28 / 178
Tilsvarende må der sørges for, at København kan blive
en bedre
by at arbejde i,
set ikke alene fra de beskæftigedes synspunkt,
men også fra erhvervenes. Man må forlange af byen, at den skal
være en hensigtsmæssigt fungerende, konkurrencedygtig ar
bejdsplads. Mens handels- og kontorvirksomheder i stort om
fang har kunnet fortrænge beboelsen fra de bedst bebyggede
kvarterer i de centrale bydele, har navnlig industri og håndværk
alt for ofte måttet nøjes med lokaler og arealer, der ikke med
fordel kunne bruges til beboelse. Da finansieringen af nyt
erhvervsbyggeri ofte volder betydelige vanskeligheder, har
tilstedeværelsen af billige kælderlokaler eller af ledigblevne
lokaler ved andre virksomheders fraflytning således haft en
urimelig indflydelse på virksomhedernes beliggenhedsvalg.
Hvis man ønsker, at København skal byde de forskelligartede
erhverv, som betinger byens eksistens, de gunstigste vilkår at
udfolde sig under, må der sikres erhvervsarealer - forretnings-
/
kvarterer, industri- og værkstedskvarterer, områder for lager
virksomhed, etc. - i passende omfang og med en hensigts
mæssig beliggenhed i forhold til kollektive transportmidler,
hovedgader, bane, havn, etc.
Virksomhedernes lokaleproblemer søges flere steder i verden
løst ved bygning af
industri- og vcerkstedshuse
med offentlig
hjælp til finansieringen. Håndværkerbyen i Valby er en spire
til noget lignende herhjemme. Der skal her blot peges på, at
man med arrangementer af denne art har mere positive udveje
for at hjælpe virksomhederne ikke alene til mere hensigts
mæssige lokaler, men også til en mere hensigtsmæssig placering
i byen end ved de nugældende, ret negative bestemmelser om
virksomheders indretning og byplanmæssige beliggenhed.
En bedre placering a f boliger og arbejd ssteder
En særlig vigtig forudsætning for, at byen skal blive god både
at bo og arbejde i, er
en passende indbyrdes fordeling af boliger
og arbejdssteder.
I enhver større by vil man finde en vis skævhed
i denne fordeling, således at der i byens yderkvarterer er en
overvægt af boliger, i dens centrale område en overvægt af ar
bejdssteder. Skævheden skyldes for det første, at adskillige
kategorier af virksomheder, navnlig handels- og kontorvirksom
heder, bevidst søger en central beliggenhed, og i kraft af deres
økonomiske formåen er i stand til at fortrænge både boliger og
ikke-kommercielle foretagender. For det andet skyldes den, at
de kategorier af virksomheder, som er friere stillet i deres
beliggenhedsvalg, navnlig industrien, ikke spredes i takt med
byens almindelige vækst. Dette hænger igen sammen med, at .
kun en del af industriens tilvækst falder på sådanne nyetable- -•^3
rede (herunder udflyttede) virksomheder, som frit kan vælge
23