142 / 228
131
ved det daglige Slid, dels ved et temmeligt
erotisk Liv, og paa min Tid var han saa sløj
i hele sin Lærervirksomhed, at det var til al
mindelig Skandale.
Naar han kom ind i Klassen begyndte han
gjærne med de Ord: „Ja, i Dag kan I vel som
sædvanligt ingenting,“ og hertil vræledes der i
enstemmigt Kor: „Nej, det er saa svært, Hr.
Borch!“
„Saa kan I læse paa det et Kvarterstid,“
svarede han og trak „Flyveposten“ op af Lom
men.
„Flyveposten“var dengang, hvad „Forposten“
er nu, og naar Kvarteret var forløbet, foldede
Borch Bladet sammen med den Bemærkning, at
han skulde et Ærinde i Gaarden. Dette Ærinde
tog gerne tyve Minuter, og naar han endelig
kom tilbage, begyndte han en fransk Konver
sation over højst forskellige Emner.
Saaledes erindrer jeg, at han en Dag ganske
ugenert tog sit Gebis ud af Munden og lod det
vandre Klassen rundt, for at vi kunde beundre
dets sindrige Konstruktion, der skyldtes en
Snedkersvend paa Almindelig Hospital.
Alt dette klang meget nydeligt paa Fransk,
og var os til stor Moro; men saa brød han
pludseligt af med et strengt: „Lader os male
paa Mølle. — Hvorfor skulle vi ikke male hver-
9*