145 / 228
1 3 4
Nu tabte Madvig aldeles Taalmodigheden,
og idet han læste Siden op, forlangte han, at
jeg skulde oversætte Punktum for Punktum.
Dette kunde jeg naturligvis ikke, og Resultatet
blev derfor i Ordets egentlige Forstand maade-
ligt.
Havde Madvig indjaget os Skræk, saa vakte
det almindelig Jubel, da vi erfarede, at Christian
Hostrup skulde være vor Censor, mærkeligt nok
i Tysk. Han var Madvigs absolutte Modsætning:
ung, glad, frisk og med et ejendommeligt vin
dende Smil, der bredte Solskin over hele Klassen,
lige fra det Øjeblik han traadte ind. Som han
der sad ved Examensbordet, skødesløst gyn-
gende paa Stolen og purrende op i sit lange,
rige Haar, var han Billedet paa den glade,
danske Student, der lader Fem være lige og ikke
tager det saa nøje med Lærdommen. Og det
gjorde han sandelig heller ikke, thi naar en
Synder standsede i en af Hjorts mange gramma
tiske Remser, sagde han yderlig godmodigt:
„Det kan vi jo gerne springe over,“ og gik saa
videre til noget Andet. Kun een Gang sagde
han: „Nej, der tager De bestemt fejl,“ og det
var, da en ulykkelig Synder oversatte Schillers
Ord i Wilhelm Tell: „Bist Du ein Biedermann?“
ved: „Er Du en Færgemand.“