423 / 507
Fra 1841 til Nyordningen i 1863 laa Nettoudgiften til Politiet og Fængselsvæsenet
inklusive Vægterkorpset paa mellem 150.000 og 250.000 Kr. Efter Omorganisationen
steg Udgifterne til ca. 350.000 Kr.
I Perioden 1890-94 udgjorde Nettoudgiften ca. 1 Mill. Kr., og i Femaaret før
Verdenskrigen i 1914 var Udgifterne kommet op paa omtrent 3 Mill. Kr. For hele
denne Periode gælder det, at Lønninger og Pension udgjorde ca. tre Fjerdedele af Ud
giftsbeløbet, Udgiften til Ting- og Arresthuse ca. en Tiendedel og Delinkventomkost-
ningerne ogsaa omkring en Tiendedel.
I de sidste tre Aar, 1935/36 til 1937/38, før Politiet overgik til Staten, var Udgif
terne steget til 9-10 Mill. Kr., hvori dog ikke er fradraget det Tilskud paa 5,1 Mill. Kr.
fra den fælleskommunale Udligningsfond, som Kommunen fik i 1937/38. A f Brutto
udgiften paa 10 Mill. Kr. faldt de ca. 9 Mill. Kr. paa Lønninger, Uniformer og Pen
sioner og ca. 1 Mill. Kr. paa Politistationer og Arresthuse (herunder Politigaarden).
Naar Politiet ogsaa efter 1. April 1938 optræder paa Kommunens Regnskab med
et Udgiftsbeløb paa ca. 2J/2 Mill. Kr., skyldes dette Posteringen af dels Forrentningen
og Afskrivningen af Kommunens Pensionsbyrde for de tidligere kommunale Politi-
Tjenestemænd, dels Forrentningen og Afskrivningen af de til Staten overdragne Politi-
Ejendomme m. v.; se nærmere herom under Redegørelsen for Kommunens Aktiver
S. 442.
Vedrørende Posten
Indtægter
skal kun bemærkes, at i Aarene indtil 1918/19 var
det mest betydende Beløb her Statens Tilskud, der siden 1871 uforandret udgjorde
82.000 Kr. aarlig. Ved Lov af 30. Juni 1919 om Politiets Ordning m. v. bortfaldt
Tilskudet. Siden Retsplejelovens Ikrafttræden oppebærer Kommunen derimod for
skellige Mulkter, der tidligere tilfaldt Kriminal- og Politirettens Fattigkasse; dette
Beløb udgjorde i de sidste Aar før 1938 400-500.000 Kr. aarlig.
Sammen med Politiets Udgifter er i Tabel X V II ogsaa opført Udgifterne til
Borger
væbningen
, hvortil der forøvrigt ogsaa ligetil 1862 opkrævedes en særlig Skat.
Denne gamle Institution, hvis rent militære Betydning i 1840 næppe var stor, havde
forskellige Opgaver at løse sammen med Politiet, og da Borgervæbningen ved
Loven
af 28. Maj
i
8
j o
ophævedes (sammen med Kongens Livjægerkorps) og blev erstattet
af
Københavns Væbning
, fik den i H. t. Loven den Opgave i Tilfælde af betydeligere
Ildebrande, større Uroligheder og deslige efter Politidirektørens Begæring at afgive den
fornødne Styrke til Hjælp ved Overholdelsen af indre Orden og Sikkerhed i Køben
havn.
Kommunens Tilskud til Borgervæbningen havde udgjort omkring 25.000 Kr.
aarlig. Til Københavns Væbning skulde Tilskudet være 16.000 Kr. Men da der af
Borgervæbningens Fond og Livjægerkorpsets Kontingentkasse dannedes en samlet
Fond for Væbningen, hvis Rente bl. a. ogsaa kunde anvendes til Væbningens alminde
lige Udgifter, hvorved Kommunens Tilskud nedsattes, beløb dette sig, som Tabellen
viser, gennemgaaende kun til 12—13.000 Kr. Ved Hærloven af 1909 ophævedes Køben
havns Væbning.
D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R 4 0 7