udgifterne til at udgøre 40 pCt., og i de sidste Aar har de været oppe paa 45 pCt.
af de samlede Udgifter. I denne Forbindelse erindres om Betydningen af 8 Timers
Arbejdsdagens successive Indførelse for Sygeplejepersonalet fra 1. Jan. 1934 at regne.
Forplejningsudgifterne
udgjorde ca. 30 pCt. i forrige Aarhundrede, men er nu nede
paa ca. det halve, derimod har Udgifterne til
Medicin og Forbindsstoffer
ret konstant
udgjort 6—7 pCt. Udgifterne til
Beklædning og til Vedligeholdelse a f Bygninger og Inventar
,
der i Slutningen af forrige Aarhundrede udgjorde ca. 18 pCt., er sunket til ca. 5 pCt.,
hvilket formentlig dels skyldes de nye Hospitaler, der ikke i samme Omfang som de
ældre kræver Vedligeholdelse, dels en ændret Posteringsmaade for Kapitaludgifter
og Driftsudgifter.
Vedrørende
Hospitalsvæsenets Indtægter
skal kun bemærkes, at de Beløb, Patienterne
selv betaler, i Aarene op til Verdenskrigen gennemgaaende dækkede ca. en Trediedel
til en Fjerdedel af samtlige Udgifter. Men da Taksterne er forblevet uforandrede siden
1863, medens Udgifterne er steget, har dette Forhold forskudt sig, saaledes at Patien
ternes Betaling i de sidste Aar kun dækker ca. 7 pCt. af Udgifterne. Om Statstil
skudene og Refusionerne fra Forsørgelsesvæsenet henvises til Tabel XIII, Noterne 4 og 8.
SINDSSYGEVÆSENET
Tabel XIV , S. 474 f., omfatter i Femaarsperioder Tiden siden 1860, da Set. Hans
Hospital overgik fra Forsørgelsesvæsenet til Magistratens 2den Afdeling.
Idet der for de enkelte Udgifts- og Indtægtsposters Vedkommende henvises til Ta
bellen, der er opbygget efter samme Principper som for Hospitalsvæsenet, og for Netto
udgiften til hosstaaende
Diagram
, skal her kun tilføjes, at da Staten ved
Lov a f J. Maj
1884
overtog Sindssygehospitalerne ved Aarhus, Vordingborg og Viborg, bestemtes
det samtidig, at Staten fra 1. April 1884 skulde yde Københavns Kommune en aarlig
Godtgørelse lig med den
for København efter By
ens Folketal svarende
Andel af det Beløb, som
Staten anvender paa de
nævnte Statsanstalter.
Denne Ordning for
blev uforandret indtil 1.
Oktober 1933, da »So
cialreformen« traadte i
Kraft, og medførte, som
Diagrammet viser, at
Kommunen i Aarene fra
1885
19 r4/15 hav
de et regnskabsmæssigt
Overskud af Sindssyge
væsenet, hvorved dog
D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R 4 0 3
Sam let Udgift i MUl Kr.
----
Udgift p r. In dbygger i K r .
-----
Sindssygevæsenets Udgifter og Udgiften pr. Indbygger 1860-1938/39.
26*