KøbenhavnSkitseGeneralplan

Bebyggelsens alder karakteriserer også meget godt forskellene

mellem de enkelte voldkvarterer. Vestervold kvarter har som

helhed den nyeste bebyggelse med store, samlede forretnings

komplekser og syd for Glyptoteket en tidligere bebyggelse fra

omkring århundredskiftet. Østervold kvarter er for største

delens vedkommende også fra denne periode, mens Nørrevold

kvarter er lidt ældre, opført indenfor et kort tidsrum omkring

1880

. Hvert af disse områder har en meget ensartet bygnings

bestand.

I bydelen indenfor voldlinien kan bebyggelsens alder derimod

ikke tages som udtryk for boligkvaliteten. Her stammer endnu

den største del af bygningsmassen fra før midten af forrige år

hundrede, men de gamle ejendomme har i forskelligt omfang

gennemgået forbedringer og ombygninger, undertiden om

bygninger, som har ligget på grænsen til nybyggeri. Et stort

antal bygninger, fortrinsvis i udkanten af området og langs

de vigtigste forretningsgader, er opført i sidste halvdel af

det forrige århundrede. Det nyere byggeri udgør kun en

forholdsvis ringe del, spredt over bydelen som enkeltejen

domme. I kraft af denne meget uensartede aldersfordeling

indenfor bebyggelsen adskiller den indre by sig afgørende fra

den omliggende ring af voldkvarterer.

I betragtning af bebyggelsens aldersfordeling er det naturligt,

at de

særlige bygningshistoriske værdier

er samlet i den indre by.

Ikke blot rummer denne bydel som byens historiske kærne

vigtige monumentalbygninger, men den har blandt de ældste

bygninger bevaret en fin borgerlig arkitektur fra

- og

1800

tallet. Det største og mest værdifulde af disse områder er

Amaliegade-kvarteret mellem Bredgade og Toldbodgade. A f

andre værdifulde helheder kan nævnes Nyboder, bebyggelsen

langs Kronprinsessegade, langs kanalerne ved Nyhavn og om

kring Slotsholmen, ved Gråbrødretorv, Hauser Plads og

visse andre sammenhængende gadebilleder. En lang række af

disse bebyggelser er da også optaget på den fredningsfor

tegnelse, der udarbejdes af det særlige bygningssyn.

Det, der imidlertid giver den indre by som helhed dens særlige

karakter, er dog næppe så meget disse velbevarede husrækker

eller bydelens store bestand af gamle huse, det er snarere selve

bystrukturen

, den blanding af nye og gamle bygninger, som

indrammer gaderne og som fastholder det gamle gadenet.

I de områder, især i den sydlige bydel, hvor man ved mere

omfattende saneringer har haft muligheder for at bryde med

denne bystruktur, har der kunnet opstå nye bygningsformer

og bygningsstørrelser. Men bortset fra disse områder, er struk

turen i den ældste bydel, trods det sidste hundrede års erhvervs-

byggeri og bygningsomdannelser, ikke væsentlig forskellig fra