40 / 178
grænset eller ensartet kvarter, men tværtimod meget sammen
sat og i stadig udvikling og bevægelse.
Den københavnske citydannelse
er naturligt nok indledt i den
historiske bykærne, hvor beboelsens fortrængning og byg
ningsomdannelsen har været af størst omfang. Det er dog
værd at bemærke, at selvom Christianshavn er en af de ældste
bydele, er den gået fri af den egentlige citydannelse, hvorimod
byvæksten og trafikudviklingen på Sjællands-siden har be
gunstiget en cityudvikling langt udover den gamle bykærne.
De oprindelige hovedveje til byen - brogaderne og Gammel
Kongevej - hvis fortsættelser i den indre bys gader i dag er
de vigtigste og dyrest betalte forretningsstrøg, er under by
væksten suppleret med en række nyere færdselsårer til centrum
(f. eks. Gyldenløvesgade - Amager Boulevard). Disse ændrin
ger i gadenettet har sammen med udviklingen af den kollektive
persontransport, jernbanen og sporvejene med de nye trafik
knudepunkter Hovedbanen og navnlig Rådhuspladsen, haft en
afgørende indflydelse på citydannelsens retning og omfang.
Denne udvikling er yderligere blevet støttet ved frigivelsen
af hele det gamle banegårdsterræn til bebyggelse.
De nævnte ændringer i trafiklinier m. v. giver tilstrækkelig
forklaring på at cityområdet har udvidet sig i retning af Vester
bro, og at byens centrum i nyere tid har flyttet sig fra Kongens
Nytorv til Rådhuspladsen. At andre byplanmæssige indgreb, som
gennemførelsen af Bremerholm-linien med det hertil knyttede
forretningsbyggeri, har trukket i modsat retning - tilbage mod
Kongens Nytorv - afspejles bl. a. i grundværdiudviklingen.
Den merkantile cityudvikling findes belyst gennem en under
søgelse af erhvervsetagearealets udvidelse fra
1930
-
45
. Det
rene erhvervsetageareal i området inden for søerne var i
1930
fordelt ligeligt på kontorer, butikker, lagre og industri. I
1945
var det forøget for alle kategorier, men mest for kontorer
og butikker. Der kunne i sammenligning hermed konstateres
en procentuel tilbagegang for lagre og industrilokaler. Denne
forskel i udvikling inden for de store erhvervsgrupper karak
teriserer også deres funktionelle tilhørsforhold til bydelen.
Som det fremgår af erhvervsetagearealets fordeling
1945
(ill.
side
44
) strækker den sammenhængende erhvervsbebyggelse i
bymidten sig nu som et bælte fra Kastellet til Frederiksberg
Allé med bredest udstrækning i den gamle bydel mellem
Gothersgade og Vester Voldgade og med tydelige koncentra
tioner også omkring Nørreport og ved Slotsholmen.
O ffentlig adm inistration, højere læ reanstalter m.v.
I det samlede erhvervsetageareal er også institutioner og offent
lige kontorer medregnet, og heriblandt
byens og statens centrale
3
*
35