KøbenhavnSkitseGeneralplan

(ligesom de ydre brokvarterers industri) ventes at opsuge en

del af den fremtidige industrielle tilvækst. Men heller ikke i

disse områder er der store muligheder for nyetablering af større

industrivirksomheder. I det store og hele må nye virksomheder

(herunder de, som flytter ud fra de indre bydele) placeres i de

industrikvarterer, som er planlagt og sikret i omegnskommu

nerne. Disse industrikvarterer vil bidrage til, at en større del af

byens befolkning kan finde arbejde i nærheden af deres bopæl

og vil iøvrigt skabe en vis mængde trafik med modsat retning af

den sædvanlige bolig-arbejdsstedtrafik.

I det store og hele synes omegnens industrikvarterer hensigts

mæssigt placeret, de fleste ved gode offentlige transportmidler

og de største ret nær ind på store kompakte boligområder.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er udlagt industriarealer i til

strækkeligt omfang og med en rimelig indbyrdes beliggenhed,

er i tidligere undersøgelser og planlægningsarbejder kun be

handlet rent skitsemæssigt og er ikke taget op i byudviklings

udvalgets planlægning. Udvalget peger i sin betænkning af maj

1951

på nødvendigheden af, at disse spørgsmål tages op til

samlet overvejelse tværs over kommunegrænserne. En sådan

samlet planlægning ville også få betydning for en række byplan

mæssige dispositioner inden for Københavns kommune, og

København må være interesseret i at gå positivt ind i et sådant

samarbejde. Som en detaille skal det nævnes, at det, under

hensyn til at de nord-vestlige bydele i Københavns kommune

kun er småt forsynet med arbejdssteder, må anses for heldigt,

at der umiddelbart uden for kommunegrænsen, i Herlev kom

mune, er udlagt særdeles rummelige industrikvarterer med god

adgang til S-bane og andre offentlige trafiklinier.

Yderområdernes boligkvarterer er af så ny dato, at der forment

lig vil gå flere menneskealdre, før en egentlig fornyelse bliver

aktuel. Planlægningsopgaverne i disse områder kommer navn

lig til at bestå i at råde bod på, hvad der måtte være forsømt

med hensyn til deres forsyning med friarealer, institutioner,

butikker, og småværksteder.

En kort karak teristik

Efter den her givne karakteristik af de planlægningsopgaver,

man stilles over for i de forskellige dele af byen, kunne man

rent skematisk tale om det centrale område som et kombineret

omdannelses- og bevaringsområde

og om de indre brokvarterer

som det

vigtigste fornyelsesområde.

De ydre brokvarterer må man

karakterisere som

et forbedringsområde

og Københavns kommu

nes yderdistrikter i det store og hele som et

status qvo område.

Yderst - og uden for generalplanens umiddelbare arbejdsfelt -

kommer det egentlige

byudviklingsområde.