København_1840-1940

81 / 507

mige Præg, som endnu den Dag i Dag er saa karakteristisk for adskillige af Sidegaderne
paa det indre Nørre- og Vesterbro, og for en stor Del var Bebyggelsen i Strid med
Reglerne i den nye Byggelov. Østerbro var den af Forstæderne, der blev sidst bebygget,
og den undgik derved at blive maltrakteret som Nørre- og Vesterbro. Karakteristisk for
Tiden var det, at Staten frigav hele Arealet udenfor Søerne uden at betinge sig Erstat­
ning for de Rettigheder, den havde besiddet; hele den kolossale Grundværdiforøgelse
tilfaldt ubeskaaret de daværende Grundejere.
I 1840 beboedes de to udenbys Kvarterer af 5000 Mennesker, og i 1850 var Folke­
tallet kun vokset til 7000, men i det følgende Tiaar steg Beboernes Antal til 24 .200 ,
hvoraf 7.300 paa Vesterbro og 16.900 paa Nørre- og Østerbro. Saa godt som hele
Hovedstadens Befolkningstilvækst i Aarene 1850-60 falder faktisk paa Forstadsomraadet,
og svarende hertil byggedes der kun lidt i Byen indenfor Voldene og paa Christianshavn.
I Aarene 1850-55 opførtes der saaledes kun 73 Bygninger i den gamle By, men saa meget
desto mere, nemlig 175 Bygninger, i de udenbys Distrikter. I Perioden 1855-60 blev
84 Grunde bebygget paa Vesterbro (f. Eks. Valdemarsgade, Dannebrogsgade og
Oehlenschlægersgade), og i de samme Aar opførtes 191 nye Bygninger paa Nørre- og
Østerbro. Adskillige af de nye Bygninger blev saa stærkt befolket, at det nok kunde
vække Betænkeligheder, men alligevel maatte Udviklingen betegnes som et Frem­
skridt sammenlignet med de Boligforhold, der blev budt Befolkningen i de ældre
Bydele.
Til Trods for den betydelige Udflytning blev de daarligste Boliger i de indre Bydele
stadig mere og mere overbefolkede, saaledes at der med Rette kunde tales om Husvild­
hed, der dog mere karakteriseredes derved, at mange kun kunde faa en usund og slet
Bolig med kneben Plads end derved, at man slet ikke kunde skaffe sig en Lejlighed.
I 1855 optaltes 86 Ejendomme i den indre By, hvor der fandtes 20 Beboere og derover
pr. 100 Kv.-Alen (inklusive Gaardsrummet), ialt drejede det sig om godt 6000 Menne­
sker eller 5 pCt. af hele Indbyggertallet. Med Rette betegnedes denne Sammenpakning
af Befolkningen som foruroligende; iøvrigt var der mange andre Huse og Gaarde, hvor
Forholdet ikke var stort bedre, hvad Beboelsestætheden angik, og hvorom den officielle
Statistik skrev »..................... hvori derfor ogsaa Betingelserne for Sundhedens og Livets
Opholdelse maa antages at være i den sørgeligste Forfatning«1).
Større Lejligheder var der vel ogsaa for faa af, men denne Mangel blev dog delvis
afhjulpet derved, at Staten i Begyndelsen af Halvtredserne solgte væk af Nyboder, hvis
lave Husrækker erstattedes med høje Huse; senere hen blev det første Indhug i det
gamle Nyboder efterfulgt af flere andre.
Ingen Begivenhed i Midten af forrige Aarhundrede opskræmte vel Sindene stærkere
end Koleraepidemien i 1853, der i Løbet af fire Maaneder medførte Døden for 4.700 af
Hovedstadens Beboere. Med ét Slag aabenbaredes for enhver tænkende de slette Bolig­
forholds forfærdelige Følger. Som bekendt flyttedes Beboerne fra de daarligste og
stærkest angrebne Kvarterer ud i fritbeliggende Boliger, Teltlejre eller Barakker uden-
9 Om Hovedstaden Kjøbenhavns Befolkning efter Folketællingen d. iste Februar 1855, Meddelelser
fra Statistisk Bureau, Tredie Samling. S. 64. (Kbhvn. 1856).
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D 67
5*