![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0032.jpg)
Ingen af disse perspektiver synes tillokkende. En planlægning på
længere sigt må gå ud på i almindelighed at holde igen over for
erhvervsudvidelsen i centrum og navnlig i de områder, hvor
trafikproblemerne bliver særlig vanskelige at klare. Endvidere
må man gøre en spredning eller udflytning tillokkende for de
erhvervskategorier, som vil kunne klare sig lige så godt med en
mindre central placering.
Da erhvervskoncentrationen i centrum er voksende på bekost-
nin af den tilbageværende boligbestand, vil en
beskyttelse af
en vis del af boligmassen mod overgang til erhverv
være ikke
alene et skånsomt, men også et særdeles virkningsfuldt middel.
Hver gang en bolig i det centrale område overgår til erhverv,
sker der to ting. For det første opstår der et nyt arbejdssted,
som tilfører bykærnen ny trafik udefra, og for det andet får
en eksisterende arbejdsplads i bykærnen en beskæftiget, som
hidtil kunne være hentet fra nabolaget, erstattet med en udefra
tilrejsende.
At få virksomheder flyttet ud fra det centrale område er for
bundet med større vanskeligheder end at hindre tilflytninger.
Industri og håndværk
synes at være den hovedgruppe, som har
den relativt løseste tilknytning til centrum. Der findes talrige
eksempler på industrielle virksomheder, som, når deres plads
forhold i denne bydel er blevet for snævre, flytter helt ud. Disse
udflytninger bidrager naturligvis til en spredning, som imidler
tid modvirkes ved, at der altid står andre virksomheder parat
til at overtage de fraflyttede lokaliteter.
Det må altså navnlig
være på dette punkt, man skal sætte ind.
For en del, navnlig
mindre, virksomheders vedkommende synes tilstedeværelsen
af billige baghus- og kælderlokaler, som er uegnede til bebo
else, at være en vigtig grund til placeringen netop i denne
bydel. Ved sanering og ved ombygninger, f. eks. i forbindelse
med de stigende krav til garager og egenparkering, skulle der
også kunne opnås en vis udflytning. En påfaldende spred
ningstendens kan ligeledes iagttages for visse dele af
udvalgs
varehandelens
vedkommende. De gamle forretningsstrøg i den
indre by har fået udløbere langs brogaderne, som tager en
stigende del af den samlede omsætning. Spredningen af denne
gruppe arbejdssteder er betydningsfuld, ikke alene fra et
bolig-arbejdssted-synspunkt, men også fordi den spreder ind
købstrafikken.
Bortset fra de her nævnte eksempler synes den centrale belig
genhed for det overvejende antal virksomheder at være begrun
det i selve det »at ligge i klump« med andre virksomheder i
samme branche og med andre brancher. Selv om en spredning
af cityerhvervene kunne lykkes for enkelte gruppers vedkom
mende, og selv om visse boligområder bevares, må man alt i
27