IV. KOMMUNENS STATUS
I sin Bog »
København 1840-1857«
indleder
Dr. Villads Christensen
Afsnittet om »
Kommunens
Pengevæsen«
med Ordene: »Der var én god Ting ved Kommunalbestyrelsen i 1840: den
kostede ikke ret meget. Skatterne var smaa, og Byen havde ingen Gæld, — tværtimod,
en god Formue og Penge paa Rente«(!). Denne efter Forfatterens Mening gode Ting
varede dog ikke saa mange Aar. Da han kommer til Midten af i85o’erne, skriver han:
»Men da var Kommunen allerede langt inde paa de nye Baner, hvor der ikke var Tale
om Opsamling af Formue, men om Stiftelse af Gæld —«, og ved Omtalen af nogle
mindre Laan i 1851 og 1853 føjer han ligesom med et Hjertesuk til: »-----------det
moderne Finansstyre var begyndt.«
Ud fra det Synspunkt, ovennævnte Forfatter anlægger, vilde det utvivlsomt virke
temmelig chokerende at gøre sig klart, at Kommunens Gæld (d. v. s. Laan, Prioritets
gæld m. v.) i de hundrede Aar fra 1840 til 194° er v°kset fra godt 1 Mill. Kr. til ca. 675
Mill. Kr. Men i Virkeligheden siger disse to sidste Tal ikke ret meget i sig selv. Det er
først en nærmere Betragtning af de enkelte Aktiv- og Passivposter, der kan fortælle os
noget om Kommunens økonomiske Udvikling i Hundredaaret. Naar Aktiverne i denne
Periode er steget fra ca. 7 Mill. Kr. i 1841 til 785 Mill. Kr. i 1940, er dette af mere end
ren bogholderimæssig Interesse. Det er i Virkeligheden et Udtryk for en fuldstændig
Forandring af Kommunens økonomiske Struktur i de hundrede Aar. En Gennemgang
af de enkelte Aktiv- og Passivposter giver derfor et koncentreret Billede af de kom
munale Opgavers Udvikling — er paa sin Vis faktisk »Kommunens økonomiske Hi
storie i en Nøddeskal«.
Imidlertid støder man ved Studiet af de officielle Statusopgørelser paa den Vanske
lighed, at de Principper, hvorefter Opgørelserne er foretaget, har skiftet i Løbet af
Perioden. Inden der gives en Fremstilling af Udviklingen for de enkelte Grupper paa
Status, maa der derfor gøres Rede for de vigtigste af de Ændringer i Vurderingsprin
cipper og Regnskabsformer, der er foregaaet, og det vil heraf ogsaa fremgaa, hvilke
Aar der vil være bedst egnede til Sammenligning.
P R I N C I P P E R N E FOR OPGØREL SEN AF
KOMMUNENS STATUS
Det er forstaaeligt, at de gængse Synspunkter fra Forretningsverdenen ofte overføres
paa Københavns Kommunes Økonomi. Paa mange Maader er Kommunen at betragte