86 / 507
7 2
B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D
over de første Beboere, der flyttede ind, ofte endnu inden Stilladserne var fjernet, de
boede forholdsvis billigt, men maatte til Gengæld tørre den værste Fugt ud, hvorfor de
betegnedes som »Svampene«; senere hen sattes Lejen op, hvorved de oprindelige Lejere
blev tvunget til at flytte.
En følelig Mangel paa Smaalejligheder i Tresserne førte til, at den i
1857
ophævede
Skattefrihed for Bygningsafgift til Staten og for Arealskat til Kommunen for Lejligheder
under
64
Kv.-Alen, atter indførtes i
1866
, og ved en Lov fra
1873
udvidedes Bestem
melsen om Fritagelse for Bygnings afgift til Staten til alle Lejligheder under
80
Kv.-Alen.
— I
1875
var af det samlede Etageareal ca.
6
pCt. fritaget saavel forBygningsafgift
som for Arealskat og ca.
1
% pCt. for Bygningsafgift alene.
Kommunalbestyrelsen havde fraraadet. Loven, idet den ikke mente, at denne For
anstaltning vilde faa den Virkning, der tilsigtedes, nemlig en lettere Tilvejebringelse af
gode og billige Boliger for Arbejderklassen. Og Tiden gav Kommunalbestyrelsen Ret,
de københavnske Lejligheder blev hverken bedre eller billigere. Den opnaaede Skatte
lettelse gik udelukkende i Grundejernes Lommer, og Loven førte med sig, at der opførtes
et stort Antal daarlige Kaserner med meget smaa Lejligheder, selvom man her og der
foretrak at forhøje Lejlighedernes Minimumsstørrelse fra
64
til
80
Kv.-Alen.
Af en ganske anden Virkning til Afhjælpning af Bolignøden var derimodStiftelsen
af Arbejdernes Byggeforening i
1865
.
I
1875
lykkedes det at faa gennemført en enkelt, men vigtig Ændring til Byggeloven,
nemlig om skærpede Lysafstandsregler. Disse tog Sigte paa at rette de uheldige Bebyg
gelsesforhold, der fremkom derved, at det efter
187 1
-Loven var tilladt at opføre Side-
og Baghuse i blot tre Alens Afstand fra modstaaende Hus. Følgen heraf var, at Opholds
rum og Trappegange, der vendte ud imod saadanne Gaardsrum, blev ualmindelig
mørke, og særlig paa Gammelholm og i Nansensgade-Kvarteret havde man Eksempler
paa denne Byggemaades uheldige Virkninger.
De følgende Aar blev der fra forskellig Side og ikke mindst fra Kommunalbestyrelsen
arbejdet ihærdigt paa at faa gennemført en ny Byggelov. Der var almindelig Enighed
om, at Byggeriet efterhaanden havde naaet saadanne Dimensioner og var blevet i den
Grad spekulationsmæssigt præget, at det var nødvendigt at skærpe adskillige a f Lovens
Bestemmelser. Paa den anden Side indsaa man ogsaa, at der til Fyldestgørelse a f kunst
neriske Hensyn ved Byggearbejdets Udførelse burde gøres visse Indrømmelser i Retning
a f en større Bevægelsesfrihed for de byggende.
I Rigsdagssamlingen
1880-81
forelagdes Forslag til en ny Bygningslov. Paa Grund
a f de vanskelige politiske Forhold (Provisorierne), naaede Forslaget først igennem begge
Rigsdagens Ting i Samlingen
1888-89
°g udkom derefter som
Bygningslov for Staden
Kjøbenhavn a f
12
. April i
88
g.
Loven blev dog for saa vidt en Skuffelse, som den i alt
væsentlig var bygget over de ældre Love og derfor ikke blev den Nydannelse, som var
ønsket og paakrævet.
Af Bestemmelserne kan nævnes, at nye Gaders Bredde skulde være mindst
30
Alen,
dog saaledes at der undtagelsesvis kunde gaas ned til
20
Alen indenfor og
25
Alen
udenfor Voldlinien. Nye Huse maatte højst have
6
Etager. Ethvert Rum, der anvendtes
til Beboelse, d. v. s. blev forsynet med Ildsted, skulde have en Størrelse af mindst