428 / 507
skal bemærkes, at i alle Femaarene siden 1890, hvor Lønningsudgiften har været
særlig udskilt, har denne udgjort ca. 70 pCt. af det samlede Udgiftsbeløb.
KOMMUNEBIBLIOTEKERNE
I det i Anledning af Københavns Kommunebibliotekers 50 Aars Bestaaen i 1935
udsendte Jubilæumsskrift1) er der gjort udførlig Rede for Bibliotekernes Historie.
I Tilslutning til Tabel X X I I , S. 482, der viser, hvor stor Kommunens Nettoudgift
samt Statstilskudet har været, skal derfor kun nogle enkelte Hovedtræk anføres.
I Aarene fra Bibliotekernes Oprettelse i 1885 til deres Reorganisation i 19 13 havde
de nærmest Karakteren af Lejebiblioteker med offentligt Tilskud. Ved Oprettelsen
ydede Kommunen et særligt Tilskud og derefter et fast aarligt Tilskud, der indtil 1897
androg 16.000 Kr., men derefter forhøjedes flere Gange, indtil Bibliotekerne fra 1. April
1913 omorganiseredes til egentlige Kommunebiblioteker, der var frit tilgængelige
for hele Byens Befolkning. Der oprettedes et Hovedbibliotek, ansattes faguddannet
Personale, og i de følgende Aar aabnedes et Antal Kredsbiblioteker og Udlaans-
filialer, samtidig med at Bogbestanden voksede meget betydeligt. I Aarene 1920/21-
24/25 var Kommunens gennemsnitlige aarlige Udgift over r/2 Mill. Kr., og i de sidste
Aar har man passeret 3/4 Mill. Kr.
De anførte Beløb er som sagt Nettobeløb, altsaa efter Fradrag af Indtægter. I det
sidste Regnskabsaar 1938/39 udgjorde Bruttoudgiften 1,0 Mill. Kr., heraf gik 0,5
Mill. Kr. til Lønninger og Pensioner, 0,3 Mill. Kr. til Bogkøb og Indbinding og
0,2 Mill. Kr. til Husleje, Rengøring, Varme m. v. Indtægten udgjorde 222.000 Kr.,
heraf stammede de 68.000 Kr. fra Overdagspenge, Katalogsalg m. v., medens 150.000
Kr. var Statstilskud. Dette Tilskud ydedes første Gang i 1920/21 i H. t. Loven af
5. Marts 1920 om statsunderstøttede Biblioteker, en Lov der dog ikke var af samme Be
tydning for København som for det øvrige Land. Efter Lovens Revision i 1931, jfr. nu
gældende Lov af 7. April 1936, ydes Tilskudet til København efter samme Regler
som for andre Kommuner, saaledes at det udgør en vis Procentdel af Kommunens
Nettoudgift i det sidst afsluttede Regnskabsaar.
NØDTØRFTSANSTALTER OG BADEANSTALTER
Det sidste Bilag paa Kommunens Driftsregnskab vedrører Driften af de offentlige
Nødtørftsanstalter og af Varmtvands- og Søbadeanstalterne.
I Afsnittet om hygiejniske Forhold er de offentlige Nødtørftsanstalter omtalt, ligesom
der er gjort Rede for Byens Badeforhold. Her skal man derfor indskrænke sig til at
henvise til Tallene i Tabel X X I, S. 481, hvor de gennemsnitlige aarlige Udgifts- og
Indtægtsbeløb er anført for hver af de tre Grupper af Anstalter fra de Aar, da de
begyndte som kommunale Virksomheder.
9
J.
Aarsbo: Bibliotekerne og Sam fundet, K øbenhavn
1935
.
4 1 2
D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R