407 / 507
fonden vil derfor ikke i disse Aar kunne opfattes som Opsparinger for K omm un en i
samme Forstand som efter 1920/21. M en under Hensyn til, at der heller ikke for de
andre komm una le Værker og Institutioner foretoges Afskrivninger, og at A fdragene
paa Laan a fho ld tes a f K omm un en s Driftsregnskab, har man her helt ud betragtet de
foretagne H en læggelser som Værkernes Bidrag til K ommunens K ap italkon to.
D et skal tilføjes, at den under Posten Ren ter og Afskrivning i Aarene 1858 til 1888
m edtagne Am ortisation til Hovedkassen a f Gasværkernes Anlægskapital ikke paavir
kede Gasværkernes bogførte Værdi, men snarere kan betragtes som en Art Henlæggelse
til K omm unen s a lm ind elig e Formue, jfr. iøvrigt det under T ab el IV , N o te 2 anførte.
V edrørende Indtægternes Fordeling skal kun bemærkes, at i Gasværkernes første
Aar udg jo rd e Ind tæ gten ved Gassalg 8 0 -8 5 pCt. a f den sam lede Indtægt, medens Bi
produkterne indbragte ca. 15 pC t. Senere steg disse sidstes Andel og har i indeværende
Aarhundrede g enn em gaa end e udg jo rt mellem en Fjerdedel og en Tred ied el a f Gas
værkernes sam led e Indtægter.
N ed en staaend e O versigt viser, hvor mange pCt. de egen tlige Driftsudgifter, delt paa
H ovedgrupper, H enlæggelserne til Fornyelsesfond og Udvidelseskonto samt det regn
skabsmæssige Overskud udgjorde a f Gasværkernes sam lede Om sæ tning i 4 forskel
lige Perioder.
DE KOMMUNALE VIRKSOMHEDERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
3 9
I
Gasværkerne
1858-64
1895-99 1910/11—14/15 1935/36-38/39
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
Egentlige Driftsudgifter:
67,2
Fremstillingsudgifter.............................
57.9
59,9
68,8
Pensionskonto..........................................
-
-
-
U
5
R e n te r.......................................................
1
1 7
, i
9,4
11,1
6,4
Afskrivninger ..........................................
} I7’
i
6,3
6,3
8,4
Fornyelsesfond og Udvidelseskonto....
9
)°
6,6
Regnskabsmæssigt Overskud...................
16,0
24,4
13,
8
9,9
Ialt. . .
100,0
100,0
100,0
100,0
M aalt i Forhold til den sam lede Balancesum for Gasværkernes løbende Udgifter
og Indtægter — altsaa den sam lede Omsætning
udgjorde Driftsoverskudet, forstaaet
som det regnskabsmæssige Overskud plus Henlæggelser til Fornyelsesfond, i Gas\ ær
kernes første Aar 25 pC t. I S lu tningen a f Aarhundredet var T a llet godt 30 pC t.,
men i Aarene før Verdenskrigen, da der ikke foretoges Henlæggelser, udgjorde Tallet
14 pCt. I den sidst anførte Regnskabsperiode har Driftsoverskudet genn em snitlig \æ ret
17 pC t., h era f toges de 10 pCt. um iddelbart til Indtægt paa Driftsregnskabet, medens
de 7 pCt. henlagdes til Udvidelseskon toen for dog atter til Dels at overføres til Dækning
af Underskud paa K omm unen s Driftsregnskab.
B.
Elektricitetsværkerne.
I om staaende
Diagram
kan vi paa samme M aade som for Gasværkerne følge E lektrici
tetsværkernes sam lede Indtægter og Driftsoverskud (inkl. Henlæggelsei til Fornyelses