KøbenhavnSkitseGeneralplan

bydeles en gros handel og detailhandelsvirksomheder, specielt

gælder dette beklædningsindustrien.

At netop de større virksomheder indenfor

konfektionsindu

strien

har planlagt og for nogles vedkommende har gennemført

en samlet udflytning fra city kan antyde, dels at denne til

knytning til city-handelen ikke nødvendigvis forudsætter, at

forarbejdningen finder sted i nabolaget, men også at flytninger

af denne art så vidt muligt bør ske samlet. I denne henseende

er der utvivlsomt forskel på konfektion og på de mindre bestil

lingsskrædderier, systuer og den egentlige modehandel, hvis

virksomheder ikke er store nok til at kunne opdeles på frem

stilling og detailsalg.

Den grafiske industri

er gennem dagbladene og de store for

lagstrykkerier endnu meget stærkt knyttet til city, selv om

enkelte udflytninger også her har fundet sted. Ikke mindst i

denne industri har store virksomheder, bl. a. de store dagblads

trykkerier, konsolideret sig i nybygninger eller ombygninger af

nyere dato. Også blandt de grafiske industrier findes udprægede

service-industrier for den øvrige cityvirksomhed, som f. eks.

akcidenstrykkerierne og klichéanstalterne, men en lang række

af disse virksomheder lider under dårlige lokaleforhold.

Noget ganske tilsvarende gælder

metalindustrien

(f. eks. fin

mekaniske værksteder og guld- og sølvsmedier), som i hoved

sagen er fordelt på mindre og helt små virksomheder. Selv om

også en del af disse virksomheder må betragtes som service

industrier for bydelens andre erhverv, er det sandsynligvis inden

for denne gruppe, man finder det relativt største antal virksom

heder, som uden skade kunne ligge andre steder i byen.

Disse virksomheder findes i mange tilfælde i baggårde og ved

smågaderne bag de store citystrøg, hvor de ofte i forbindelse

med den gamle resterende boligbebyggelse danner små

enklaver af dårlig bebyggelse. Den bygningsomdannelse og

fornyelse, der på forretningsmæssig basis, som selvsanering,

finder sted langs de store strøggader, strækker sig ikke til

disse områder, hvis fornyelse derfor i højere grad kommer til

at påhvile det offentlige.

A t visse industrivirksomheders placering har været bestemt

af tilstedeværelsen af billige lejemål understreger, at bygnings

bestanden har indflydelse på erhvervsudviklingen.

Sammen med de store forskydninger i byen som følge af

befolkningstilvæksten m. v. har selve bystrukturen i de cen

trale områder indvirkning på citydannelsen.

Det må her bh a. være planlægningens opgave at anvise en

sådan udnyttelse af de enkelte områder og bebyggelser, at

der kan sikres alle nødvendige cityfunktioner de bedst mulige

arbejdsforhold.