422 / 507
4.06
D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R
og Afgifter (jfr. S. 384). Skolereformen i 1918/19 betød iøvrigt en betydelig For
øgelse af Kommunens Skoleudgifter, og samtidig virkede Lønreformen af 1919, saa i
Femaaret 1920/21-24/25 kom Bruttoudgiften op paa 21
j 2
Mill. Kr., herfra gik dog
Statstilskudet paa
f / 2
Mill. Kr., nemlig 4,5 Mill. Kr. til det almindelige Skolevæsen
og 0,9 Mill. Kr. til den højere Undervisning i Henhold til 1918-Loven, hvortil kom
forskellige mindre Tilskud. Femaarets Nettoudgift blev herefter 15,9 Mill. Kr. Ud
giften pr. Indbygger kulminerede i 1920/21 med omtrent 35 Kr. pr Indbygger, men
faldt dog dereiter og var i 1924/25 ca. 25 Kr. pr. Indbygger.
I de to følgende Femaar var Tallene af omtrent samme Størrelse.
I den sidst forløbne Fireaarsperiode 1935/36-38/39 er Bruttoudgiften steget til
23.6 Mill. Kr., men da der til de tidligere Statstilskud siden 1937/38 er kommet Til-
skudet fra den fælleskommunale Udligningsfond, jfr. Note 7 til Tabel XV I, var Netto
udgiften til Skolevæsenet gennemsnitlig kun knap 16 Mill. Kr. Udgiften pr. Indbygger
har i de senere Aar ligget mellem 22 og 25 Kr.
A f Bruttoudgiften er fortsat de tre Femtedele Lønningsudgifter, medens 13 - 14 pCt.
gaar til Beboelsesomkostninger og almindelige Driftsudgifter, saasom Vedligeholdelse
af Bygninger og Inventar, Brændsel, Belysning, Rengøring, Undervisningsapparater,
Kontorudgifter m. v. Skolebygningernes Forrentning kræver ca. 1,6 Mill. Kr. og
deres Afskrivning
7
2 Mill. Kr.
POLITI- OG FÆNGSELSVÆSENET
Under Hensyn til, at Politiet gennem hele den betragtede Periode har været under
lagt en Statsembedsmand, Politidirektøren, og i betydelig Grad har faaet sine Op
gaver bestemt af Statsmagten og ikke af de kommunale Myndigheder, og da Poli
tiet heller ikke længere er undergivet Kommunens bevilgende Myndighed, skal man
her indskrænke sig til paa Grundlag af Tabel X V II, S. 476 f., at anføre nogle Hoved
træk i Udviklingen.
Under Københavns Politidirektør hørte i 1840 foruden det egentlige Politi ogsaa
et
Vagterkorps
paa ialt henimod 200 Mand, der bistod Politiet først og fremmest som
Natvægtere, der passede Gadelygterne, men ogsaa som Taarnvægtere, der havde
den særlige Opgave at holde Øje med Ildebrande i Byen. Til Dækning af Udgifterne
ved Vægtervæsenet opkrævedes en særlig Vægterskat som en Andel af Grundskatten,
medens Politiets almindelige Udgifter afholdtes af »den ordinære Fond«. Til Politiets
Udgifter er i Tabellen desuden henført Kommunens Bidrag til Straffeanstalterne, der
forøvrigt ligeledes dækkedes gennem en særlig Skat, Tugthusskatten, der i 1850 af
løstes af
7
3 Ligningsskat, der først bortfaldt i 1904/05.
Ved Omordningen af Københavns Politi ved
Loven a f n . Februar 1863
nedlagdes
Vægterkorpset, og Politiet fik den Organisation, der i sine Grundtræk bevaredes,
indtil Københavns Politi saavel som Landets øvrige kommunale Politi ved
Loven om
Politiets og Arrestvæsenets Ordning a f 18. Maj iggy
fra 1. April 1938 henlagdes under
Rigspolitichefen.