128
ledsage ham. For første Gang i mit Liv kom
det til en alvorlig Uenighed imellem os, thi jeg
erklærede bestemt ikke mere at ville gaa til
Alters, og da han spurgte mig hvorfor, svarede
jeg, at det stred mod min Overbevisning. Saa
foer han op i Vrede, og jeg husker, at han
spurgte mig, om jeg allerede var bleven Ateist.
Saa lidet forstaa vi Mennesker hinanden! Af
Respekt for det, som Kristendommen betegner
som det højeste Naademiddel, vilde jeg ikke
vove for anden Gang at gøre mig uværdig dertil,
og saa antog min Fader mig for Gudsfornægter!
Da Madvig var bleven Kultusminister, ind-
traadte den Forandring ved de lærde Skoler, at
disse selv dimitterede deres Elever, og det ved
to Skoleexaminer, hvoraf den første omfattede
Naturhistorie, Geografi, Tysk og Fransk, medens
den sidste, der holdtes to Aar senere, særlig var
helliget Latin og Græsk, hvis Timeantal i de
sidste to Aar steg betydeligt ved Fjernelsen af
de nævnte fire Skolefag. Den hele Ordning
røber Madvigs udprægede Forkærlighed for de
klassiske Fag; men om man virkelig vandt
noget derved, er i højeste Grad tvivlsomt. At
Studiet af Naturen har den største Betydning