Previous Page  42 / 178 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 178 Next Page
Page Background

administration

, som for en samfundsmæssig betragtning må

synes berettigede til en central placering med gode udviklings­

betingelser. Disse store administrationer indtager en særstilling

blandt virksomhederne i bykærnen. Deres beliggenhed er be­

stemt ved historisk tradition, og sammen med de politiske

organer har de til huse i store repræsentative bygningskom­

plekser. Mens byens rådhus under tidligere udvidelser har

skiftet plads i centrum, efter hvor byggemuligheder forelå,

har statens centraladministration bestandig haft sit hovedsæde

på Slotsholmen. Under administrationens stærke ekspansion i

nyere tid er der imidlertid sket en spredning af de offentlige

kontorer. Denne ekspansion hænger sammen med den stigende

specialisering inden for samfundslivet og må antages at fort­

sætte også efter at nogle i denne sammenhæng mindre betyd­

ningsfulde restriktioner fra krigens tid er bortfaldet.

Både staten og kommunen optager adskillige lejemål i private

bygninger spredt over de centrale områder, og de uheldige

virkninger heraf og ønskerne om at opnå større effektivitet

og bedre økonomi, har ført til forslag om en større samling

af administrationen i tilslutning til de eksisterende hovedbyg­

ninger på henholdsvis Slotsholmen, og ved rådhuset. Disse be­

stræbelser må så vidt muligt finde støtte også i bystyrets

fremtidige planer for de centrale områder.

Noget tilsvarende gælder

Universitetet,

som er en anden af

det indre områdes vigtige institutioner med en historisk betinget

placering inden for området. Med Københavns Universitet

som centrum for højere uddannelse og videnskabeligt arbejde

er hele det omliggende kvarter blevet stærkt præget af det

akademiske liv. Fra gammel tid har kollegier og lærerboliger

været knyttet til Universitetet, og desuden er en lang række

særlige virksomheder som boghandlere, antikvariater og forlag

efterhånden blevet trukket til kvarteret sammen med visse

liberale erhverv, sagførere og lign.

Den store forøgelse af de studerendes antal i forbindelse med

nødvendigheden af tidssvarende bygninger for de naturviden­

skabelige fag har medført den påbegyndte udflytning af disse

fag til den nye universitetspark ved Nørre Allé. De ældste -

humanistiske - fakulteter med henved halvdelen eller omkring

3000

af de universitetsstuderende skal bibeholdes i den gamle

bydel. Pladsforholdene i de nuværende bygningsanlæg be­

dømmes imidlertid af Universitetet som meget utilfredsstil­

lende, og en tidssvarende udbygning af denne del af fakulte­

terne har derfor længe været under forberedelse. Spørgsmålet

vil formentlig blive akut i løbet af ganske få år, hvor der må

forudses stærk tilgang til alle former for højere uddannelse.

Også

Danmarks tekniske højskole

og

Kunstakademiet

arbejder

37