64 / 178
meget vel nødvendiggøre sanerende indgreb. I forbindelse med
en gennemførelse af det i trafikafsnittet skildrede net af cirkula
tionsgader vil det være rimeligt at tage de vedtagne gadeud
videlser i denne bydel op til revision. Efter en samlet plan må
her søges gennemført nødvendige, men overkommelige regu
leringer i det eksisterende gadenet. E t net af fordelingsgader
med nødvendige parkeringsrestriktioner o. lign. skulle herved
kunne etableres i det væsentlige på grundlag af de givne
gadebredder (jfr. side
165
).
Den indre bys nordlige del
En tilbageholdenhed med hensyn til erhvervsudvidelser må
også gælde bydelen nord for Gothersgade og især kvarteret
mellem Bredgade og Toldbodgade, der bør søges bevaret
som repræsentativ bydel med den nuværende relativt lave ud
nyttelse og med særlige funktioner, firmahovedsæder, shipping,
diplomati, m. v.
Det regulære gadenet kan give akceptable kår for den interne
trafik, men kan ikke belastes yderligere. Dårligst stillet er vel
de trafikskabende virksomheder ved havnen, Kvæsthusbroen,
Larsens Plads og Toldboden. Selv hvis kvarterets gadenet og
offentlige trafikmidler havde kunnet motivere en yderligere
erhvervstilvækst i området, ville en udbygning af dette område
medføre en stigende belastning af de vanskelige gadelinier
gennem den ældste bydel, Strøget, Kompagnistrædelinien,
Stormgade og Tøjhusgade. Bedre vilkår for beboelsen her og
i tilstødende områder vil omvendt modvirke trafikpresset på
hele bydelen indenfor voldlinien.
Udover gennemførelsen af den indledte sanering i Adel-
Borgergade vil der ikke blive tale om totale kvarterfornyelser
af tilsvarende art. Som i den indre bys sydlige del må sane
ringer også her tænkes foretaget som lokale bygningsfornyelser.
Dog vil der i de nordligste dele af området forekomme bolig
saneringsopgaver, som kan kræve fremgangsmåder af samme
art, som behandlet under brokvartererne (jfr. side
79
ff.).
D et frem tidige arealbehov
Bestemte rammer for en udvikling efter disse retningslinier
kan ikke fastlægges uden antagelser vedrørende de centrale
erhvervs og institutioners kommende arealbehov. Egentlige
beregninger kan naturligvis ikke opstilles, men i den hidtidige
udvikling kan man dog finde visse holdepunkter.
I de områder, som efter det foregående må komme i betragt
ning i den fremtidige cityudvikling, d.v.s. Nørrevold og Vester-
vold kvarter samt hele den indre by, var det samlede er
hvervsetageareal i
1945
3 000 000 m2 (exc^- offentlige institu-
59