KøbenhavnSkitseGeneralplan

De cen tra le områders bebyggelse

B ebyggelsen s anvendelse og boligbestanden

I byområdet indenfor søerne er bebyggelsen mere sammensat

i henseende til anvendelse, alder og kvalitet end i noget andet

område af byen.

Bebyggelsens anvendelse

varierer fra rene boligkvarterer til rene

forretningskvarterer. I forholdet mellem bolig- og erhvervs

etagearealet har man et udtryk for graden af cityudviklingen

indenfor de enkelte områder.

Østervold kvarter, i hovedsagen beliggende nord for Stock-

holmsgade-Østbanegade, og den nordlige del af byen indenfor

voldlinien er næsten rene boligområder. Derimod er bolig

arealerne i Nørrevoldkvarteret mellem Nørrevold og Peblingesø

og i Gammelholmkvarteret efterhånden stærkt reduceret.

Selv de dele af den indre by, der har gennemgået den særlig

intensive erhvervsudvikling, er endnu isprængt nogen be

boelse, i den sydlige bydel fortrinsvis i små rene boliggrupper,

i den nordlige bydel i større udstrækning i ejendomme med

erhverv i de nederste og beboelse i de øverste etager. Vestervold

kvarter sydvest for Gyldenløvesgade-Vestervoldgade er nu,

trods det oprindelige indledte boligbyggeri i Glyptotek-kvar

teret, som helhed et erhvervs- og institutionsområde.

A f det samlede etageareal på

6,3

mill. m

i hele området

mellem søerne og havnen er endnu

2,4

mill. m2, d.v.s.

% af

etagearealet, ren beboelse.

Selve

boligbestanden

i de centrale områder er så uensartet som

vel tænkeligt - den omfatter både byens mest eksklusive og

dens ringeste lejligheder. Områderne har, dels på grund af

sine attraktive værdier - søerne, de mange parker, havnen,

kanalerne - og dels i kraft af de mange fordele, der følger med

den centrale beliggenhed, kunnet fastholde beboelse i et

betydeligt omfang, selv i områder med høje grundværdier.

Blandt de kvarterer, hvor man finder de bedste lejligheder,

kan nævnes Bredgade-kvarteret, Glyptotek-kvarteret, Stock-

holmsgade-Østbanegade-kvarteret og Grønningen samt Vester-

søhus og den nye plads i Borgergade-kvarteret.

E t betydeligt antal store, umoderne lejligheder, navnlig om

kring Bredgade-Store Kongensgade og på Gammelholm, er

blevet omdannet til klublejligheder og pensionater (ill. side

), der må betragtes som naturlige boligformer i centrum.

M indre grupper af særlig dårlig, saneringsmoden beboelse

findes en række steder i den indre by, og et større område med

dårlig bebyggelse findes i Borgergade-kvarteret. Ved den

fortsatte sanering i dette kvarter påregnes en væsentlig del

af området genopbygget som rent boligkvarter. Det er for-