76 / 507
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
BOLIGFORHOLDENE
I MIDTEN AF FORRIGE AARHUNDREDE
For hundrede Aar siden var de københavnske Boligforhold selv set med Datidens
Øjne ganske utilfredsstillende, og det er da ikke underligt, at vor Tid maa karak
terisere dem som slette og i mange Henseender mildest talt som forfærdelige. Aarsagerne
hertil var flere, men den afgørende Hindring for en Forbedring var ganske utvivlsomt
at søge i, at Befolkningen grundet paa de militære Myndigheders Krav om Oprethol
delsen af de bestaaende Fæstningsanlæg stort set var tvunget til at bo indenfor Voldene.
Den Ekspansionsmulighed, som de store udenbys Kvarterer rummede i boligmæssig
Henseende, var derved saa godt som ubenyttet, og herved var ikke stort at stille op,
saalænge Militæret fastholdt de gældende Bestemmelser for Fæstningsterrænets Bebyg
gelse.
I Fyrrerne boede Københavns ca.
125.000
Indbyggere paa nær
5
-
6.000
indenfor
Voldlinien (heraf ca.
200
paa selve Voldene og i Ravelinerne), hvilket vil sige, at de var
trængt sammen paa et Areal a f ca.
274
ha1). Beboertallet androg saaledes
440
pr. ha,
og til Sammenligning hermed kan anføres, at der i Byen indenfor Voldene samt paa
Christianshavn i
1939
optaltes
62.600
Beboere eller
128
pr. ha.
I Købmager og Rosenborg Kvartererne boede der ikke færre end
1.083
°§ I -°94
Mennesker pr. ha, der fandtes
15
Gader med over
1.500
Indbyggere, og i de to folke
rigeste, nemlig Adelgade og Borgergade, var Beboertallet
4.999
og
4.271
(i
1939
var de
tilsvarende Tal
1.951
og
2
.
284
). I
1860
skrev Chefen for Statistisk Bureau, at der i
København var Gader og Stræder, hvor de sanitære Forhold var a f den betænkeligste
Art, og videre hedder det: »................og om end intet Qvarteer, som Heelhed betragtet,
hos os staaer saa lavt eller frembyder et saa bedrøveligt Skue, som Tilfældet er i mange
andre Hovedstæder, saa tor det dog ikke fordolges, at der næsten i alle Qvarterer
findes Arnesteder for smitsom Sot, og at ogsaa Kjobenhavn har egentlige Fattig-Boliger,
hvor Beboerne er sammenstuvede i morke, lave og usunde Vraaer og der levee i en
bedrovelig Tilstand for tidlig at blive Dodens Bytte2)«. I Sammenligning med Udlandets
større Byer maatte København i sin Helhed betegnes som meget tæt befolket, og i et
Andragende til Rigsdagen i
1852
om Ophævelse af Forbudene mod at bygge paa
r) I Arealet er ikke medregnet: Havnen og Strømmen mellem København og Christianshavn, Nyholm
med Orlogsflaadens H avn og Gammelholm m. m.
2)
Om Hovedstadens Befolkning efter Folketællingen den iste Februar 1860, Statistiske Meddelelser,
Første Bind, S. 12. (Kbhvn. 1862).