417 / 507
D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG IN D T Æ G T E R 4O I
Ialt udgjorde Fattigvæsenets Udgifter i Aarene indtil Midten af Halvtredserne
omkring 400.000 Kr. aarlig eller omkring 3 Kr. pr. Indbygger, derefter var der en
forholdsvis stærk Stigning, og i Midten af Halvfjerdserne passeredes den første Million
Kr. I Aarene 1890 og 1891 var Udgiften ca. 1,8 Mill. Kr. eller knap 6 Kr. pr. Ind
bygger.
I de første Aar af
Perioden i8g2 til
»Socialreformems Ikrafttræden den 1. Oktober iggg
skete der kun en forholdsvis moderat Stigning af Forsorgsudgifterne. Loven om Alder
domsunderstøttelse medførte nemlig til at begynde med en Nedgang i Udgifterne
til egentlig Fattighjælp, idet det var en Betingelse for at modtage Alderdomsunder
støttelse, at de paagældende ikke i de sidste ti Aar havde modtaget Fattighjælp.
I det sidste Aar før Verdenskrigen, 1913/14, var de samlede Forsorgsudgifter naaet
op paa godt 61/2 Mill. Kr. eller ca. 13 Kr. pr. Indbygger.
Verdenskrigens Aar staar med en Gennemsnitsudgift paa 11,3 Mill. Kr., hvilket
dog dækker over en Stigning fra 7,7 Mill. Kr. i 1915/16 til 14,7 Mill. Kr. i 1919/20.
Det maa imidlertid bemærkes, at disse Udgifter kun omfatter dem, der er afholdt
paa Kommunens ordinære Regnskab, medens de meget betydelige Summer, der paa
det ekstraordinære Dyrtidsregnskab, jfr. S. 319 f., afholdtes dels til direkte Tilskud til
socialt understøttede (f. Eks. Dyrtidshjælp til alderdomsunderstøttede), dels til Ned
sættelse af Priserne for Næringsmidler for de mindre bemidlede og endelig de betyde
lige ekstraordinære Tilskud til Københavns Understøttelsesforenings kommunale Af
deling, ikke er indbefattet i de her anførte Tal.
Dette Forhold medfører selvsagt ogsaa, at Stigningen fra Verdenskrigens Aar til den
efterfølgende Femaarsperiode 1920/21-24/25, da den gennemsnitlige aarlige Forsorgs
udgift var 26 Mill. Kr., bliver større end den faktisk var, idet en Del Udgifter, f. Eks.
til ekstraordinære Arbejdsløshedsunderstøttelser, nu efter det særlige Dyrtidsregnskabs
Afslutning maatte overføres til det ordinære Budget. Et andet Forhold, der medførte
Stigning i Udgifterne, var Loven om Aldersrente af 1922.
Perioden 1925/26-29/30 staar taget som Helhed med omtrent samme Udgift som
det foregaaende Femaar og med omtrent samme Fordeling paa Hovedposterne.
I de
3*7
2 Aar, 1/4
1930
til
30/9
19 3 3
,
kom Kommunen derimod op paa en gennem
snitlig Nettoudgift paa
3 3
1/
2Mill. K r.; i
1932/33
var Udgiften
4 3 7
2
Mill. Kr. eller 69 Kr.
pr. Indbygger. Men som Tabel XII B viser, skyldes Stigningen næsten alene den væsent
lig gennem Hjælpekassen formidlede, ekstraordinære Arbejdsløshedsunderstøttelse.
I
Aarene siden Socialreformens Gennemførelse
har Kommunens Socialudgifter gennem
snitlig ligget paa ca. 39 Mill. Kr. eller op imod 60 Kr. pr. Indbygger. Udgiften for
deler sig paa de forskellige Understøttelsesarter, som vist i Tabel X II G.
HOSPITALSVÆSENET
Hospitalsvæsenet som selvstændig kommunal Institution daterer sig fra
Kommune
hospitalets
Oprettelse i 1863, og Regnskabsoversigten i
Tabel X III,
S. 472 f., samt om-
staaende
Diagram
begynder derfor med dette Aar. Paa Kommunens Regnskaber for
Aarene fø r 1863
findes dog Udgifter, der efter nævnte Aar henføres til Hospitalsvæsenet.
26