KøbenhavnSkitseGeneralplan

34 / 178

En betydelig udtynding eller udflytning af fabrikker og værk­
stedel i dette område skulle på længere sigt synes mulig og
ville være et værdifuldt bidrag til en bedre afbalancering af
boliger og arbejdssteder.
De indre brokvarterer, bæltet nærmest uden om de centrale
områder bør på lang sigt rumme den størst mulige bestand a f bo­
liger. I adskillige dele af brokvartererne ligger bebyggelsestæt-
heden i dag udover det forsvarlige, d.v.s. at der især i en første
periode af fornyelsesprocessen —saneringen —må regnes med en
vis udtynding. Man skal dog nok ikke på længere sigt overdrive
forestillingerne om dennes omfang. Man må således huske, at
de meget dårlige lysforhold etc. ikke alene skyldes stor tæthed,
men også uhensigtsmæssige bebyggelsesformer. Hvis genop­
bygningen til sin tid finder sted efter større samlede planer,
samtidig med at der bliver nye arealer til rådighed for bolig­
bebyggelsen, ved at uvedkommende virksomheder flyttes ud,
skulle det fremtidige antal beboere ikke behøve at blive væsent­
lig mindre end det nuværende.
Da det navnlig er i dette bælte af byen, den kommende men­
neskealders by-fornyelse skal finde sted, er det vigtigt ikke alene,
at disse områder hovedsagelig fastlægges som boligområder,
men også at de sammensættes af netop de boligtyper, der er
brug for på dette sted. For bolig-arbejdssted-balancen er det hel­
ler ikke ligegyldigt, hvilke familietyper man sigter imod i det
fremtidige boligbyggeri i brokvartererne. Boliger for alders­
rentenydere giver som bekendt ingen beskæftigede; boliger for
familier med børn kræver større arealer (bl. a. til skoler, insti­
tutioner og friarealer) end boliger for barnløse eller enlige uden
at give flere beskæftigede pr. bolig. Det er heller ikke ligegyl­
digt, hvilke erhvervsgrupper man bygger for. De forskellige
brokvarterer har i dag en meget forskellig boligbestand, og de
giver derfor vidt forskellige bidrag til at dække det indre område
med beskæftigede. Hvis man nøjes med at betragte den inderste
kerne af det centrale område (bolig-arbejdssted-undersøgelsens
rayon i), finder man her beskæftiget 1/ 5 af alle erhvervsudøvere
bosat på det indre Østerbro, x/ 7fra det indre Nørrebro og kun
1/ 9 af alle erhvervsudøvere fra det indre Vesterbro. Østerbro,
hvis fornyelse også ligger længst ude i fremtiden, svarer altså
bedst til fremtidsbilledet af brokvartererne som boligkvarterer
for en væsentlig del af de city-beskæftigede.
De ydre brokvarterer
De ydre brokvarterer - ud til godsbaneringen-Fasanvej-Vestre
Kirkegård - rummer i dag en beskeden overvægt af bosatte
erhvervsudøvere i forhold til beskæftigede i disse bydele.
I dette bælte, hvor de cityprægede virksomheder ikke når ud,
29