432 / 507
Det vedtagne Forslag, der fik Virkning fra Status pr.
j i
. Decembei 1862
, og som er
den første rationelle Opstilling af Kommunens Aktiver og Passiver, inddelte Kom
munens faste Ejendomme, herunder Inventar, Grunde, Skove m. m., i to Hovedgrup
per: 1) Ejendomme, som anvendtes af Kommunen selv i kommunale Øjemed, og
2) Ejendomme, som gav Kommunen direkte Indtægter. Ved Værdiansættelsen for den
første Gruppe, der omfattede Administrationsbygninger, Skoler, Hospitaler, Forsør
gelsesvæsenets Ejendomme, Vandværket m. v., lagde Komiteen Ejendommenes Anlægs
omkostninger til Grund, men tog dog desuden et væsentligt Hensyn dels til den Bespa
relse i Udgifter, som Kommunen eller dens Indbyggere havde af Besiddelsen, dette
gjaldt f. Eks. for Skolebygninger, der kunde erstattes af lejede Lokaler, dels til den
Værdiforringelse, som en Ejendoms Indretning til særligt kommunalt Brug medførte,
dette gjaldt f. Eks. for Hospitalerne.
For den anden Hovedgruppe af Ejendomme — de, der gav Kommunen direkte
Indtægt — støttede Værdiansættelsen sig til et Skøn baseret paa Bekostningen ved
Erhvervelsen, Anvendelsen, Assurancen m. v.
For de andre Aktiver: Beholdningen af Værdipapirer, Varebeholdninger og Drifts
kapitaler, Restancer m. v., samt Passiverne, var Følgerne af Komiteens Forslag ikke
væsentlige.
Det blev i 1864 vedtaget, at der hvert femtende Aar skulde foretages en Revision af
Værdiansættelserne paa Status. Men først i 1882 blev der paa Grundlag af Tabelværk
til Kjøbenhavns Statistik Nr. 5: »Beskrivelse af Kjøbenhavns Kommunes Ejendomme«
af et af Magistraten og Borgerrepræsentationen nedsat Fællesudvalg foretaget en ny
Vurdering af Kommunens faste Ejendomme og Besiddelser.
Om Principperne for denne Vurdering, der første Gang prægede Status pr.
31. Decem
ber 1882,
udtales det i Fællesudvalgets Betænkning1), at Opgørelsen ikke er foretaget
med en Afhændelse af Kommunens Ejendomme for Øje, men at man kun har villet
tilvejebringe et Grundlag for en paalidelig Opgørelse af Status, der ikke maatte inde
holde fiktive eller for højt anslaaede Værdier. Specielt bemærkes, at ved de fleste af
Kommunens realisable Grunde i de udenbys Kvarterer har Udvalget som Regel ikke
anset det for rigtigt at fastsætte Værdien efter Hensynet til selv nærliggende Realisations
muligheder, men har væsentlig kun taget Hensyn til den Indtægt, som de paagældende
Grundstykker giver ved en midlertidig, ofte kun lidet rentabel Benyttelse til Dyrkning,
Oplagsplads o.
1
.
Vedrørende Vurderingen i 1882 skal iøvrigt nævnes, at Kommunalbestyrelsen beslut
tede, at Værdien af alle de Ejendomme, der som Skoler, Hospitaler, Alderdomshjem
o. s. v. tjente til Fyldestgørelse af kommunale Formaal, skulde opføres »indenfor Linien«
i Status, d. v. s. de skulde ikke medregnes i det samlede Aktivbeløb. Denne Ændring
motiveredes med, at disse Ejendomme ikke kunde være Genstand for Realisation og
derfor ikke kunde opføres som en egentlig Aktivpost, der tilsvarede en modstaaende
Passivpost; Kommunen kunde med andre Ord ikke betale sin Gæld med disse Ejen
domme, der var bestemt til kommunale Formaal. Da denne Opstillingsmaade ikke
er rationel udfra et kommunaløkonomisk Synspunkt, og da den atter blev forladt ved
1)
B. F.
18 8 3-8 4 , S. 1 3 2 f.
4 16
k o m m u n e n s
s t a t u s