140 / 228
129
for det nittende Aarhundredes Mennesker, synes
Madvig slet ikke at have haft øje for, thi for
hamgjaldt en Cicero langt mere end en Newton
eller Galilæi. Ved at beskære Undervisningen
i Tysk og Fransk, opnaaede man blot at stække
Kundskaben til to store Landes Kultursprog og
deres verdenshistoriske Litteratur. Resultatet af
Ordningen blev derfor saa uheldig som muligt;
man lærte altfor lidet af de fire forskudte Paria-
Fag, og man vandt ikke nogen synderlig større
Færdighed i Latin og Græsk; thi saadanne klas
siske Studenter, som der fandtes paa Poul
Møllers Tid, blev vi sandelig ikke.
Mellem os Drenge vakte den nye Ordning
den allerstørste Forfærdelse, thi de Lærere, vi
havde haft i de to moderne Sprog, vare af en
saadan Beskaffenhed, at de aldrig burde have
virket ved nogen Skole, der tænkte paa at di
mittere til Universitetet.
Vor Lærer i Tysk var en gammel, udslidt
Kopist fra et af Ministerierne, en skikkelig, god
modig Mand, men ikke fri for at dyrke Bakkus
i en saadan Grad, at man en Morgen fandt ham
død i Ladegaardsaaens Mudder. Ikke saa sjæl
dent bar han en lille Morgenrus med paa Skolen,
og naar han da i sin blaa Vinterkavaj og med
Brillerne ned over Næsen svinglede ind ad
Døren, vidste vi alle, at nu vilde der blive evige
V. Bergsøe: Krigen og Koleraen.