KøbenhavnSkitseGeneralplan

den, der blev skabt ved reguleringerne og genopbygningen efter

Kobenhavns brand i

1795

. Så længe der ikke er forudsætninger

til stede for en samtidig og radikal omdannelse af hele kvarterer

- såsom større nedrivningsmodne områder eller omfattende

bygningsødelæggelser - bliver denne grundstruktur bestem

mende for den langsomme omdannelse, der finder sted.

Vanskelighederne er da også opstået netop der, hvor bygnings

fornyelser er sket uden overensstemmelse med den hidtidige

bebyggelseskarakter.

Den nordlige del af den indre by, Frederiksstaden m. v. har

også en broget bygningsbestand, men den er delt op i større

grupper, og det retvinklede net af lidt bredere, gennemgående

gader og de mere regulære ejendomme giver denne bydel

et stærkere præg af orden.

T il forskel fra den indre by giver voldkvartererne netop i

kraft af deres bebyggelsesstruktur - kombinationen af større

regulære ejendomme med ensartet bygningsalder og et bredere

gadenet - relativt gode betingelser for en omdannelse til

erhvervsformål.

B ebyggelsen s omdannelse og gaden ettet

Erhvervsbyggeriet og bygningsomdannelsen medfører altså ikke

vanskeligheder i alle dele af de centrale områder. Vanskelig

hederne samler sig i de gamle bydele og skyldes ikke mindst

fremkomsten af nye bygningsformer. Dybe, sammenhængende

forretningsbygninger med flere baggårde og bredere hustyper

har formindsket karréernes oprindelige frie bagarealer, uden

at der er skabt kompensation på anden måde. Opførelsen af

store forretningskomplekser er blevet muliggjort ikke blot

ved saneringer, men også ved opkøb og sammenlægning

af mange små ejendomme til store samlede byggegrunde.

Denne fremgangsmåde har for de enkelte byggeforetagender

hver for sig givet en yderligere intensiv udnyttelse af grundene

i den indre by med højere udnyttelsesgrad, større bygnings

højde, etc. Den nuværende byggelovs bestemmelser har favori

seret bebyggelser af denne art, idet byggelovens muligheder

kun udnyttes fuldt ud ved de store, sammenlagte ejendomme.

Den voksende beskæftigelse, den større kundetilstrømning og

den øgede varetrafik, som er fulgt med de store byggefore

tagender, har bidraget til trafik- og parkeringsvanskelighederne

i den indre bydel.

Under indtryk af disse vanskeligheder har man gennem en

menneskealder søgt at tilvejebringe enkelte bredere gader ved

byggeliniepålæg

gadegennembrud.

Erfaringerne fra disse bestræbelser har dog langtfra svaret til

forventningerne. Nybyggeriet i bydelen har ikke været større,