesmuligheder.

I de centrale byområder findes kun få ledige byggegrunde og

kun i begrænset omfang nedrivningsmodne bygninger. City­

væksten må derfor hovedsageligt tage form som en fortsat

erhvervsomdannelse af den eksisterende boligbebyggelse inden­

for og i tilslutning til de centrale områder.

Disse områder indeholder imidlertid så store reservearealer for

en fortsat citydannelse, at kun en del af beboelsen, selv på

lang sigt, kan ventes fortrængt af erhverv. En fremsynet

ordning af city-udviklingen bør derfor gå ud på dels en be­

grænsning af den mere tilfældige erhvervsindtrængen i for­

bindelse med en beskyttelse af beboelsen i visse kvarterer,

dels en understøttelse af erhvervsudviklingen i de dertil bedst

egnede kvarterer og bebyggelser.

Den fremtidige trafikbetjening må planlægges i overensstem­

melse hermed. I trafikafsnittet (side

133

og

143

) er der redegjort

for tunnelbaner og gadeforbedringer i de centrale byområde.

Voldkvartererne

Voldkvartererne mod vest og nordvest er uden sammen­

ligning den del af de centrale byområder, som yder de bedste

betingelser for en større erhvervsudvikling. En sådan udvikling

er da også forlængst indledt. Området har allerede gode

hovedfærdselsårer, er nært knyttet til de eksisterende S-sta-

tioner i centrum og har god forbindelse til mange sporvejslinier.

I det foreslåede trafiksystem vil betjeningen af området blive

yderligere forbedret. Samtidig findes der ret gode fremtidige

parkeringsmuligheder, bl. a. på det nuværende Grønttorv og

ved overdækning af banegraven. I voldkvartererne findes

iøvrigt de sidste ubebyggede grunde egnet til erhvervsbebyg­

gelse (banegårdsterrænet og Kalvebod Brygge) og en eksi­

sterende boligbebyggelse som er egnet til erhvervsomdannelse,

bl. a. ved Vestre Boulevard-Nørre Farimagsgade.

Frem for at lade cityudviklingen brede sig frit til alle sider

fra den gamle kærne, bør en udvikling med retning mod disse

områder støttes kraftigt. De to voldkvarterer - Vestervold

og Nørrevold - vil dermed også danne overgang til brogaderne

— Vesterbrogade og Nørrebrogade, langs hvilke den city­

prægede udvikling, som endnu i hovedsagen kun omfatter

udvalgsvarehandelen, på længere sigt må støttes med henblik

55