414 / 507
egentlig ikke kan være Tale om en direkte Jævnførelse mellem Tallene, selv om det
i Oversigten er forsøgt i videst muligt Omfang at faa Ensartethed mellem Tallene frem,
saaledes er f. Eks. Udgifterne til Forsørgelsesvæsenets Lokaladministration samt til
Sundhedskommissionen og Stadsingeniørens Kontor for alle Aarene henført til de
respektive Institutioner.
Nærmere at definere, hvad der forstaas ved Centraladministrationen, lader sig ikke
gøre eksakt. Ved Opstillingen af Tabel X I er man gaaet ud fra de Udgifter, der nu
posteres paa Budgetbilag 10, hvortil er lagt de Udgifter paa Bilag 22, der, som f. Eks.
Psykoteknisk Institut, Udgifter til Udvalg og Kommissioner m. v., nærmest vedrører
Centraladministrationen. Indtil 1. April
1935
opførtes ogsaa Udgifter til Leje, Kontor
materialer m. v. til Institutioner, der ikke henhørte under Centraladministrationen,
men fandtes paa Raadhuset eller som foretog Indkøb gennem Raadhusforvalterens
Kontor, paa Budgetbilag 10, men disse Udgifter har det ikke været muligt at ud
skille.
For dog at give et Indtryk af, hvad der til forskellige Tidspunkter er henført til
Centraladministrationen, skal der korteligt gives et Billede af Forholdene ved følgende
hver paa sin Vis karakteristiske Aar.
I Regnskabsaaret
1841
beløb de Udgifter, der er henført til Centraladministrationen,
sig til knap 150.000 Kr. Heraf gik til Magistratens Gagering det, set med Nutidsøjne,
relativt store Beløb af 25.000 Kr. Fattigvæsenet indgik med henved 40.000 Kr.,
Skatternes Opkrævning kostede ca. 20.000 Kr., og det øvrige Administrationsper
sonales Løn beløb sig kun til knap 50.000 Kr.
Femogtyve Aar senere,
1866,
da Forfatnings- og Administrationsreformen af 1857
og Skattereformen af 1861 havde virket i nogle Aar, var den samlede Administra
tionsudgift steget til ca. 260.000 Kr. Heraf fik de 4 Borgmestre de 25.000 Kr., For
sørgelsesvæsenets Centraladministration kostede ca. 40.000 Kr., og til Skatternes Op
krævning, d. v. s. Betaling til Rodemestrene, gik ca. 45.000 Kr., foruden at Skatte
kontoret kostede 10.000 Kr. og ligningskommissionen 8.000 Kr.
Sideløbende med den almindelige Udvikling i de kommunale Opgavers Antal og
Omfang vokser ogsaa Centraladministrationen, og i det sidste Aar i det forrige Aar-
hundrede, Aar
1900,
var Udgifterne kommet op paa 800.000 Kr. Af dette Beløb gik
de ca. 700.000 Kr. til Lønninger til Centraladministrationens Personale, heraf faldt
atter de 230.000 Kr. paa Skattevæsenet og de 100.000 Kr. paa Magistratens 3. Af
deling. Til Kontorudgifter, Brændsel, Belysning og Rengøring medgik godt 75.000 Kr.
I Aarene indtil Verdenskrigen fordobledes stort set det Udgiftsbeløb, der her er
henført til Centraladministrationen, og i
19 13/14
var Beløbet 1,7 Mill. Kr. De største
Enkeltbeløb herunder var: Lønninger til Skattedirektoratet paa ca. 130.000 Kr., Op
krævning af Skatter og Afgifter, der efter Fradrag af Refusioner posteredes med 285.000
Kr. samt Lønninger til Magistratens 3. Afdeling paa knap 200.000 Kr. Til Posten
Kontorudgifter, der udgjorde ca. 150.000 Kr., henførtes en broget Samling af Ud
gifter som f. Eks. Trykningsudgifter, Annoncer, Blade og Tidsskrifter, Inventar og
Møbler, almindelige Kontorartikler m. v. Som en ny Post siden 1900 var tilkommet
Raadhusets Drift med ca. 175.000 Kr. Herunder posteredes Raadhusforvalterens Kon-
3 9 8 D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R