KøbenhavnSkitseGeneralplan

at påbegynde arbejdet, eller jo langsommere man går frem,

desto større og vanskeligere vil opgaven blive. Foruden den

fornyelse, som burde påbegyndes i dag, kommer for hvert

år der går yderligere opgaver til.

Den nødvendige løbende fornyelse kunne illustreres rent

skematisk ved, at man tænkte sig, at kommunen hvert år tog

de huse under behandling, som netop fyldte 100 år, altså enten

sørgede for, at de blev revet ned eller - hvis det fandtes forsvar

ligt - sørgede for, at de blev ombygget og moderniseret, så de

pågældende ejendomme blev brugbare i en årrække fremefter.

I årtierne nærmest efter 1850 blev der i København gennem

snitlig bygget ca. 100 000 m2 etageareal om året, hvilket altså

vil sige, at den årlige fornyelse gennem den første periode burde

omfatte noget lignende, hvis man skal holde trit med bygnings

bestandens forældelse. En fornyelse i samme takt svarer vel til

nedrivning af et par tusinde lejligheder om året.

Fra flere sider er det fremhævet, at betingelserne for omfattende

saneringsarbejder i brokvartererne synes væsentlig gunstigere

i det nærmeste tiår end i det efterfølgende.

Befolkningen i brokvartererne rummer en forholdsvis høj pro

centdel gamle mennesker, hvilket betyder, at der i en over

skuelig tid fremefter kan ventes, at en del lejligheder bliver

ledige ved normal afgang. Samtidig må der i det kommende

tiår - hvor tredivernes små fødselskuld har nået den alder,

hvori der stiftes familie - regnes med en relativ nedgang i

boligefterspørgselen. Men efter denne periode rykker fyrrernes

store fødselskuld —der i øjeblikket er skolevæsenets næsten

uløselige problem - op i giftealderen. Samtidig må man vente,

at landdistrikterne vil sende en ny bølge af ungdom til byerne,

som vil forårsage en ny voldsom stigning i boligefterspørgselen.

Hvis man derfor ikke benytter tiden nu til at påbegynde den

planmæssige fornyelse af brokvartererne, synes der at være fare

for, at den må udskydes endnu en generation.

Også byens trafikapparat kræver fornyelse.

Samtidig med at

betydelige dele af bebyggelsen skal fornyes, har byens vækst

og biltrafikkens udvikling skabt trafikproblemer, som vil nød

vendiggøre radikale indgreb: gadeudvidelser, nye gadeanlæg,

broer og kollektive trafikanlæg. Et stykke frem kan man klare

sig med en bedre, mere rationel udnyttelse af de bestående

anlæg. Men skal man regne med nyanlæg herudover, bliver

det så dyrt, at det er nødvendigt at tilrettelægge bebyggelsens

fornyelse på en sådan måde, at kravene til trafikapparatet

begrænses mest mulig.

Under alle omstændigheder står man overfor en

by-ombyg

ning,

som ikke står tilbage for tidligere generationers by-

udvidelser.