420 / 507
erindres om, at først fra 1920/21 regnes der med Rente af de i Sindssygevæsenet bundne
Kapitaler.
Ved
Lov om offentlig Forsorg a f 20. M aj 1333
bestemtes det, dels at »Staten drager
Omsorg for« de sindssyge, for saa vidt disse skal undergives Anstaltsbehandling, dels
at Staten afholder Udgiften for de Personer, der efter Forsorgslovens Regler maa
anses for
trængende.
Disse nye Bestemmelser har affødt en Divergens mellem Københavns Kommune
og Statsforvaltningen, idet Kommunen hævder som sit principielle Standpunkt for
det første, at Staten skal yde fuld Refusion for alle de »trængende« Sindssygepatienter,
og for det andet, at eftersom Staten udenfor København selv driver Sindssygehospi
taler, bør den overensstemmende med 1884-Lovens Princip yde Københavns Kom
mune et Tilskud til Driften af Sindssygevæsenet udover Refusionen for de »trængende«
Patienter. Staten har imidlertid — i alt Fald hidtil — alene villet yde denne sidste
Refusion. I det sidst forløbne Regnskabsaar 1938/39 var Kommunens Bruttoudgift
til Sindssygevæsenet oppe paa 6,3 Mill. Kr., heraf refunderede Staten de 3,2 Mill. Kr.,
og Patienternes Betaling for Kur og Pleje udgjorde 0,6 Mill. Kr., saaledes at Kom
munens Nettoudgift blev ca. 2,5 Mill. Kr. eller 3,62 Kr. pr. Indbygger.
SUNDHEDSVÆSENET
Sammen med Fremstillingen S. io6f. af de hygiejniske Forhold i København er ogsaa
Virksomheden under Stadslægen og Sundhedskommissionen som Led i Københavns
Kommunes Administration omtalt.
De
Udgifter,
der er forbundet med denne Administration, og som svarer til dem,
der nu opføres paa Budgetbilag 15, Sundhedsvæsenet, men som tidligere har været
spredt paa flere »Bilag«, er i Tabel XV, S. 474 f., fulgt tilbage til 1890. For Tiden fra
1841 til 1889, da Kommunen væsentlig kun havde Udgift til Stadsfysikus — efter 1857
Stadslægen — og fra 1860 desuden ret minimale Udgifter til Sundhedskommissionen,
er der kun anført nogle summariske Tal i Tabellens Anmærkning. Først efter Epidemi-
loven af 1888, der indførte tvungen, men vederlagsfri Hospitalsbehandling af epi
demiske Sygdomme, og efter at den nye Sundhedsvedtægt havde udbygget Sund
hedskommissionens Opgaver, steg Udgifterne betydeligt. Det skal dog bemærkes, at
nogle af de Udgifter, der fra 1890 posteredes paa Sundhedsvæsenet, tidligere faktisk
figurerede paa Hospitalsvæsenets Regnskab, uden at det er muligt at udskille dem.
Vedrørende de forskellige Opgaver, der siden 1890 er blevet henlagt under Sund
hedsvæsenet, henvises til den foran nævnte Redegørelse. Her skal kun nævnes, at efter
Gennemførelsen af Socialreformen af 1933 posteres de hidtil under Sundhedsvæsenet
hørende Hospitalsudgifter samt den hertil hørende Statsrefusion paa Hospitalsvæse
nets Regnskab, samt at den stærke Stigning i Udgifterne til Tuberkulosebehandling
i de senere Aar hidrører fra Oprettelsen af Københavns Kommunes Diagnosecentral
(Centralstation for Tuberkulosebekæmpelsen) i 1935/36.
Indtægterne
hidrører næsten udelukkende fra Statstilskud i Henhold til de forskellige
Epidemilove, Tuberkuloselove, Lov om Foranstaltninger mod venerisk Smitte m. v.
4 0 4 » E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R