44 / 178
med udvidelsesplaner i tilslutning til de nuværende læreanstal
ter i bydelen.
En stor del af de
øvrige institutioner,
kulturelle, repræsentative
o. lign., som findes spredt i områderne inden for søerne, er
i tidens løb dels placeret i forbindelse med nybyggeri som f. eks.
de offentlige bygninger i voldkvartererne, og dels i en række
af byens gamle fornemme palæer og patricierhuse, frem for
alt i Amaliegade-Bredgade kvarteret (Frederiksstaden), hvis
velbevarede bygninger også er blevet hjemsted for gesandt
skaber og konsulater. Heri ligger en vejledning for visse om
råders særlige anvendelsesmuligheder.
Butikshandel og fo rly stelser
Cityområdets butikshandel - specialforretningerne, de større
udvalgsforretninger, stormagasinerne og visse forlystelseseta
blissementer er de økonomisk mest konkurrencedygtige blandt
bydelens virksomheder. De er så at sige alle placeret ved
de strøg, der er angivet ved de højeste facadegrundværdier
(over
700
kr./m2) på grundværdikortet
1950
.
Stormagasinerne
,
hvoraf de fleste endnu ligger ved det traditionelle strøg i
Østergade, vejer overordentlig tungt til både m. h. t. kun
detal og omsætning. De har bl. a. en stor andel i den meget
betydelige udskiftning af sporvognspassagerer på Kongens
Nytorv. For de øvrige
større udvalgsvareforretningers
ved
kommende kan konstateres en tydelig spredning udover den
gamle bydels rammer, fremfor alt ud langs Vesterbrogade og
Frederiksborggade-Nørrebrogade. Denne spredning viser sig
ikke alene i forretningernes antal, men også i omsætningens
størrelse, som findes opgjort på gadestrækninger for årene
1935
og
1948
. Specielt for udvalgsvareforretningernes ved
kommende må de store brogader betegnes som udløbere
fra city. Denne spredningstendens må fra et planlægnings
synspunkt anses for særdeles heldig, idet den spreder indkøbs
trafikken, der vejer stærkt med i eftermiddagens myldretimer.
De finere
specialforretninger
synes fastere knyttet til den
gamle bydels eksklusive butiksstrøg, men de skaber næppe
trafikproblemer af større betydning.
Forlystelsesvirksomhederne
, domineret af de store premiere
biografer og et antal større restauranter, har forlængst samlet
sig i Rådhusplads-kvarteret og på det forreste Vesterbro. Der
trækkes vel et betydeligt publikum til om eftermiddagen, men
de store trafikstrømme til og fra disse etablissementer (incl.
Tivoli) går dog i.hovedsagen fri af bolig-arbejdsstedstrafikken.
Set i forhold til de kollektive trafikmidler kan denne gren af
cityvirksomheden næppe være bedre placeret. Noget tilsva
rende gælder også hotelvirksomhederne.
1/ 3
af hovedstadens
39