434 / 507
4 18
K O M M U N E N S S T A T U S
mimens Kasse. Man gik derfor den Vej at multiplicere Gennemsnittet af Nettoover-
skudet for Femaaret 1899-1903 med 12,5.
Efter Fællesudvalgets Indstilling vedtog Kommunalbestyrelsen i 1905 endvidere at
ændre Beslutningen fra 1883 og atter føre Værdien afalle de Ejendomme, der tjener til
Fyldestgørelse af kommunale Øjemed, »udenfor Linien« i Status, saaledes at disse
Beløb altsaa atter skulde medregnes i Status. Begrundelsen for dette Skridt var, at den
tidligere Posteringsmaade medførte en stadig Nedgang i Status, hvilket gav et urigtigt
Billede af Kommunens Udvikling.
Men hvad der nok saa meget gjorde denne Ændring paakrævet og forsvarlig var, at
Kommunalbestyrelsen ved Vedtagelsen af Budgettet for 1905/06 havde anlagt en
Afskrivningskonto,
beregnet til at udligne den Forringelse af Bygninger m. v., der
fremkom ved Slid og Ælde. De vedtagne Afskrivninger gik imidlertid ikke til Bunds.
Først i 191 o vedtoges paa Grundlag af et Fællesudvalgs Indstilling nye, mere rationelle
Afskrivningsregler, jfr. S. 312 f., og samtidig bemyndigedes samme Fællesudvalg til
at lade foretage en Omvurdering af Kommunens Ejendomme. Denne Vurdering blev
først udskudt af Hensyn til Omordningen af Banegaardsforholdene, men denne trak
ud, og da Krigen kom med Omvæltning af alle Værdiforhold, blev Omvurderingen
atter udskudt.
Først efter Krigen var der Mulighed for at tage Spørgsmaalet om Status op til
rationel Undersøgelse. Begyndelsen gjordes ved, at det i 1920 overdroges til Bank
direktør Hassing-Jørgensen og Direktøren for Stadens Hovedbogholderi og Revision,
J . Schaarup, at udarbejde Forslag til ny Værdiansættelse af Kommunens Aktiver og til
nye Afskrivningsregler. Efter at de to Herrer havde afgivet Betænkning, nedsattes der i
November 1921 en Kommission til Overvejelse af et Forslag vedrørende Københavns
Kommunes Ejendomsværdier, Afskrivninger m. v., i det følgende kaldet
Sparekommis-
sionen.
Denne Kommissions Betænkning, der afgaves i 1923, gik — for saa vidt angaar selve
de Principper, hvorefter Kommunens Ejendomme og Anlæg skulde optages til i Status
— i alt væsentligt ud paa, at man skulde bevare »den historiske Status«, d. v. s. Vur
deringen i 1904/05 med Fradrag af de siden da foretagne Afskrivninger og Afhændelser
og med Tillæg af de faktiske afholdte Udgifter ved Erhvervelse af nye og ved Anlæg
paa gamle Ejendomme. Bortset fra de særlige Værdiansættelser, der foretoges 1 1904/05?
kan det altsaa siges, at siden da har Statusbeløbene for Kommunens faste Ejen
domme
ikke
været Udtryk for en egentlig Vurdering eller Værdiansættelse 1 de
enkelte Aar,
men angiver den Kapital, som Kommunen har investeret i det paagældende Aktiv
med Fradrag a f de til enhver Tidforetagne Afskrivninger.
En Bedømmelse af Statusværdiernes
»Rigtighed« er saaledes i høj Grad betinget af Afskrivningsprocenternes Størrelse, men
herom henvises dels til den almindelige Redegørelse for Driftsregnskabet i Afsnit I,
dels til Specialregnskaberne i Afsnit III.
Kun med Hensyn til Aktivposterne: Ubebyggede Arealer og Husejendomme fore
toges der i 1923 egentlige betydelige Ændringer i Status. For
de ubebyggede Grunde
skete
en Omvurdering under Hensyntagen saavel til Erhvervelsesomkostninger med paa-
løbne Renter som til Ejendomsskyldværdien. Endvidere indførtes en interessant regn-