412 / 507
3 9 6 D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
der blev belastet med en Renteudgift, som modsvarende blev posteret til Indtægt paa
Rentebilaget. Men ud fra den Betragtning, at alle de enkelte kommunale Virksom
heders Regnskaber burde belastes med samtlige de Virksomheden vedkommende
Driftsudgifter, gennemførtes fra 1920/21 den Ændring i Kommunens Regnskab, at
der for samtlige Ejendomme og Anlæg — dog endnu ikke de ubebyggede Grunde —
skulde svares Rente af den nedskrevne Anlægskapital, og Rentefoden forhøjedes fra
4 til 5 pC t, jfr. S. 322 f. Denne Reform medførte, at Kommunens regnskabsmæssige
Renteindtægt af Ejendomme og Anlæg steg fra 5,5 Mill. Kr. i 1919/20 til 13,1 Mill.
Kr. i 1920/21. Efter Sparekommissionens Forslag gennemførtes fra 1924/25 ogsaa For
rentning af ubebyggede Arealer, Jorder og Landejendomme, hvilket medførte en Stig
ning i Renteindtægten paa ca. 2 Mill. Kr. I 1935/36-38/39 var Renteindtægten af
Ejendomme og Anlæg steget til ialt gennemsnitlig godt 25 Mill. Kr. aarlig.
Af Kommunens øvrige Renteindtægter har Obligationsrenterne gennemgaaende
indbragt det største Beløb, men giver iøvrigt ikke Anledning til særlige Bemærk
ninger.
.
Forskellen mellem Renteudgifter og Renteindtægter, der paa Kommunens officielle
Regnskab siden 1920/21 posteres paa Indtægtssiden som
Rentekontoens Overskud
, har
i alle de i Tabel
VIII
anførte Femaar med Undtagelse af 1925/26-29/30, da Kronen
stod i Pari, og der praktisk talt intet Valutatab var ved de udenlandske Laans Ind
frielse, vist et Underskud — i den sidst anførte Periode 1
9 3 5
/
3
6—
3 8 / 3 9
saaledes paa
5,7 Mill. Kr. gennemsnitlig. Et Beløb, der altsaa maa udredes af Kommunens positive
Indtægter. Ved Betragtning af dette Tal maa det erindres, at medens de posterede
Renteindtægter for B- og C-Ejendommene (d. v. s. Husejendommene, Jorderne og
Driftsvirksomhederne) virkelig er indtjent af de paagældende Ejendomme og An
læg og altsaa er fradraget det Overskud, som Kommunens Regnskab posterer for
disse Virksomheder, saa opstaar de for A-Ejendommene (d. v. s. Skolerne, Hospita
lerne, Forsørgelsesvæsenets Ejendomme o. s. v.) paa Rentebilaget opførte Renteind
tægter alle ved modsvarende Udgiftsposteringer paa Kommuneregnskabets Udgiftsside
og maa selvsagt sammen med Rentekontoens posterede Underskud dækkes af Kom
munens almindelige Indtægter — i første Række Skatterne.
FORSKELLIGE KOMMUNALE VIRKSOMHEDER
Om disse Virksomheder, der alle posteres paa Budgetbilag 9 i Kommunens officielle
Regnskab, skal kun meddeles de i Tabel IX, S. 468, givne summariske Tal for Udgifter,
Indtægter, Driftsoverskud og regnskabsmæssigt Overskud. Den Interesse, som disse
Institutioner har opnaaet at faa i den kommunalpolitiske Debat, tør formentlig siges
i højere Grad at være baseret paa Meningsforskelle om politiske Principper end paa den
direkte finansielle Betydning, som de respektive Virksomheder har haft for Kommunens
Kasse.
Københavns Kommunes Kørselsafdeling
oprettedes den 1. April 1916 som en Afdeling
under Direktoratet for Vej- og Kloakanlægene og organiseredes fra 1. Oktober 1
9 1 7
som en selvstændig Afdeling.