35 / 178
cr arbejdsstederne endnu stærkere domineret af industri og
håndværk end i de indre brokvarterer. IVIedens industrien i det
centrale område og navnlig i de indre brokvarterer må betegnes
som stagnerende, er der i de ydre brokvarterer sket en livlig
vækst, og medens fabrikker og værksteder i de indre brokvar
terer ofte ligger enkeltvis eller i smågrupper, klemt inde i eller
mellem boligkarréer, finder man virksomhederne i de ydre bro
kvarterer samlet i ret store grupper, ofte hele industri- og værk
stedskvarterer. Udnyttelsesgraden inden for en række af disse
erhvervsområder er påfaldende ringe i forhold til den i bygge
loven tilladte højere udnyttelse.
Selv om der kun er et begrænset udbud af ledige grunde til
etablering af nye industrivirksomheder i disse områder, vil
der være mulighed for en betydelig stigning i antallet af
beskæftigede ved udvidelsen af de eksisterende virksomheder.
På længere sigt vil dette formentlig medføre et udpræget
overskud af beskæftigede i dette bælte, betragtet for sig selv -
en omstændighed, der understreger nødvendigheden af at
stabilisere de indre brokvarterer som så vidt muligt rene
boligområder.
Boligbestanden i de ydre brokvarterer er i det store og hele af
nyere dato, bl. a. stammer betydelige kvarterer fra statsbolig
fondsperioden efter første verdenskrig. Mere omfattende for
nyelser af boligområderne kan der ikke blive tale om inden for
en overskuelig fremtid, højst pletvise indgreb, og i så fald navn
lig inden for områder, der på grund af tilfældigheder har fået
lov til at ligge hen med midlertidig uhensigtsmæssig udnyttelse.
Da også de ydre brokvarterer som helhed må siges at have præg
af en noget tilfældig sammenblanding af beboelse og erhverv,
synes det at blive en af de vigtigste planlægningsopgaver i dette
område af byen at opnå en mere rationel udnyttelse i større
samlede områder og et bedre indbyrdes forhold mellem de to
bebyggelsesarter.
Boliger og arbejdssteder i den øvrige by, uden for
brokvartererne
Betragter vi endelig områderne uden for brokvartererne under
eet, altså Københavns og Frederiksbergs ydre distrikter tillige
med alle omegnskommunerne, rummer dette store yderområde
noget over halvdelen af de bosatte erhvervsudøvere i hele Stor
københavn, men mindre end en fjerdedel af de beskæftigede i
samme område.
Den mulighed man har for at få lagt en større del af beskæf
tigelsen ud, hvor folk er bosat, består først og fremmest i at få
en større del af industrien flyttet hertil. De eksisterende industri
kvarterer i Københavns og Frederiksbergs yderdistrikter må
30