De cen tra le områders sæ r lige funktioner
I de indledende afsnit er det allerede nævnt som en af general
planens forudsætninger, at der ma regnes med en yderligere
vækst af city og forudses en fortsat koncentration af virk
somheder i de centrale byområder, selv om man fra byens
side støtter en udflytning og spredning af visse grupper af
virksomheder fra de indre bydele.
For byen som helhed må denne udvikling, der forstærker den
i forvejen skæve fordeling af boliger og arbejdssteder, bl. a.
medføre en udbygning af det samlede trafikapparat. I de
centrale byområder —bydelen begrænset af søerne og havnen —
vil de trafikale og bebyggelsesmæssige følger af den forventede
koncentration kun kunne beherskes, såfremt cityudviklingen
ledes til de områder, som bedst kan optage en erhvervstilvækst.
Generalplanens forslag må her bygge dels på et kendskab til
citydannelsens karakter
, dens hidtidige forløb og tendenser,
dels på en vurdering af
de centrale områders bebyggelse og
hermed de enkelte kvarterers anvendelsesmuligheder.
C itydannelsens karakter
Ved citydannelse forstås i almindelighed den voksende kon
centration af erhvervsvirksomheder og administrative og kul
turelle organer, der præger de centrale områder i større byer.
Uanset karakteristiske fællestræk tegner denne cityudvikling
sig forskelligt fra by til by - afhængig af de stedlige forudsæt
ninger. Citydannelsen er en indre by-omdannelse, der i sin
mest karakteristiske form er en følge af erhvervenes økonomiske
kappestrid om en central placering, hvorunder de mindre
betalingsdygtige efterhånden fortrænges fra centrum.
Denne udvikling finder bl. a. udtryk i grundvurderingen. De
høje facadegrundværdiers udvikling i det centrale byområde
kan derfor bidrage til at angive citydannelsens omfang og
retning. Citydannelsen sker ved en almindelig fortrængning
af beboelsen fra de indre bydele, men herudover er visse
erhverv i stand til at fortrænge andre. I en række storbyer,
hvor citydannelsen er drevet langt frem, er således hele in
dustrien trængt ud fra centrum. I andre byer har f. eks.
dagbladstrykkerierne holdt stand. Værksteder og tildels lager
lokaler fortrænges i det store og hele af kontorer, som betaler
væsentlig mere i husleje. Mest betaler cityområdets butikker
ved de store forretningsstrøg.
Når man taler om en storbys
city,
bør dette altså ikke opfattes
som en bestemt afgrænset
bydel,
men snarere som et begreb,
en række hver for sig meget vigtige
byfunktioner.
Derigennem
forstår man, at cityområdet ikke er et til alle tider fast af-
3
33