![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0030.jpg)
deres beliggenhed. Den største del af tilvæksten falder på de
eksisterende virksomheder, som allerede er placeret i de ud
byggede kvarterer, og som bl. a. på grund af foretagne inve- /
steringer længst muligt søger at undgå udflytning.
Med centraliseringen af byens arbejdssteder følger alvorlige
ulemper. For virksomhederne: indeklemthed og høje grund
priser, for de beskæftigede: lange og dyre rejser mellem bolig
og arbejdssted og for samfundet: et kostbart trafiksystem, hvis
kapacitet bestemmes af de store spidsbelastninger mod byen
om morgenen og fra byen om eftermiddagen.
For at kunne fremsætte forslag til et system af trafiklinier, som
bedst muligt svarer til denne særlige fordeling af boliger og
arbejdssteder, har trafikkommissionen af 1944 foretaget ind
gående studier heraf. Dette materiale er samtidig meget værdi
fuldt for den langsigtede planlægning i generalplanen, der som
et vigtigt punkt må medtage en mere hensigtsmæssig fordeling
af boliger og arbejdssteder i fremtiden, en fordeling, der skulle
have som sit mål at begrænse, hvad man kunne kalde
de over
flødige rejser.
Så længe visse kategorier af arbejdssteder er bundet til en central
placering i byen, vil der være brug for rejser mellem boliger og
arbejdssteder, og jo større en by er, jo længere vil disse rejser i
almindelighed blive. I den omtalte undersøgelse blev det kon
stateret, at den gennemsnitlige rejselængde mellem boliger og
arbejdssteder i tiden fra 1911 til 1945 omtrent er blevet for
doblet.
Man har videre beregnet, at hvis de nuværende beskæftigede
blev fordelt i de forhåndenværende boliger, således at de kom
til at bo så nær arbejdsstedet som teoretisk muligt, ville den
gennemsnitlige rejselængde ikke behøve at være stort længere
end den var i 1911. Når man i praksis ligger så højt herover,
skyldes det en række vidt forskellige grunde. For det første har
den manglende boligreserve og de forskellige huslejeniveauer
virket stærkt hæmmende for den frie omflytning inden for
byen. Denne vanskelighed må dog betegnes som midlertidig
og den må påregnes før eller senere at forsvinde. For det andet
kompliceres billedet ved, at forskellige medlemmer af samme
familie kan være beskæftiget i forskellige dele af byen, og for
det tredie ved at en del erhvervsudøvere ved deres valg af bolig
lægger større vægt på andre hensyn end det ene - at komme til at
bo i nærheden af deres arbejde. Forhold af denne art vil altid
eksistere. Endelig - og det er i denne forbindelse vigtigt - vil
de mange, som ønsker at bo nær ved arbejdsstedet, ofte have
svært ved at finde boliger i et prislag og af en type, som er
naturlig netop for dem. På dette punkt skulle en planlagt
fornyelsespolitik i hvert fald på noget længere sigt kunne
25