415 / 507
tor med Budtjeneste, Raadhusets Rengøring, Opvarmning, Belysning og Bygnings
vedligeholdelse o. m. a.
Lønreformen m. v. i 1919 paavirkede selvsagt det af Lønudgifterne stærkt prægede
Administrationsbudget meget stærkt, og i
1923/26,
da ogsaa Regnskabsreformen af
1923 var blevet gennemført, udgjorde det til de foran nævnte Aar svarende Beløb
ialt 7,6 Mill. Kr. Den største samlede Sum faldt paa Skattevæsenets Administration,
der til Ligning og Oppebørsel efter Fradrag af Refusioner ialt brugte 2,8 Mill. Kr.,
herunder dog indbefattet ikke alene Lønningsudgifter, men ogsaa Husleje, Brændsel,
Belysning, Betjening og almindelige Kontorudgifter. Magistratens 3. Afdelings Cen
traladministration kostede ca. 0,9 Mill. Kr., der næsten udelukkende gik til Lønninger.
Posterne Kontorudgifter og Raadhusets Drift, jfr. ovenfor, beløb sig til henholdsvis
0,4 Mill. Kr. og 0,9 Mill. Kr.
I Regnskabsaaret
1938/39
beløb de her som Administrationsudgifter betragtede
Poster sig tilsammen til netto 11,3 Mill. Kr. Et Tal, der dog grundet paa Ændrin
ger i Regnskabsformen ikke helt kan sammenstilles med de foregaaende Tal, bl. a.
er Posterne Kontorudgifter og Raadhusets Drift udgaaet som selvstændige Poster
og fordelt paa de respektive Institutioner. Den største samlede Udgiftspost er nu
ikke længere Skattevæsenet, men Socialdirektoratet, der ialt staar opført med 3,8
Mill. Kr. Grundet paa de som Følge af Socialreformen foretagne Omlægninger
mellem Central- og Lokaladministrationen lader dette Tal sig ikke jævnføre med
de tidligere nævnte.
Skattevæsenet kostede netto 2,7 Mill. Kr. Af andre betydelige Tal skal nævnes:
Stadsarkitektens Direktorat 0,7 Mill. Kr., Statistisk Kontor 0,6 Mill. Kr., Bygnings
kommissionens Kontor 0,5 Mill. Kr. og Direktoraterne for Stadens Regnskabsvæsen
og Revision tilsammen 0,5 Mill. Kr.
Det kan tilføjes, at de samlede Bruttoudgifter til Centraladministrationen (d. v. s.
Udgifterne uden Fradrag af Refusioner m. v.) i 1938/39 udgjorde 18,0 Mill. Kr., heraf
gik de 11,7 Mill. Kr. eller ca. 2/3 til Lønninger og Pensionsudgifter og Resten til Kon
torudgifter i videre Forstand.
FORSØRGELSESVÆSENET
Københavns Forsørgelsesvæsens Historie siden 1840 er foran S. 206 f. skildret i
store Træk, og der er gjort Rede for Antallet af understøttede gennem Aarene. Her
med er der faktisk ogsaa givet en Fremstilling af de Forhold, der ligger til Grund
for Forsørgelsesvæsenets Udgifter i Hundredaaret. Vedrørende disse, over hvilke der
er udarbejdet
Tabellerne X I I A, B og C,
S. 470 f., samt omstaaende
Diagram,
skal man
\
derfor paa nærværende Sted indskrænke sig til nogle enkelte Bemærkninger af mere
regnskabsmæssig Karakter.
For det første maa det understreges, at det, Tabellerne og Diagrammet giver Op
lysninger om, er Københavns Kommunes Forsorgsudgifter, saaledes at altsaa Stats
tilskud og andre Refusioner, hvorom Reglerne har været stærkt skiftende i Perioden,
er fradraget i Tallene. Disse fortæller altsaa ikke, hvilke Beløb der ialt er ydet til Køben-
D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R 3 9 9