![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0024.jpg)
at påbegynde arbejdet, eller jo langsommere man går frem,
desto større og vanskeligere vil opgaven blive. Foruden den
fornyelse, som burde påbegyndes i dag, kommer for hvert
år der går yderligere opgaver til.
Den nødvendige løbende fornyelse kunne illustreres rent
skematisk ved, at man tænkte sig, at kommunen hvert år tog
de huse under behandling, som netop fyldte 100 år, altså enten
sørgede for, at de blev revet ned eller - hvis det fandtes forsvar
ligt - sørgede for, at de blev ombygget og moderniseret, så de
pågældende ejendomme blev brugbare i en årrække fremefter.
I årtierne nærmest efter 1850 blev der i København gennem
snitlig bygget ca. 100 000 m2 etageareal om året, hvilket altså
vil sige, at den årlige fornyelse gennem den første periode burde
omfatte noget lignende, hvis man skal holde trit med bygnings
bestandens forældelse. En fornyelse i samme takt svarer vel til
nedrivning af et par tusinde lejligheder om året.
Fra flere sider er det fremhævet, at betingelserne for omfattende
saneringsarbejder i brokvartererne synes væsentlig gunstigere
i det nærmeste tiår end i det efterfølgende.
Befolkningen i brokvartererne rummer en forholdsvis høj pro
centdel gamle mennesker, hvilket betyder, at der i en over
skuelig tid fremefter kan ventes, at en del lejligheder bliver
ledige ved normal afgang. Samtidig må der i det kommende
tiår - hvor tredivernes små fødselskuld har nået den alder,
hvori der stiftes familie - regnes med en relativ nedgang i
boligefterspørgselen. Men efter denne periode rykker fyrrernes
store fødselskuld —der i øjeblikket er skolevæsenets næsten
uløselige problem - op i giftealderen. Samtidig må man vente,
at landdistrikterne vil sende en ny bølge af ungdom til byerne,
som vil forårsage en ny voldsom stigning i boligefterspørgselen.
Hvis man derfor ikke benytter tiden nu til at påbegynde den
planmæssige fornyelse af brokvartererne, synes der at være fare
for, at den må udskydes endnu en generation.
Også byens trafikapparat kræver fornyelse.
Samtidig med at
betydelige dele af bebyggelsen skal fornyes, har byens vækst
og biltrafikkens udvikling skabt trafikproblemer, som vil nød
vendiggøre radikale indgreb: gadeudvidelser, nye gadeanlæg,
broer og kollektive trafikanlæg. Et stykke frem kan man klare
sig med en bedre, mere rationel udnyttelse af de bestående
anlæg. Men skal man regne med nyanlæg herudover, bliver
det så dyrt, at det er nødvendigt at tilrettelægge bebyggelsens
fornyelse på en sådan måde, at kravene til trafikapparatet
begrænses mest mulig.
Under alle omstændigheder står man overfor en
by-ombyg
ning,
som ikke står tilbage for tidligere generationers by-
udvidelser.
19