430 / 507
41 4
K O M M U N E N S S T A T U S
som en Forretning, der sælger visse Goder til Borgerne og derfor modtager Betaling i
Form af Takster og Afgifter. Men det er kun til Dels, at dette Synspunkt lader sig opret
holde paa Kommunens Virksomhed og dermed Kommunens Regnskab.
Ved at hæfte sig for stærkt ved det forretningsmæssige overses let det, der i Virkelig
heden er det væsentlige og centrale i den kommunale Virksomhed, nemlig at Kom
munen er en
Samfundsorganisation
, der forvalter visse omfattende Samfundsopgaver og
skaffer Midlerne hertil gennem en tvangsmæssig Udskrivning af Bidrag —
Skatter
—
fra Kommunens Borgere.
Set ud fra et rent forretningsmæssigt Synspunkt, der ved Betragtning af en Virksom
heds Status lægger afgørende Vægt paa Aktivernes Realisationsværdi, er det egentlig
kun Kommunens Beholdninger af Værdipapirer, dens Bank- og Kassebeholdning og
Varelagre, Kommunens Driftsvirksomheder, Husejendomme og ubebyggede Grunde
(for saa vidt de ikke er reserveret de egentlige kommunale Formaal), der har en effektiv
Værdi i Handel og Vandel. Derimod er Aktiver som Skolebygninger, Hospitaler,
Administrationsbygninger, Forsørgelsesvæsenets Ejendomme o. s. v. ikke i samme For
stand realisable Aktiver. Disse Aktiver er Kommunen ifølge hele sin foran nævnte
Karakter som samfundsmæssig Forvaltningsorganisation forpligtet til at have, og nogen
effektiv Værdi i Handel og Vandel kan der derfor ikke være Tale om paa samme Maade
som for de Aktiver, der udnyttes »forretningsmæssigt«.
Som det ogsaa tidligere er blevet hævdet under Diskussioner om Kommunens finan
sielle Forhold, er det »Aktiv«, der svarer til de samfundsmæssige Forpligtelser, der paa
hviler Kommunen (Forsørgelsesvæsenet, Skolevæsenet, Hospitalsvæsenet o. s. v.), slet
ikke de dertil hørende Bygninger m. v., men derimod
Kommunens Beskatningsret,
og dette
Aktivs »Værdi« er atter bestemt dels af Borgernes Skatteevne, altsaa først og fremmest
deres Indkomster, og dels af de Regler om Beskatningsrettens Omfang, herunder
Beskatningsskalaen, der indeholdes i de af Statsmagten givne Skattelove.
Det, der imidlertid har praktisk Betydning for Kommunens Finansledelse, og det,
som maa være Hovedformaalene med Kommunens Status, er for det første at vise,
hvorledes de til Raadighed fo r Kommunen stillede Laanemidler m. v. er anbragt i Kommunens
Ejendomme, Anlæg og øvrige Aktiver,
og
dernæst
at
danne det regnskabsmæssigt rigtige Grundlag
fo r Beregningen a f Afskrivninger samt af, hvor meget de forskellige kommunale Anlæg koster
Kommunen i Renter.
Om de Regler, der har været gældende for Beregningen og Kon
teringen af de to Driftsudgifter, Afskrivning og Forrentning, er der gjort nærmere
Rede i Afsnittene I og III. Her skal blot fremhæves, at ved en Vurdering af, om der
ligger reelle Værdier bag Tallene paa Kommunens Status, er det af afgørende Betyd-
ning, at de til enhver Tid foretagne Afskrivninger dækker det Slid og andet Værditab,
som Anlægene har undergaaet. Under Forudsætning af rigtige Afskrivningsprocenter
skal Summen af de afskrevne Beløb, naar Anlægene er udslidt, være lig med Anlægenes
oprindelige Værdi.
Endvidere vil det forstaas, at Begrebet Kommunens
Formue,
der er Differencen
mellem Aktivernes samlede Sum og Kommunens Gæld, faktisk bliver en bogholderi
mæssig Balancepost, hvis Størrelse og Værdi i høj Grad er betinget af de Principper,
hvorefter saavel Aktiverne som Passiverne er opgjort.