52 / 178
modentlig uundgåeligt, at der ved boligfornyelsen både her
og andre steder i den indre by sker en tilflytning af bedrestil
lede, mindre husstande og enlige. Denne udvikling synes ikke
urimelig, idet den ikke medfører det samme store behov for
institutioner og friarealer, som er gældende for almindelige bolig
kvarterer, men som er vanskeligt at tilfredsstille i den indre by.
B ebyggelsen s tæthed
Både den nuværende og de tidligere byggeloves bestemmelser
om
udnyttelsesgrad og bygningshøjde
har blandt de centrale
byområder favoriseret byen indenfor voldlinien på en måde,
som næppe er heldig i betragtning af de særlige vanskeligheder
der her følger med en intensiv udnyttelse. Tilmed omfatter
denne fortrinsstilling samtidig områder, der ikke nævneværdigt
er inddraget i cityudviklingen, som f. eks. de nordlige kvarterer
af den indre by og Christianshavn.
I bydelen inden for voldlinien er den tilladelige udnyttelses
grad
2,5
(udenfor:
2
,
0
), men for erhvervsbyggeri er der givet
mulighed for en udnyttelsesgrad op til
3
,
5
. Kun et mindretal
af karréerne i den indre by har endnu nået en udnyttelsesgrad
på
3
,
0
. I den sydlige del af den indre by mellem Gothersgade
og Vester Voldgade har det bebyggede område en gennem
snitlig udnyttelse på
2
,
5
, medens udnyttelsesgraden for be
byggelsen i den nordlige del af den indre by i gennemsnit
kun er
1
,
8
.
Udover de muligheder for en cityudvikling der foreligger ved
fortrængning af beboelsen i voldkvartererne og langs brogaderne
i bebyggelser, som er placeret gunstigt i trafikal henseende,
findes der altså i selve den indre by efter byggeloven fortsat
meget store udvidelsesmuligheder. Det fremgår da også af
undersøgelser af etagearealerne i
1930
og
1945
, at forøgelsen
af erhvervsarealet i dette område har været langt større end
tilbagegangen i boligareal. I den indre by har boligarealets
tilbagegang i perioden
1930-45
andraget
273
000
m2, medens
erhvervsarealets udvidelse indenfor samme tidsrum har andra
get
336
000
m2, altså en reel forøgelse af selve etagearealet på
63
000
m2. En fortsat udbygning af den indre bys karréer
blot op til en udnyttelsesgrad på
2
,
5
, altså ikke en overdreven
antagelse i forhold til, hvad byggeloven kan give mulighed
for, er beregnet at ville give en forøgelse af den eksisterende
bebyggelse på omkring
600
000
m
2
etageareal.
B eb y g g elsen s. alder
Bebyggelsen alder er ofte et godt udtryk for et kvarters
kvalitet og bidrager dermed til at bestemme rækkefølgen og
omfanget af kommende fornyelsesopgaver.
47