KøbenhavnSkitseGeneralplan

De cen tra le områders sæ r lige funktioner

I de indledende afsnit er det allerede nævnt som en af general

planens forudsætninger, at der ma regnes med en yderligere

vækst af city og forudses en fortsat koncentration af virk

somheder i de centrale byområder, selv om man fra byens

side støtter en udflytning og spredning af visse grupper af

virksomheder fra de indre bydele.

For byen som helhed må denne udvikling, der forstærker den

i forvejen skæve fordeling af boliger og arbejdssteder, bl. a.

medføre en udbygning af det samlede trafikapparat. I de

centrale byområder —bydelen begrænset af søerne og havnen —

vil de trafikale og bebyggelsesmæssige følger af den forventede

koncentration kun kunne beherskes, såfremt cityudviklingen

ledes til de områder, som bedst kan optage en erhvervstilvækst.

Generalplanens forslag må her bygge dels på et kendskab til

citydannelsens karakter

, dens hidtidige forløb og tendenser,

dels på en vurdering af

de centrale områders bebyggelse og

hermed de enkelte kvarterers anvendelsesmuligheder.

C itydannelsens karakter

Ved citydannelse forstås i almindelighed den voksende kon

centration af erhvervsvirksomheder og administrative og kul

turelle organer, der præger de centrale områder i større byer.

Uanset karakteristiske fællestræk tegner denne cityudvikling

sig forskelligt fra by til by - afhængig af de stedlige forudsæt

ninger. Citydannelsen er en indre by-omdannelse, der i sin

mest karakteristiske form er en følge af erhvervenes økonomiske

kappestrid om en central placering, hvorunder de mindre

betalingsdygtige efterhånden fortrænges fra centrum.

Denne udvikling finder bl. a. udtryk i grundvurderingen. De

høje facadegrundværdiers udvikling i det centrale byområde

kan derfor bidrage til at angive citydannelsens omfang og

retning. Citydannelsen sker ved en almindelig fortrængning

af beboelsen fra de indre bydele, men herudover er visse

erhverv i stand til at fortrænge andre. I en række storbyer,

hvor citydannelsen er drevet langt frem, er således hele in

dustrien trængt ud fra centrum. I andre byer har f. eks.

dagbladstrykkerierne holdt stand. Værksteder og tildels lager

lokaler fortrænges i det store og hele af kontorer, som betaler

væsentlig mere i husleje. Mest betaler cityområdets butikker

ved de store forretningsstrøg.

Når man taler om en storbys

city,

bør dette altså ikke opfattes

som en bestemt afgrænset

bydel,

men snarere som et begreb,

en række hver for sig meget vigtige

byfunktioner.

Derigennem

forstår man, at cityområdet ikke er et til alle tider fast af-