425 / 507
Tyveaarsperioden
1841
til
1861
betød rundt regnet en Forøgelse i Udgifterne fra
ca.
200.000
Kr. til godt
400.000
Kr., af hvilket sidste Beløb der gik
86.000
Kr. til
Gadebelysningen og
203.000
Kr. til Vej- og Brolægningsvæsenet.
Den Udvikling af Byens Vej- og Kloakvæsen, Renholdelse m. v., der betinger den
stærke Stigning af Udgifterne, der for
Aarene siden 1862
fremgaar af
Tabel XV III,
er
fremstillet andetsteds i nærværende Værk, og her skal der derfor kun gøres nogle
Bemærkninger af mere regnskabsmæssig Art.
Ved Betragtning af Tallene maa det først og fremmest bemærkes, at der siden
1920/21 er sket en betydningsfuld Ændring med Hensyn til Posteringen af Udgif
terne til nye Gade- og Vejanlæg, Kloakanlæg samt til Omlægning af ældre Gader
og Veje.
Som anført i Statusafsnittet, S. 439 b, betragtes Kommunens Gader og Veje ikke
som egentlige regnskabsmæssige Aktiver, og Udgitter af ovennævnte Art afholdtes
tidligere næsten udelukkende under de to Poster: Vedligeholdelse og Omlægning af
offentlige Gader m. v., altsaa som aarlige Driftsudgifter. I de sidste 15-20 Aar er
man imidlertid i stigende Grad gaaet over til at postere de efterhaanden meget be
tydelige Udgifter til Anlæggelse og Omlægning af Gader, Broer, Kloaker m. v. paa
Kapitalbudgettet under den Aktivpost, der indtil 1939/40 betegnedes: Diverse Anlæg,
der tjener kommunale Formaal. Denne Aktivpost afskrives siden 1924 rcæd 5 pCt.
aarlig, det vil altsaa sige, at alle de betydeligere Gade-, Bro- og Kloakudgifter nu
fordeles over en Tyveaarsperiode.
Disse Ændringer i Regnskabsformen har medført, at medens Udgifterne under Ta
bellens Poster: Vedligeholdelse og Omlægning af Gader, Veje m. v. samt Kloak
udgifterne viser Nedgang siden 1920/21, saa er Afskrivningsbeløbet steget til den be
tydelige Sum af 2,7 Mill. Kr. gennemsnitlig aarlig i den sidst anførte Periode i
9 3 5
/
3
6~
38/39, heri er dog ogsaa indbefattet Afskrivning af Bygninger og Maskiner under
Stadsingeniørens Direktorat.
Vedrørende Udgifterne til den offentlige Belysning bemærkes, at disse indtil 1904/05
afholdtes af Belysningsvæsenet, hvor de ikke findes særligt opgjorte. Fra 1904/05
posteredes Udgiften paa Vej- og Kloakvæsenets Regnskab, og er siden da steget fra
godt 700.000 Kr. til ca. 2 Mill. Kr.
Indtægterne
under Stadsingeniørens Direktorat er væsentlig Honorarer m. v. for Pro
jektering og Udførelse af Gade- og Vejarbejder m. v. for andre kommunale Institu
tioner og for private samt for Tilsyn med forskellige Anlæg.
Den samlede aarlige
Nettoudgift
til Vej- og Kloakvæsenet samt Udgiften pr. Ind
bygger kan paa foranstaaende
Diagram
følges fra
1841
til
1938/39.
Men det ovenfor an
førte turde formentlig have gjort det klart, at Tallene kun er Udtryk for den faktiske
Udgift, som Kommunens Driftsregnskab er blevet belastet med, men ikke direkte for
tæller om de Millionbeløb, som Kommunen i vore Dage ofrer paa sit Gade- og Vejnet,
sine Bro- og Kloakanlæg m. v., og som posteres paa Kapitalregnskabet.
D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R 4 0 9