411 / 507
Kr. I Tiaaret efter Krigen var den rene Renteudgift af Laanene gennemsnitlig ca.
16 Mill. Kr. aarlig, og i de fire sidst anførte Regnskabsaar er vi kommet op paa gen
nemsnitlig ca. 21 Mill. Kr. aarlig, men dette Beløb udgør nu kun ca. 3/5 af de samlede
Renteudgifter, der i de samme Aar udgjorde gennemsnitlig 35,6 Mill. Kr.
Omkostningerne ved Forrentning og Indfrielse a f Stadens Laan
fik en betydelig Forøgelse
gennem det Valutatab, som Kommunen i og særlig efter Krigsaarene led, naar den
skulde indfri Rentekuponer af Obligationer lydende paa udenlandsk Valuta, overfor
hvilken den danske Krone stod under Pari. Dette Forhold medførte for Perioden
1920/21-24/25 en gennemsnitlig aarlig Udgift paa ca. 2 Mill. Kr. I Aarene 1926-1931
var Kronen i Pari, og Beløbet for Perioden 1925/26-29/30 paa ca.
I/2
Mill. Kr. gen
nemsnitlig repræsenterede derfor væsentlig de almindelige forretningsmæssige Om
kostninger ved Laanenes Indfrielse.
Efter 1931, hvor Kronen atter har staaet under Pari i Forhold til de Valutaer,
hvori Kommunens udenlandske Laan er optaget, er Udgifterne paa denne Konto
steget betydeligt og udgjorde i 1935/36-38/39 gennemsnitlig 5,8 Mill. Kr., jfr. S. 4486.
En Post af noget anden Karakter er
Afskrivningen a f Kurstabene ved Laanenes Stiftelse.
Indtil 1915 toges den Forskel, der normalt vil være mellem et Laans paalydende Værdi
og den Kurs, hvortil Laanet udbringes hos Laangiverne (eller det Konsortium, der
overtager Laanet), til Udgift i det paagældende Aar, men ved Optagelsen af Laanet
af 1915 — paa 8 Mill. Kr. — blev Kurstabet, ca. 0,4 Mill. Kr., opført paa Status som
en Post paa Aktivsiden, hvorpaa der da afskreves aarligt med 2T/2 pCt., jfr. nærmere
S. 442. I Aarene 1920/21-29/30 udgjorde Beløbet gennemsnitlig aarlig 300-350.000
Kr., og i Aarene 1935/36-38/39 har Driftsregnskabet været belastet med gennem
snitlig 2,1 Mill. Kr. paa denne Konto. Men ved Vurderingen af disse Beløb maa
det tages i Betragtning, at en Del af den Kursgevinst, der er blevet opnaaet ved Op
tagelsen af forskellige udenlandske Laan, er blevet benyttet til Afskrivning paa den
uegentlige Aktivpost, Kurstab og Omkostninger ved Laan; sidst gælder dette Kurs
gevinsten paa 7,6 Mill. Kr. ved Optagelsen af det andet Gyldenlaan af 1938.
Prioritetsrenterne
er bestemt af Kommunens Prioritetsgæld, for hvilken der er gjort
nærmere Rede S. 450. Fra at være ret betydningsløs før 1914/15 er denne Renteudgift
vokset til i de sidste Aar at udgøre ca.
f / 2
Mill. Kr. aarlig.
Renterne a f Pensionskontoen
, der etableredes i 1920)
°§
som Kommunen for saa vidt
svarer »til sig selv«, udgør nu ca. 2,3 Mill. Kr. aarlig.
Beregnet
pr. Indbygger
steg Kommunens samlede Renteudgift, som det fremgaar
af Diagrammet, fra 3 Kr. omkring 1860 til godt
Kr. ved Aarhundredskiftet. I
1914/15 udgjorde den over 15 Kr. og i 1923/24 knap 38 Kr., derefter var der Ned
gang i nogle Aar, men i 1932/33 steg Beløbet til over 50 Kr. pr. Indbygger, og det
\
har holdt sig herover siden.
Overfor de stærkt voksende Renteudgifter staar imidlertid ogsaa voksende
Rente
indtægter.
For disses Vedkommende falder den betragtede Aarrække i to Perioder med
forskellige regnskabsmæssige Principper, nemlig før og efter 1. April 1920.
I Aarene indtil 1919/20 var det alene de indtægtsgivende Institutioners løbende
Regnskaber, det vil stort set sige det, der nu kaldes Kommunens Driftsvirksomheder,
DE K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R 3 9 5